Mounjaro giver lynhurtigt vægttab og stabilt blodsukker i forhold til Ozempic
EASD: Behandling med tirzepatid gav stabilt blodsukker fire til 12 uger hurtigere end dem, der fik Ozempic (semaglutid et mg) eller langtidsvirkende insulin degludec. Derudover halverede det tiden til fem procents vægttab sammenlignet med semaglutid et mg.
Det viser analyser af resultaterne fra fase III-studierne SURPASS-2- og SURPASS-3, der blev præsenteret på EASD 2022 (abstract #591).
Studierne sammenlignede forskellige doser af tirzepatid (fem, ti og 15 mg) med én gang ugentlig injicerbar semaglutid et mg, eller med insulin degludec (iDeg) – begge dele som tilføjelse til metformin.
I den nye analyse sammenlignede forskerne tiden for at nå HbA1c-målene fra starten af undersøgelsen. Her fandt forskerne, at deltagere, der fik tirzepatid, nåede HbA1c-målene (≤6,5 procent og <svy procent) betydeligt hurtigere end både semaglutid og iDeg.
Tidsmedian til at opnå et HbA1c-niveau på mindre end 7 procent var omkring 8 uger for alle tirzepatiddoser sammenlignet med 12 uger for både semaglutid og iDeg; og at nå 6,5 procent-målet eller mindre var 12 uger i forhold til henholdsvis cirka 16 uger og 24 uger.
Yderligere analyser af SURPASS-2 viste, at deltagere behandlet med tirzepatid også nåede vægttabsmål betydeligt hurtigere end semaglutid.
Den gennemsnitlige tid til at nå et vægttab på 5 procent eller mere var omkring 12 uger på de to højere doser af tirzepatid (10 og 15 mg) sammenlignet med 24 uger for semaglutid.