Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Præventionguide i praksis

Som læge skal du finde den rette prævention til den enkelte kvinde. Her kan du danne dig et overblik over, hvilke præventionsformer der findes, og til hvilken målgruppe de egner sig bedst.

Mulighederne er mange, når du i samråd med din patient skal finde et præventionsprodukt, som egner sig til netop hende.

Overordnet set findes der fire metoder: Naturlig, barriere, hormon og kemisk metode. Men inden du rådgiver om en konkret præventionsform, bør du som læge sikre dig, at kvinden er sund og rask og gøre opmærksom på, at hun bør søge læge, hvis hun efter start på en hormonal præventionsmetode får symptomer, hun ikke har oplevet før.

“Oplever hun noget, hun ikke har kendt før og får symptomer fra en arm eller et ben, skal hun huske at sige til lægen, at hun bruger p-ring, plaster eller p-pille.

Alle andre metoder end kombinationspræparater med østrogen og gestagen kan som udgangspunkt bruges af alle. Det gælder således for midler, der kun indeholder ren gestagen,” siger Charlotte Wilken-Jensen, leder af Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik, der også er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Her fortæller hun om præventionsmetoderne, og hvem de egner sig til.

1. Naturlig prævention: Sikre perioder, afbrudt samleje

Målgruppe: Kvinder, som har helt fast cyklus og er med fast partner.

Nogle kvinder har en så fast cyklus, at de ved hjælp af kalender eller personlig computer ved, hvornår de har ægløsning og dermed forhøjet chance for svangerskab.

“Det er dog typisk en meget usikker metode og ikke en, vi bør anbefale. Der er i stort set alle tilfælde et eller andet produkt, vi kan anbefale kvinderne,” forklarer Charlotte Wilken-Jensen.

2. Barrieremetoder: Kondom, femidom, pessar og sterilisation

Målgruppe: Kvinder/mænd med skiftende partnere og kvinder, som ikke tåler hormonale/kemiske metoder har særlig gavn af kondom og femidom. Pessar og sterilisation er udbredt i relationer med fast partner.

Barrieremetoden er målrettet både manden og kvinden og kræver - bortset fra sterilisation - en konkret handling i forbindelse med et samleje. Her sætter man rent mekanisk en barriere op, så æg og sædcelle ikke kan mødes.

“Kondom er den eneste form for prævention, som skaber en så lukket barriere, at sygdomme ikke bliver spredt. Derfor er denne prævention meget anvendelig for kvinder og mænd, som har skiftende partnere,” fortæller Charlotte Wilken-Jensen og tilføjer, at brugen af femidom er stort set ikke-eksisterende i Danmark og dermed ikke en del af præventionsrådgivningen.

Der er dog det men ved kondom, femidom og pessar, at det kræver en direkte handling i samlejeøjeblikket - og de omstændigheder kan gøre, at kvinden og manden ikke får præventionen anvendt.

“Derfor anbefaler vi, at det bruges i tillæg til hormonale eller kemiske metoder,” forklarer hun.

3. Hormonmetoder: P-piller, p-ring, p-stav, p-plaster, minipiller og hormonspiral

Målgruppe: Alle kvinder

De hormonale metoder er forbundet med en stor sikkerhed på mellem 92-99 procent. De består enten af en kombination af østrogen og gestagen eller kun af gestagen.

“Det er stadig p-piller og hormonspiral, der er mest populære blandt kvinder,” siger Charlotte Wilken-Jensen og understreger, at det er andengenerations p-piller, der bør anbefales. Derudover er en ny minispiral med et lavdosisindhold kommet på markedet, som er henvendt til unge kvinder, der ikke har født.

“Egentlig er det ulogisk at give en hormonspiral med en virkning på bare tre år til en 17-årig ung kvinde, hvor der går mange år, inden hun skal have et barn. Men de unge kvinder er meget betaget af det her med, at den er lille, og vi får også rigtig gode tilbagemeldinger på den,” fortæller hun og understreger, at det er lidt af en myte, at man ikke bør lægge spiraler op på unge kvinder, som ikke har født.

“I dag findes der jo både en store- og en lillesøster. Med minispiralen, som er et par millimeter mindre end den almindelige hormonspiral, vil kvinden opleve meget få gener,” fortæller overlægen og understreger, at p-pillen stadig er den altdominerende prævention for unge kvinder, der ikke har født.

P-staven kom på markedet for en række år siden og blev lanceret som det helt store vidunder inden for prævention, fordi den er 100 procent sikker, og man som kvinde ikke skal tænke over den, da den sidder i armen og afgiver hormon.

“Men den er ikke blevet særligt populær, fordi der i starten var nogle problemer med, at man ikke kunne finde den, når den skulle ud igen. Selvom der er blevet lanceret nye p-stave på markedet, som fungerer rigtig fint, så har den svært ved at slippe af med sit dårlige ry,” forklarer hun og understreger, at en del kvinder har oplevet svære bivirkninger med blødningsforstyrrelser og smerter.

“Kvinden bløder mindre, men også helt uforudsigeligt. Og det er ikke populært,” forklarer hun.

Den bivirkning kan også gøre sig gældende ved minipillerne. Og netop uforudsigeligheden bryder de fleste kvinder sig ikke om.

4. Kemiske metoder: Kobberspiral

Målgruppe: Både til kvinder som har født og kvinder, som ikke har født

Spiralen har en høj sikkerhed og bliver særligt brugt af kvinder, som har født. Ulempen ved kobberspiralen er dog kraftigere blødning og smerter i forbindelse med menstruation. Flere og flere kvinder, som tidligere har brugt kobberspiral, går dog over til hormonspiral, da blødningerne oftest bliver mindre og smerterne ligeså.

Blandt yngre kvinder ser vi dog en renæssance inden for kobberspiralerne i kølvandet på, at minispiralen har opnået stor accept hos kvinder, der aldrig har været gravide.

“Med den lille kobberspiral håber vi at kunne nedsætte risikoen for smerter,” fortæller Charlotte Wilken-Jensen og tilføjer, at den har en levetid på fem år og er et billigere produkt end en hormonspiral.

Læs mere om prævention på Sex og Samfunds præventionsguide henvendt fagfolk.

www.dsog.dk (Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi) finder du mere om guidelines til prævention.