Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Psykiater hører til blandt regionernes højest lønnede: Jeg har et omfattende fagligt ansvar

Zoltan Barkanyi

Psykiater Zoltan Barkanyi fra Region Syddanmark er ifølge Medicinske Tidsskrifters undersøgelse nr. 7 på listen over de bedst lønnede psykiatere i offentlige stillinger. Han havde i 2024 en indtjening på 2,4 millioner kroner fra sin ansættelse i Region Syddanmark. Psykiatrisk Tidsskrift har stillet Zoltan Barkanyi er række spørgsmål om hans arbejde.

 

Hvor mange timer arbejder du om ugen? Og hvordan er arbejdstiden fordelt?

Jeg arbejder nok cirka 50 timer om ugen sammenlagt, nogle gange mere. Ekstravagter er primært i weekender.  Mit ekstraarbejde udgør nok cirka 25 procent af de sammenlagte timer.

Kan du beskrive dine forskellige opgaver og arbejdssteder?

Jeg har været ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Odense siden indførelsen af den nye stillingsstruktur i 2022, hvor jeg har ledelsesansvaret for Ældrepsykiatrisk Team, Akutteam for Demente, Oligofreni Team, Affektivt Team, Team for Selvmordsforebyggelse og Mobilteamet i Lokalpsykiatrien i Odense. Desuden er jeg klinisk overlæge for Mobilteamet, Team for Selvmordsforebyggelse og Team for Sexologi.

Mellem 1.9.21-30.12.24 var jeg også overlæge for Team For spiseforstyrrelser, fordi overlægen var på orlov, og vi kunne ikke besætte stillingen - heller ikke med en speciallæge fra vikarbureau. 

Jeg er fagligt ansvarligt for både sexologi og dobbeltdiagnosebehandling og er ansvarlig for at forvalte vores højt specialiserede funktion for behandling af transkønnede, hvor jeg også er knyttet til Center for Kønsidentitet i Odense.

Udover dette - som ikke er i regionalt regi - arbejder jeg også som sagkyndig for Styrelsen for Patientklager.

Hvorfor tror du, at du er blandt de psykiatere, der får den højeste løn?

Jeg tjente sidste år to millioner kroner (uden pension) i min regional ansættelse. Cirka en tredjedel af pengene kommer fra min ansættelse som vikar i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, hvor jeg har ekstra bagvagter. Jeg har haft disse vagter de seneste mange år og kender afdelingen lige så godt som min egen arbejdsplads (Psykiatrisk Afdeling Odense).

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg har store problemer med at besætte de speciallægestillinger, man har, og en del af stillingerne bliver besat med vikarer.

Desværre er dette et vilkår efterhånden for størstedelen af de psykiatriske afdelinger i landet.

Er du påvirket af de mange arbejdstimer?

Nej. 

Synes du selv, at din løn er rimelig, når man tager din arbejdsbelastning i betragtning? 

Ja, det synes jeg - taget i betragtning af det omfattende faglige ansvar, som jeg har qua de arbejdsopgaver. Desuden tager jeg ekstra vagter.

Det er mangel på speciallæger i psykiatri - specielt i yderområderne. Set i det perspektiv synes du så, at det er rimeligt at udbetale høje lønninger til dem, der gerne vil arbejde?

Set i lyset af, at alternativet er, at vi ikke har læger overhovedet, så ja. Det synes jeg er rimeligt.

Der er en kæmpe stor udvandring til det private - der er tale om både bedre arbejdsvilkår og løn. Jeg tænker ikke, at de høje regionale lønninger er af en størrelsesorden, som er usædvanlig i det private. 

De 10 højst lønnede i regionerne indenfor psykiatri

Nr. Navn Løn Arbejdssted Stilling Uddannelse Region Alder
1Konrad Melonik2.659.393,00 kr.PsykiatrienOverlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Syddanmark45
2Martin Lange Jensen (data fra 2023)2.632.130,00 kr.PsykiatrienOverlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Midtjylland44
3Tomasz Duchnowski2.579.037,00 kr.PsykiatrienOverlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Syddanmark45
4Evelina Jurgelevic2.406.732,00 kr.Psykiatrien, Aalborg UniversitetshospitalLedende overlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Nordjylland48
5Odeta Jankuviené2.347.695,00 kr.Psykiatrien, Aalborg UniversitetshospitalLedende overlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Nordjylland50
6Jens Kristian Kærgaard Buskov (data fra 2023)2.276.571,00 kr.PsykiatrienSpecialeansvarlige overlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Midtjylland69
7Zoltan Barkanyi2.259.861,00 kr.PsykiatrienLedende læge og lægeSpeciallæge i psykiatriRegion Syddanmark41
8Kasper Thybo Reff2.196.964,00 kr.Psykiatrisk Center NordsjællandLedende overlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Hovedstaden50
9Laura Blinstrubaite (data fra 2023)2.105.948,00 kr.PsykiatrienOverlægeSpeciallæge i psykiatriRegion Midtjylland47
10Claus Havregaard Sørensen2.050.051,00 kr.PsykiatrienOverlæge og specialeansvarligSpeciallæge i psykiatriRegion Syddanmark57