Formand for database: Vi er gode til hjerterehabilitering - men slet ikke gode nok

Som den første kliniske kvalitetsdatabase er det nu lykkedes Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) at indhente vigtige patientdata på tværs af alle involverede sektorer. Og data peger på, at der er betydeligt rum for forbedring.

Den danske hjerte-kar-indsats ligger ellers generelt helt i front. Akutindsatsen i Danmark er toptunet i samspillet mellem et skarptskåret præhospital, en centraliseret akutindsats, et specialiseret beredskab, som er tilgængeligt 24/7, og en dansk geografi, som gør det muligt at nå det rigtige behandling i tide.

Dødeligheden i Danmark efter akut blodprop i hjertet er reduceret til cirka en fjerdedel henover de sidste 20 år. Men når langt flere overlever et akut hjertetilfælde i dag, stiger antallet af patienter, der lever med en kronisk hjertesygdom og dermed har behov for opfølgning og hjerterehabilitering. Lige nu lever flere end en halv million danskere med kronisk hjerte-kar-sygdom. Den andel vil vokse i takt med, at gennemsnitslevealderen stiger. Og spørgsmålet er, om efterbehandlingen og rehabiliteringen følger trop med effektiviteten i den akutte fase.

”Vi står i Danmark overfor et voksende antal kroniske hjertepatienter, hvoraf to tredjedele patienter over 70 år har mindst to kroniske sygdomme. De patienter er i meget høj risiko for at få endnu et ’event,’ hvis ikke de modtager den opfølgende forebyggende behandling og rehabilitering. Vi har indtil nu ikke haft valide data på det stigende antal kronikeres vej gennem sektorerne," siger Ann Bovin, kardiolog og sektionsleder for hjerterehabilitering på Sygehus Lillebælt, Vejle og siden 2022 også formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase.

"Generelt fungerer rehabiliteringen af hjertepatienter i Danmark rigtigt godt, når vi sammenligner os med de øvrige europæiske lande, men jeg mener, at der fortsat er et betydeligt rum til forbedring.” 

Et redskab til optimering

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er én af de i alt 80 kvalitetsdatabaser under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Databasen monitorerer kvaliteten af hjerterehabiliteringsindsatserne i Danmark på tværs af sektorer, og giver dermed klinikere og ledere et redskab til at optimere rehabiliterings– og forebyggelsesindsatser, så patienterne opnår bedst mulig livskvalitet og funktionsniveau efter akut hjertesygdom – og dermed også kan reducere risikoen mest muligt for nye hjertetilfælde.

Databasen har siden 2023 indsamlet data fra alle danske hospitaler, alle kommunerne i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark samt tre sjællandske kommuner foruden de første registerdata for opfølgning i almen praksis. Ann Bovin har sat sig målet, at databasen - med udgangspunkt i patienten - skal følge kvaliteten i det samlede patientforløb. Som den første database er det nu lykkes Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase at indhente vigtige patientdata fra både kommuner, almen praksis og hospitaler.

Det betyder, at sundhedsvæsenet nu kan begynde at få overblik over kvaliteten i patienternes samlede rehabiliteringsforløb.

"Det er en forudsætning for at vurdere kvaliteten og effektiviteten af den samlede indsats – og det eneste perspektiv for monitorering som giver mening fra patientens synsvinkel," siger Ann Bovin.

Rehabilitering betaler sig


Danske data helt tilbage fra 2006, hvor Sundhedsstyrelsen sammen med Bispebjerg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed udgav den medicinske teknologivurdering (MTV) ’HJERTEREHABILITERING – en medicinsk teknologivurdering - Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget,’ viser, at hjerterehabilitering kan betale sig, fastslår Ann Bovin.

