Leverfedt øger risikoen for død og alvorlig hjertesygdom ved diabetes
EASD: Jo højere fedtlever-score desto højere risiko for død og alvorlig kardiovaskulære hændelser blandt patienter med type 1-diabetes, viser et af de første studier på området.
Studiet er et 10-årigt observationsstudie (abstract #16), der blev præsenteret ved en oral session ved dette års EASD-kongres, der foregår i Sverige.
Resultaterne viser, at fedtlever-indeksscore (FLI-score) er en uafhængig risikofaktor for dødelighed af alle årsager og alvorlig kardiovaskulære hændelser.
I studiet fandt forskergruppen bag, at risikoen for død steg med en FLI-score ≥30-60 (HR 2,85, [95 % CI 1,49-5,45], p=0,002) og endnu mere ved en score ≥60 (HR 6,07, [3,27-11,29], p<0,0001).
Forekomst af større kardiovaskulære hændelser steg på tværs af FLI-score, hvor risikoen særligt steg ved scoren ≥30-60 (HR 3,24, [95 % CI 1,65-6,34], p=0,001) og ≥60 (HR 5,41, [2,70-10,83], p<0,0001).
Risikoen forblev øget efter justering for Steno Type 1 Risk Engine og EURODIAB PCS Risk Engine, hvilket ifølge forskergruppen bekræfter FLI's uafhængige rolle.
Nøgleinformationer om studiet:
Studiet observerede prospektivt 774 mænd med type 1-diabetes for at undersøge om fedtleverindeks (baseret på BMI, taljemål, GGT og triglycerider) kunne forudsige risikoen for død og større hjertesygdom (såsom myokardieinfarkt, slagtilfælde, iskæmisk amputation eller koronar, carotis og perifere revaskulariseringer).
Over en median opfølgning på 11 år døde 57 forsøgspersoner (7,4 procent), mens 49 større kardiovaskulære-hændelser (6,7 procent) forekom hos 736 individer. FLI-score var <30 hos 515 deltagerne (66,5 procenter), ≥30-60 hos 169 (21,8 procent) og ≥60 hos 90 (11,6 procent).
Tidligere studier har vist, at ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) er forbundet med øget risiko for død, hvor med hjertesygdom er den hyppigste dødsårsag hos mennesker med og uden type 2-diabetes. Om det også er tilfældet for personer med type 1-diabetes er endnu ikke rapporteret, indtil i dette studie.