CT-scanning reducerer markant risikoen for myocardieinfarkt

ESC 2018: Risikoen for at patienter med brystsmerter får myocardieinfarkt eller dør af hjerteproblemer falder markant, hvis de ud over standardudredningen til stabil angina, får en hjerte-CT-scanning.

Det viser en fem års opfølgning af SCOT-HEART-studiet, der i weekenden blev præsenteret på ESCs kongres i München.

Det er bemærkelsesværdige resultater, mener kardiologisk overlæge, ph.d. Jess Lambrechtsen, Odense Universitetshospital-Svendborg.

"Det kan godt se ud til, at det at få lavet en CT-scanning i sig selv kan have en prognostisk værdi," siger han om det, han kalder et højsignifikant resultat.

"Alt hvad man egentlig gjorde, var at sende svaret på CT-scanningen retur til den kliniker, der havde henvist patienten. Om resultatet kom fordi patienten blev mere motiveret eller fordi lægen behandlede anderledes, ved vi ikke," siger han og tilføjer, at der var en vis bekymring i forbindelse med starten af SCOT-HEART studiet.

"Man bekymrede sig for, om hjerte-CT scanning ville medføre ekstra invasive procedurer, hvilket ville give en ekstra udgift. Men økonomisk set er der ikke noget at bekymre sig om. I løbet af de fem års opfølgning er antallet af invasive procedure ens i de to grupper, der sammenlignes. Man kan konkludere - dog uden helt at vide det -, at scanningerne medfører, at de rigtige patienter får den rigtige medicin uden ekstra invasive procedure," siger Jess Lambrechtsen.

Undersøgelsen er baseret på 4.146 patienter med stabile brystsmerter, der blev henvist til en kardiologisk klinik, hvor de enten blev henvist til standardudredning plus Hjerte-CT (2073 patienter) eller til standard udredning alene (2073 patienter).

Undersøgelser, behandlinger og kliniske resultater blev vurderet over tre til syv års opfølgning. Det primære endepunkt var død af koronar hjertesygdom eller ikke-fatal myokardieinfarkt efter fem år.

Medianvarigheden af ​​opfølgningen var 4,8 år, hvilket gav 20.254 patient-år af opfølgning. Den femårige rate for det primære endepunkt var lavere i CTA-gruppen (2,3 procent [48 patienter]) end i standardplejegruppen (3,9 procent [81 patienter], svarende til en reduceret risiko på 41 procent.

Men hvis man fraregner det første par måneder, hvor lægerne for patienterne i CTA-gruppen endnu ikke har fået resultaterne af CT-scanningen og andre forsinkelser, så reduceres risikoen med hele 47 procent.

Forklaringerne på, at CTA-scanningen har en så mærkbar virkning, kan være flere.

Forskerne kan konstatere, at der blev indledt 40 procent flere forebyggende behandlinger hos patienter i CTA-gruppen, ligesom der blev iværksat 27 procent flere antianginøse behandlinger. Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne i antallet af kardiovaskulære eller ikke-kardiovaskulære dødsfald eller dødsfald fra enhver årsag.

Professor David Newby fra Edinburgh Universitet afsluttede præsentationen af resultaterne med et retorisk spørgsmål: Skal CT koronar angiografi være den foretrukne test?

Det mener Jess Lambrechtsen allerede den er i Danmark for det store flertal af patienter, der er mistænkt for stabil koronarsygdom. Det gode budskab er at hjerte-CT ikke medfører flere invasive undersøgelser og det at få udført en hjerte-CT har mulige prognostiske implikationer.

"Om prognosen i studiet er bedret fordi patienter, der har fået udført en hjerte-CT, efterfølgende får den rigtige behandling, er det, vi gerne vil tro. Men beviset mangler dog fortsat.  I dag har vi kun en empiri, hvor vi tror, at det gavner med statiner og magnyl for patienter med koronarsygdom (uden betydende stenoser).

Det håber vi jo, at det danske studie Dancavas kan give nogle svar på. Men foreløbig har vi kun empirien," siger han.