”Det er helt enkelt en god forretning set med de samfundsøkonomiske briller. Hvis vi forstærker rehabiliteringsindsatsen, vil det samfundsøkonomisk kunne betale sig over ganske få år. Siden 2006, hvor rapporten udkom, har vi desuden fået nye, effektive behandlingsmuligheder, eksempelvis SGLT2-hæmmere, PCSK9-hæmmere og nyere antitrombotisk behandling, så vi er formentlig blevet endnu mere effektive til sekundær forebyggelse og risikoreduktion.”

Vi kan gøre det endnu bedre


Vi er altså ret gode til rehabilitering - men er vi gode nok? Til det er svaret fra Ann Bovin et klart og tydeligt ’nej.’

”Vi kan og skal gøre det endnu bedre. Når vi ser på sammenlignende analyser af rehabiliteringsindsatser i andre europæiske lande, eksempelvis i SURF- og OCRE-studierne, så er vi i Danmark ganske gode til hjerterehabilitering. Men tallene er ikke indsamlet på samme måde, og hvis vi for alvor skal kunne hænge det op på nogle tal, så er vi i Danmark nødt til at levere valide data for hele forløbet, det vil sige blive endnu bedre til at samkøre data på tværs af sektorerne, end vi er i dag. Så: Vi er godt på vej – men der er også et stykke vej til målet endnu.”

Det er nemlig ikke nødvendigvis nemt at få sektorer med forskellige sprog, kulturer og økonomi til at mødes om at skabe kvalitet og værdi for patienten, forklarer Ann Bovin:

”Vi kan sagtens føre statistik på den patientgruppe, vi ser på hospitalerne, og så kan kommunerne tilsvarende føre statistik på deres borgere, ligesom man kan gøre det i almen praksis. Men hvis vi ikke skaber et samlet overblik, ved vi ikke, hvor mange patienter, vi taber i sektorovergangene, og om den opfølgning, som en patient ikke blev tilbudt på sygehuset, er blevet givet i kommunen eller i almen praksis” siger Ann Bovin og tilføjer:

”Det er oftest de svageste patienter, som ikke selv følger op på egen behandling; Bliver de grebet af den praktiserende læge, som har travlt med mange andre opgaver? Bliver der foretaget årskontrol, talt rygestop og bliver den medicinske behandling optimeret? Almen praksis har redskaberne til rådighed – nemlig de nye Hjerteforløbsplaner, men spørgsmålet er, om de har tiden i en hverdag, hvor de under tidspres skal løse et stigende antal opgaver. De spørgsmål står ubesvarede hen, indtil vi kan monitorere alle relevante kvalitetsdata på tværs af sektorerne,” siger Ann Bovin.

Snublesten og dybe tallerkener

Dansk Rehabiliteringsdatabase er et skridt på vejen til bedre overblik og indsigt, men endnu findes der ikke en fuldstændig national datainfrastruktur, som automatisk kan samkøre data fra flere sektorer, og dermed med sikkerhed kan sige noget om, hvor gode vi i Danmark er til den samlede rehabiliteringsindsats, hvor meget den flytter, og hvad den præcist koster, og om vi bruger ressourcerne der, hvor de giver mest sundhed for pengene. Hjerterehabiliteringen er en samlet sum af indsatser på sygehuse, i kommuner og almen praksis, og bidraget fra de forskellige sektorer til de enkelte forløb varierer med sygdommens kompleksitet og behovet for indsatser, understreger Ann Bovin.

”Det betyder, at man kun kan vurdere den samlede kvalitet af summen af indsatserne ved at se på de samlede data på tværs. Og der er dels juridiske snublesten på vejen dertil, og desværre også en tendens til, at alle gerne vil opfinde deres egen dybe tallerken fremfor at vælge det samme it-system med lettere mulighed for at samkøre data. Og vi har stærkt brug for valide data på tværs som styringsredskab til  at prioritere vores ressourcer og indsatser optimalt,” siger Ann Bovin.

”Hvis ikke vi sørger for at skabe et samlet overblik, ved vi ikke, hvor mange patienter, vi reelt taber i overgangene mellem sektorerne,” siger Ann Bovin.