-først med nyheder om ny medicin

Kurven er knækket: Antallet af nye IBD-tilfælde falder for første gang

Antallet af nye tilfælde af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) har været kraftigt stigende i årevis, men nu er tendensen en anden. Nyt studie kan for første gang dokumentere en faldende incidensrate.

Studiet udgår fra Aalborg Universitetshospital og er baseret på data fra den nyetablerede NorDIBD-kohorte, der indeholder oplysninger om samtlige nordjyske IBD-patienter, som har fået diagnosen mellem 1978 og 2020.

Undersøgelsen viser, at antallet af nye tilfælde firdobledes fra 1978 til 2014 – fra 11,5 per 100.000 personer til 51,3 per 100.000 personer – men i 2014 knækkede kurven. De nyeste tal viser, at incidensraten faldt til 27,5 per 100.000 personer i 2020. Det er første gang, en dansk undersøgelse viser en faldende IBD-incidensrate.

”Udenlandske studier – blandt andet et review fra 2019 – har konkluderet, at IBD-incidensen har toppet og er ved at flade ud i de vestlige lande, men vi har ikke set den samme tendens i Danmark før nu,” siger Lone Larsen, overlæge i medicinske mave- og tarmsygdomme ved Aalborg Universitetshospital og partner i grundforskningscenteret PREDICT. Hun er initiativtager til NorDIBD-kohorten og førsteforfatter til studiet, som er udgivet i det anerkendte American Journal of Gastroenterology.

Lone Larsen

Det er kun godt et halvt år siden, at en anden dansk forskergruppe udgav et lignende studie baseret på nationale registerdata, som viste en stigende IBD-incidens i Danmark. Inflammatoriske tarmsygdomme er på fremmarch i Danmark, skrev Medicinsk Tidsskrift i den anledning. Studiet var baseret på data fra 1995 til 2016, men det nye nordjyske studie har data helt indtil 2020, og her ses altså et fald i incidensraten. De nordjyske IBD-patienter udgør kun ti procent af den samlede danske IBD-population, men ifølge Lone Larsen kan man forvente den samme tendens i hele populationen.

Epidemiologien ændrer sig

IBD har i mange år været en udpræget vestlig diagnose, men den globale IBD-epidemiologi er under forandring, idet der ses en kraftig stigning i sygdomstilfælde i ikke-vestlige lande, mens incidensen tilsyneladende flader ud i Vesten.

”Vi kender ikke årsagerne til IBD, men det er formentlig en blanding af faktorer som genetik, miljø og livsstil. Vi ved ikke, hvorfor incidensraten pludselig falder i Vesten, men en hypotese kan være, at vi har nået et mæthedsniveau, hvor incidensraten ikke kan trækkes højere op af miljø- og livsstilsfaktorer. Det er dog ren spekulation,” siger Lone Larsen.

Hun hæfter sig ved, at incidensraten stadig er meget høj herhjemme.

”Selvom det er positivt, at incidensen falder, så har vi stadig en meget høj incidensrate. Det er alarmerende, ikke mindst fordi forekomsten af IBD fortsat stiger kraftig.”

Høj forekomst vækker bekymring

Undersøgelsen viser ganske rigtigt, at forekomsten af IBD fortsat er i vækst. Og i modsætning til incidenskurven er der ingen tegn på, at prævalenskurven er ved at flade ud.

Fra 2003 til 2020 er forekomsten af IBD i Nordjylland mere end fordoblet fra 424 IBD-tilfælde per 100.000 personer til 872 tilfælde per 100.000 personer i 2020. Cirka to tredjedele af tilfældene er colitis ulcerosa, mens resten er Crohns sygdom.

Den stigende forekomst skyldes flere faktorer, blandt andet, at sygdommene debuterer tidligere, at behandlingen er forbedret, og at dødeligheden er lav. Den stigende forekomst bekymrer Lone Larsen.

”Jeg har beskæftiget mig med inflammatoriske tarmsygdomme i 12 år, og vi løber markant stærkere på hospitalet i dag, end vi gjorde dengang. Det betyder, at vi ikke altid kan give patienterne den opmærksomhed, vi gerne ville.”

Hun mener, at studiets resultater understreger behovet for en øget opmærksomhed på IBD i sundhedsvæsenet

”Undersøgelsen er et vigtigt bidrag til at kunne vurdere og planlægge den rette kvalitet i behandling og opfølgning af patientgruppen på landsplan – et område, hvor ressourcerne desværre ikke er fulgt med den fordobling, der er sket i antallet af patienter,” siger hun.

Unikt afsæt for forskning

Studiet bygger på mange års indsamlede data om nordjyske patienter med inflammatorisk tarmsygdom.

”I Nordjylland har vi opbygget verdens nok største kohorte inden for en geografisk veldefineret region, bestående af mere end 6.000 patienter, der siden 1978 har fået stillet diagnosen inflammatorisk tarmsygdom. Det giver os et ret unikt afsæt for forskning, siger Lone Larsen.

Sammen med professor Tine Jess, som er leder af grundforskningscenteret PREDICT og overlæge ved Afdeling for Medicinske Mave- og tarmsygdomme, er Lone Larsen ved at planlægge et nyt studie, som skal lede efter biologiske markører, der kan føre til en mere individualiseret behandling.

”I projektet vil vi med afsæt i blod- og afføringsprøver og oplysningerne om de tusindvis af nordjyske patienter, vi har i vores database, studere alt fra genetik, epigenetik, antistoffer, inflammationsmarkører, metabolitter og tarmmikrobiomer. Håbet er, at vi kan afdække sygdommenes begyndelse og forløb og komme et skridt nærmere en grundvidenskabelig forståelse af sygdommenes årsag og udvikling,” siger hun.