Øre-næse-halslæger: Biologisk behandling flytter faggrænser
"Man være nervøs for, om effekten af de nye biologiske præparater bliver et godt alternativ. Men det må jo komme an på en prøve," siger Knud Larsen.
Nye biologiske lægemidler mod type 2 inflammationer med en bredere terapeutisk rækkevidde kan både betyde mere målrettet behandling, mere tværfaglighed og nytænkning af fagspecialer.
Men for ledende overlæge Stig Krarup Petersen og forskningsleder og overlæge Knud Larsen på Øre-næse-halsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus er det dog stadig fremtidsmusik at erstatte steroid- og anden behandling af kronisk rhinosinuit med biologiske lægemidler, der også har effekt på f.eks. astma.
"Vi er kun i starten af en udvikling, og der er ingen tvivl om, at der er en kæmpefremtid i biologiske lægemidler – der er bare lang vej igen," siger Stig Krarup Petersen.
”De fleste af de astmapatienter vi ser er non-allergiske. Ca. 30 procent af vores kroniske rhinosinuit-patienter med polypper har denne type astma. Mange forskellige faktorer spiller en rolle for hver af disse lidelser. Så selv om der er et stort sammenfald kan man ikke umiddelbart forvente at et biologisk lægemiddel med effekt på den ene lidelse også vil have effekt på den anden,” siger Knud Larsen.
Livslang og dyr behandling
Det eneste biologiske middel, der indtil videre er godkendt til behandling af kronisk rhinosinuit er Xolair (omalizumab), som hæmmer virkningen af immunglobulin E (IgE) og virker på astma men har begrænset effekt på næsepolypper.
"Så vi venter på godkendelse af dupilumab til behandling af rhinosinuit herhjemme," siger Knud Larsen.
"Det økonomiske aspekt skal jo også ses i forhold til, at behandling af kronisk rhinosinuit med polypper er en livslang behandling. Desuden kan man være nervøs for, om effekten af de nye biologiske præparater bliver et godt alternativ. Men det må jo komme an på en prøve," siger han.
Kalder på mere tværfaglighed
Selvom udviklingen af biologiske lægemidler stadig er grøn, varsler det dog ifølge Stig Krarup Petersen behov for nytænkning, fordi mange af præparaterne vil gå på tværs af den søjleopdeling af specialer, man kender i dag.
"Der er nok en pose, der er ved at blive rystet som et udtryk for, at den viden, vi får om sygdomme, går på tværs af specialer," siger han.
"Type 2 inflammationer kan vise sig at involvere flere specialer, og det stiller spørgsmålstegn ved organiseringen. For skal man så i stedet for reumatologer og øre-næse-halslæger have type 2-inflammationslæger, eller skal vi fordele opgaverne anderledes? Teoretisk set giver det måske god mening, men reumatologerne behandler autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet laver antistoffer mod sig selv, mens vi forsøger at bremse celleødelæggelse, så det er vidt forskellige mekanismer, der ligger bag, og der mangler fortsat resultater, der legitimerer store forandringer og paradigmeskifter."
United Airways
Samarbejdet mellem specialerne udvides ifølge Stig Krarup Petersen og Knud Larsen i dag hele tiden. Men det tager tid at flytte søjler.
"United Airways er en drøm, vi har talt om i 20 år," siger Knud Larsen.
"Men endnu har vi ingen fælles klinikker. Lungemedicinere og øre-næse-halsspecialet nærmer sig dog hinanden f.eks. i forhold til søvnmedicinen. Og netop for et par måneder siden blev det besluttet, at vi sammen skal forsøge at beskrive retningslinjer for udredning og behandling af søvnapnø."
Øre-næse-hals-afdelingen på Sydvestjysk sygehus er ifølge Stig Krarup Petersen dog indflettet i mange andre specialer, og man trækker på hinandens viden og erfaring.
"I behandlingen af vores svimmelpatienter vurderer vi, om der kan være problemer i lillehjernen eller den forlængede marv, hvor vi har snitflader med neurologerne, som vi også laver forskning samme med," siger han.
"Vi har et tæt samarbejde med kæbekirurgerne, fordi der er et anatomisk overlap, med lungemedicinerne samarbejder vi f.eks. om søvnapnøpatienterne og har også et øje på et sammenfald mellem astma og polypsygdomme, hvor vi henviser patienter til lungemedicinerne og vice versa. Om nogle år har vi måske også fælles konferencer for nyopstartede patienter, hvor vi ser dem sammen og f.eks. afklarer, om der også er en inflammatorisk sygdom i næsen kombineret med astma, og om behandlingen er kirurgisk eller medicinsk. Mere og mere afdækkes, og sygdomme som sinuit og astma er ikke veldefinerede, men mange forskellige sygdomme. Når vi begynder at forstå biokemien bedre, bliver banen mere åben.
Grænserne flytter sig
Et andet niveau af tværfaglighed vil ifølge Stig Krarup Petersen muligvis være at opløse specialerne, hvis det ikke længere giver mening med anatomisk definerede specialer, fordi det ikke er anatomien, men den bagvedliggende biokemi, der definerer sygdommen.
"Der er bare langt derhen. Og nøglen til en ny måde at se specialeopbygning og fælles klinikker vil være at en dybere forståelse af den biologiske fænotypering, så vi kan finde de patienter, vi har fælles," siger han.
"Men mere viden, nye diagnostiske og tekniske metoder vil formentlig yderligere morfe specialerne. Et eksempel på det er, at teknologisk udvikling f.eks. betyder, at hvor vi før som øre-næse halslæger også undersøgte det øverste af brystkassen, er det nu overgået til lungemedicinerne. Vi ser grænserne flytte sig. Vi er i kun lige i starten og står, uden sammenligning i øvrigt, som vi gjorde for 70-80 år siden med udviklingen af antibiotika. Der er fantastiske perspektiver. Og jo flere præparater, der kommer, desto billigere bliver det også."