Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Billedet viser overordnet, at der er en tæt sammenhæng mellem psykiske og fysiske udfordringer, og altså at det er meget almindeligt at opleve store kropslige forandringer og udfordringer som følge af mentale forstyrrelser.

Forskerne har de senere år derfor set stadig mere på, hvordan sammenhængene manifesterer sig konkret, og hvad man kan gøre for at afhjælpe patienternes tilstande. Og her peges på en bestemt form for fysioterapi – også kaldet kropsterapi – som har fokus på behandling af de spor, som psykisk sygdom sætter i kroppen og arbejder med at øge mestringsevne og egenomsorg. Det samlede billede viser, at kropsterapi gavner langt de fleste med psykiske lidelser, som får reduceret symptomerne ved deres sygdom og får det bedre både kropsligt og mentalt. På den baggrund konkluderer forskerne set over en kam, at denne form for behandling med stor effekt kan supplere den almindelige terapeutiske og medicinske behandling, som ydes til de forskellige psykiatriske tilstande.

Her et pluk fra forskellige nordiske studier, hvor man er langt fremme med brugen af kropsterapi – om end mere i Norge og Sverige end i Danmark.

Studier om PTSD

Et dansk studie fra 2016 viser, at patienter med PTSD har klart dårligere stabilitet, balance, fleksibilitet og koordination i bevægelser, øget muskelspænding, flere smerter, flere problemer med vejrtrækning og flere begrænsninger i deres daglige funktion sammenlignet med sunde kontroller.

I et opfølgende svensk studie fra 2017 undersøgte forskerne derefter brugen af Basic Body Awareness Therapy (BBAT) til patienter med PTSD. Her fik 15 patienter hver 12 sessioner med denne form for fysioterapeutisk behandling. Patienterne blev vurderet inden behandlingerne og igen efter et år. Resultaterne viste signifikant forbedring af bevægelseskvalitet, kropsoplevelse og symptomer. Og forbedringerne holdt sig over året, og blev for nogles vedkommende stadig bedre. F.eks. faldt graden af smerter både ved at sidde stille og være i bevægelse. Og evnen til at sætte ord på den kropslige tilstand og de kropslige reaktioner på forskellige påvirkninger og følelser blev bedre og bedre hen over året.

Patienterne fik det således bedre både fysisk og psykisk. Forskerne konkluderer, at denne form for fysioterapi kan være et godt supplement til den traditionelle behandling af mennesker med PTSD og med god grund kan overvejes ved beslutning af fremtidige behandlingsstrategier for denne lidelse, ligesom den nye viden er nyttig for fysioterapeuter, der arbejder med mennesker med alle former for traumeoplevelser.

Studier om skizofreni og depression

I endnu et dansk studie viste en undersøgelse, hvor man havde brugt kropsterapi på patienter med skizofreni, rapporterede patienterne om positive effekter af kropsterapi, især ift. affektregulering, kropsbevidsthed og selvtillid, social omgang og evnen til at tænke klart.

Og i et svensk studie af brugen af kropsterapi (BBAT) på mennesker med alvorlig depression, konkluderer forskerne også, at der er god grund til at supplere den traditionelle behandling med kropsterapi. Resultatet af det randomiserede kliniske forsøg viste således, at de undersøgte patienter både på kort og langt sigt oplevede en lindring af deres symptomer. Blandt andet i form af øget vitalitet, øget selvbevidsthed og bevidsthed om kropslige reaktioner, øget anerkendelse og accept af sig selv og forståelse af sin egen følelsesløshed.

Også et dansk studie af patienter med moderat til svær depression dokumenterer, at de i forhold til mennesker uden depression har flere muskulære spændinger, klager mere over smerter og vejrtrækningsproblemer, ser mere negativt på deres egen krop og har mindre tendens til at lave fysiske aktiviteter. Studiet påviste en klar sammenhæng mellem en forbedring af de kropslige symptomer og en forbedring af deres mentale sygdom. Og også her konkluderer forskerne, at dette resultat understreger vigtigheden af undersøge patienternes kropslige symptomer og indikerer behovet for en specifik fysioterapeutisk behandling til dem.

Mindre tvang efter fysioterapi

På Aarhus Universitetshospital i Risskov viste et satspuljeprojekt i 2017, hvordan man med succes kan erstatte bæltefiksering med fysioterapi. I projektets løbetid halverede man antallet af bæltefikseringer, hvilket var langt mere end forventet. Fysioterapien blev tilbudt til maniske patienter, mens de befandt sig i den akutte fase af deres mani, dvs. straks efter deres indlæggelse på hospitalet – frem for som normalt at vente med den til de er faldet til ro, ofte flere dage efter indlæggelse. Patienterne blev i projektet spurgt om fysioterapiens virkning på arousalniveauet før og efter behandlingen, og her viste det sig meget klart og tydeligt, at patienterne følte sig langt mindre anspændte og aggressive, og havde langt lettere ved at holde sig i ro efter behandlingen.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter