Antipsykotika under mistanke for at udløse hjertearytmi
Danske forskere vil nu forsøge at afdække, hvorfor antipsykotika ser ud til at øge risikoen for hjertearytmi og pludseligt hjertestop.
Ved hjælp af en indopereret chip vil de måle hjerterytmen hos 600 patienter og derved søge at komme nærmere et svar på, hvad de bagvedliggende årsager er.
Antipsykotisk medicin er under mistanke for – om end i sjældne tilfælde - at kunne udløse hjertearytmi og også pludselige hjertestop. Tidligere studier, senest et studie publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry, har antydet dette, men området er ikke tilstrækkeligt afdækket, og der findes ikke tilstrækkelig solid evidens, fortæller ledende forsker og kardiolog på Nordsjællands Hospital, Casper N. Bang:
”I tidligere studier har man bedt patienterne om at bære rundt på en båndoptager på størrelse med en gammeldags walkman klistret fast til brystet – men patienterne har følt sig generet af den. De kan ikke gå i bad med den på, og den er ubehagelig, hvis man sveder.”
De danske forskere vil dermed med deres aktuelle studie være de første i verden, der indoperer en chip til langtidsovervågning af hjerterytmen for at afsløre farlige hjerterytmer hos patienter i antipsykotisk behandling. Chippen, som er på størrelse med en papirclips, vil blive placeret lige under huden på brystkassen – og de patienter, som har været med i forskernes feasability studie har ikke følt sig generet af den.
Uforklarlige pludselige hjertestop
Studiet, som er påbegyndt primo oktober vil inkludere i alt 600 patienter, heraf 100 i kontrolgruppen. Forskningen skal skaffe forskerne den viden, som på sigt gerne skal afklare, hvor hyppigt hjertearytmierne forekommer, og medvirke til at forhindre de potentielt dødelige hjerterytmer hos patientgruppen
”Vi ved ikke, hvorfor folk, der tager antipsykotiske midler, oftere oplever disse hjertestop end andre mennesker. I forskningsprojektet vil vi derfor forsøge at finde ud af, om uregelmæssig hjerterytme i sig selv udløser et hjertestop, eller om der er andre faktorer, som påvirker udfaldet – for eksempel livsstil, højt BMI, misbrug af alkohol eller andre euforiserende stoffer, om man er kvinde eller mand eller om det eventuelt er dosisafhængigt eller afhængigt af, om patienten behandles med flere forskellige psykofarmaka samtidigt,” forklarer Casper N. Bang, som tilføjer, at man under en obduktion ofte ikke kan se, at patienterne har haft andre sygdomme, eksempelvis en blodprop. Man taler derfor om uforklarlige, pludselige hjertestop.
En forskel for patienterne
Forhåbningen er altså, at forskerne vil få et fingerpeg om, hvad risikofaktorerne for at udvikle hjertearytmi hos patienter i antipsykotisk behandling mere specifikt er, konkluderer Casper N. Bang:
”Siden kan vi indlede nye studier, som ser på risikofaktorer hos de enkelte subgrupper i studiet
Casper N. Bang understreger, at forskningsprojektets sigte er at gøre en reel forskel for patienterne:
”Vi har at gøre med en udsat patientgruppe, som nogle gange tvangsmedicineres med medicin, som er helt nødvendig for at dæmpe deres sygdom, så de kan fungere i hverdagen, men hvor bivirkningerne ikke altid er komplet afdækkede. Desuden ved vi, at den forventede levetid for patienter med psykisk sygdom er 20 år kortere end for resten af befolkningen. Studiet kan være med til på sigt at gøre en forskel i forhold til, hvordan vi, både i Danmark og internationalt, behandler de her ofte meget sårbare patienter.”
Undersøgelsen udføres som et fælles projekt mellem psykiatriske og kardiologiske afdelinger i hele Danmark og Casper N. Bang understreger, at den eksisterende forskning i krydsfeltet mellem kardiologi og psykiatri er sparsom.