Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

På vej mod skræddersyet behandling af blodprop i hjernen

Christoffer Laustsen

Ved hjælp af en ny avanceret scanningsteknik er forskere i Aarhus nu gået i gang med at finde ud af, hvordan man kan forbedre behandlinger af blodpropper i hjernen. Teknikken består i at tage femdimensionale billeder i ekstrem høj opløsning, som rummer langt flere data end lægerne får i dag.

”Når der opstår en blodprop i hjernen, har man et meget begrænset tidsvindue, før en del af hjernen går til grunde. Derfor er det vigtigt at handle og behandle hurtigt, og det får vi nemmere ved, hvis vi kan se og forstå de grundlæggende mekanismer i hjernecellernes stofskifte,” siger Christoffer Laustsen, lektor på Institut for klinisk medicin ved Aarhus Universitet og hovedkraften bag det aktuelle forskningsprojekt.

Ved en blodprop i hjernen er den store risiko, at stoppet for blodgennemstrømning får en del af hjernen til at gå til grunde. Det kan ske meget hurtigt, hvorfor det er afgørende for patienten så hurtigt som muligt at få den rette behandling. Sagen er imidlertid, at lægerne i dag ikke præcist nok kan forudsige effekten af den behandling, de giver den enkelte patient. Og det er her, den nye teknologi kan komme lægerne til hjælp.

Femdimensionelle billeder

Teknologien består af en avanceret maskine – en hyperpolarisator – som står ved siden af den almindelige MR-scanner og øger signalstyrken mere end 20.000 gange, samtidig med at den leverer femdimensionale billeder. På den måde bliver scanningsbillederne ekstremt detaljerede og leverer også data om stofskiftet på cellulært niveau. Det betyder, at for eksempel neurologer under en behandling for blodprop i hjernen kan følge de hurtige stofskifteændringer i forskellige dele af hjernen.

”Når de på den måde kan følge de ændringer af stofskiftet, der sker i hjernen i forbindelse med en blodprop, har de en større chance for at forudsige, hvad der sker og derved sikre, at så lidt af hjernen som muligt tager skade. Og det betyder, at de i situationen vil kunne give den enkelte patient en skræddersyet behandling og samlet set øge succesraten ved behandlingerne,” påpeger Christoffer Laustsen.

Tidsvinduet ved en blodprop i hjernen er i dag oppe på over seks timer, før dele af hjernen begynder at tage skade. Udvidelsen skyldes blandt andet udviklingen af en metode, hvor man mekanisk går ind og fjerner blodproppen med en lille krog.

”Det er meget effektivt. Men sagen er bare, at man ikke ved nok om, hvordan cellerne reagerer på det. Sker der for eksempel det, at de omkringliggende dele af hjernen tager skade, når man ved hjælp af krogen åbner for blodgennemstrømningen og blodet begynder at fosse igen? Man plejer jo at sige, at det svarer til at rive et plaster af. Det er noget af det, vores forskningsprojekt går ud på – at undersøge, hvordan cellerne reagerer i området omkring blodproppen og i resten af hjernen i forbindelse med blodproppen,” fortæller Christoffer Laustsen.

Endnu på forskningsstadiet

På universitetshospitalet i Aarhus har man indtil videre brugt den nye teknologi på to patienter. Tanken er ikke, ifølge Christoffer Laustsen, at alle blodprop-patienter skal scannes med den nye teknologi. Dels fordi der i Danmark endnu kun er to af slagsen, dels fordi den endnu er for avanceret. I stedet ser han den lige nu som en mulighed for forskningsmæssigt at udvikle bedre behandlingsformer til principielt alle typer af patienter. I Danmark og de få andre steder i verden, der har adgang til denne nye metode, handler det lige nu om at undersøge potentialeti den i forhold til en lang række af forskelligepatientgrupper.

Christoffer Laustsen forventer, at det aktuelle forskningsprojekt vil være færdigt i 2023.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter