Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

DSAM sætter faktaark om hjemmefødsler på pause

Almen Medicin (DSAM) igangsatte for snart tre år siden udarbejdelsen af et faktaark til information om hjemmefødsler til landets praktiserende læger som en håndsrækning i arbejdet med at svare og informere kvinder med spørgsmål om hjemmefødsler.

Almen Medicin (DSAM) igangsatte for snart tre år siden udarbejdelsen af et faktaark til information om hjemmefødsler til landets praktiserende læger som en håndsrækning i arbejdet med at svare og informere kvinder med spørgsmål om hjemmefødsler.

Men Sundhedsstyrelsen har ikke været begejstrede og bedt DSAM afvente styrelsens kommende retningslinjer for hele fødeområdet, og obstetrikerne har givet høringssvar, der er kritiske overfor fremstillingen af evidensen på området. 

Antallet af hjemmefødsler stiger markant og har gjort det i en række år. Af den seneste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2017 fremgår det, at antallet fra 2015-16 er steget fra 2,2 procent af alle fødsler til 3,1 procent. 

I et forsøg på bedst muligt at guide de praktiserende læger i at informere og svare de vordende forældre om hjemmefødsler, har DSAM udarbejdet et såkaldt FAQtaark til deres medlemmer med en oversigt over fordele og ulemper ved hjemmefødsler. Tiltaget faldt imidlertid ikke i god jord hos Sundhedsstyrelsen, der i sit høringssvar tilbage i december 2018 kaldte oplysningerne i det første udkast forkerte og i direkte modstrid med budskaberne i de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen er i færd med at udarbejde sammen med regionerne og de faglige selskaber på feltet. 

“Vi har meget længe glædet os til at få de nye overordnede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om organiseringen af fødeområdet. De er desværre endnu ikke kommet. Arbejdet blev sat i gang lige efter, at vi påbegyndte FAQta-arket, og vi ventede længe med at sende arket i høring af hensyn til dette arbejde, som for nylig er blevet annonceret forsinket yderligere,” siger Anders Beich. 

Han lægger vægt på, at informationen fra almen praksis til de vordende forældre kommer til at afspejle, hvordan området politisk såvel som sundhedsfagligt ender med at blive prioriteret og tillige også tager højde for informationen fra jordemødre og fødselslæger. 

”Det ligger os på sinde at de kommende forældre ikke udsættes for alt for divergerende information, som det f.eks. skete for kvinder ift. brystkræftscreening, dengang der var to informationsfoldere i omløb fra hhv. myndigheder og Cochrane-folk, som fortalte hver deres historie,” siger han.

Evidensen fortolkes forskelligt

Han ærgrer sig over, at DSAM har været nødt til at sætte FAQta-arket på pause, da det skulle have givet de praktiserende læger noget at læne sig op ad. I stedet må de praktiserende nu igen vente på en officiel guideline fra myndighederne. Han ville bare gerne forsøge at klæde medlemmerne på til bedst muligt at kunne svare på spørgsmål fra vordende forældre om dette specifikke emne – hjemmefødsel – som er en lovfæstet rettighed, men som “kulturen og sundhedsvæsenet på en måde forsøger at undgå opmærksomhed på”. 

”Som lægefagligt selskab på området sammensætter vi arbejdsgrupper, der er kvalificerede til at vurdere evidensen på området. Men det er et område, der ikke er sort eller hvidt, da resultaterne afhænger af, hvordan sundhedsvæsenet konkret er skruet sammen i de lande, hvor resultaterne er høstet. I nogle lande er der påvist betydelige fordele ved hjemmefødsel efter grundig visitation og udvælgelse, men det er svært at sammenligne os med andre lande, som har andre måder at organisere svangreomsorgen på,” siger Beich.  

Anders Beich er overrasket over hvor forskelligt, parterne tolker evidensen på området. Set fra hans stol tolker man evidensen forskelligt afhængig af, om man arbejder med komplikationer som obstetriker eller arbejder på afstand og efter forsigtighedsprincipper som i Sundhedsstyrelsen. 

“I almen praksis ser man nok flere muligheder og lægger mærke til gevinsterne i de lande, hvor man har valgt at prioritere hjemmefødsler, eftersom at man er vant til at se langt flere sunde og raske resultater af fødsler i det hele taget, ” siger han.

Den oprindelige idé var, at de praktiserende læger skulle have opdateret information om hjemmefødsler til rådighed, når de ved den første graviditetsundersøgelse i almen praksis bliver spurgt til råds om evt. hjemmefødsel. 

“Nu, hvor faktaarket er skudt til hjørne, har vi tilbudt Sundhedsstyrelsen at bidrage til udarbejdelsen informationsmateriale til de gravide på baggrund af de nye kommende anbefalinger,” siger Beich.

Styrelse kan ikke oplyse tal

Medicinsk Tidsskrift har forsøgt at få fat i nye tal for andelen og antallet af hjemmefødsler. Men Sunhedsdatastyrelsen oplyser, at “den desværre ikke kan hjælpe med det på grund af omlægning af et register, der også berører Fødselsregistret. Pt. ved vi ikke, hvornår vi vil kunne trække nyere tal.” 

Til spørgsmålet om, hvornår praktiserende læger kan forvente nye retningslinjer for hjemmefødsler svarer Sundhedsstyrelsen: 

“Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på anbefalingerne for organisering af fødeområdet, efter at anbefalingerne har været i høring. Grundet ekstraordinær travlhed med COVID-19 har det trukket lidt ud, men de er på vej inden længe. I arbejdet har en lang række interessenter og samarbejdspartnere, herunder også DSAM, være involveret,” siger enhedschef Charlotte Hosbond og fortsætter: 

“I anbefalingerne indgår bl.a. organisering af hjemmefødsler og anbefalinger til indholdet af information om hjemmefødsler, herunder forskelle på information til første og flergangsfødende samt anbefalet information om andre mulige fødesteder. Det nationale informationsmateriale er tiltænkt kvinder, læger og jordemødre som grundlag for beslutning om fødslen. Det er et arbejde, som sættes i gang i forlængelse af anbefalingernes udgivelse.”

“Fra styrelsens side har vi lagt vægt på at sikre entydig og klar information til praktiserende læger og jordemødre om valg af fødested og herunder hjemmefødsler. Vi finder det derfor oplagt, at DSAM også indgår i samarbejdet om informationsmaterialet, så vi kan give de kommende forældre og de praktiserende læger det bedst mulige og entydige oplysningsgrundlag.”

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo