Norske forskere vil screene for søvnløshed hos hjertepatienter

Hjertepatienter bør screenes for søvnløshed, mener norske forskere efter at de i et studie af patienter med hjertesygdom konstaterede, at 45 procent led af søvnløshed og at en fjerdedel indenfor den sidste uge havde taget sovemedicin.

Det norske studie, der er offentliggjiort i Journal of Clinical Sleep Medicine omfatter 1.068 patienter, der har haft en blodprop, fået en stent- eller en bypassoperation.

På baggrund af fundene konkluderer de norske forskere, at søvnløshed er en væsentlig risikofaktor, og at man bør screene dem for søvnløshed, men det er den danske formand for Dansk Selskab for Søvnmedicin Rune Frandsen ikke helt enig.

Han mener, at ressourcerne bruges bedre på at diagnosticere og behandle den søvnapnø, som halvdelen af hjertepatienterne også slås med.

”Der er ingen tvivl om, at søvnløshed generelt opleves som et stort problem i vores samfund,” siger Runde Frandsen, der er afdelingslæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

”Søvnproblemer går ud over trivslen og påvirker hverdagen. Men søvnløshed er også en kompliceret størrelse og bagsiden af en kultur, hvor vi har en forkrampet holdning til, at vi skal have otte timers søvn og en livsstil, der går ud over søvnen. At så mange bruger sovemedicin, som også dette studie viser, er bekymrende. Blandt andet amerikanske studier har vist, at sovemedicin er symptombehandling og en dårlig løsning. Men er søvnløshed en uhåndgribelig, svært behandlelig størrelse, er søvnapnø til gengæld en konkret risikofaktor, kan vi både kan måle og har effektiv behandling til.”

Søvnløshed en risikofaktor

Det norske studie omfatter 1068 patienter, der har haft en blodprop, fået en stent- eller en bypassoperation. Data om patienternes problemer med søvnløshed er blevet registreret i gennemsnit 16 måneder efter blodproppen eller operationen. Forskerne har set på risikofaktorer for atter at få hjertesygdom som inflammationsmarkøren C-reactive protein, rygestatus, LDL, diabetes, fysisk aktivitet, kropsomfang og systolisk blodtryk, ligesom anden samtidig hjerte-kar-sygdom som f.eks. slagtilfælde og nyresvigt er registreret.

Patienternes problemer med søvnløshed blev målt med spørgeskema og ratet med Bergen Insomnia Scala for evne til at falde i søvn og vedblive med at sove, for tidlig opvågning, følelse af ikke at være udhvilet, træthed i løbet af dagen, som påvirker evnen til at arbejde og være social og graden af tilfredshed med søvnen.

Hjertesygdom og søvnløshed

45 procent af patienterne i undersøgelsen havde også søvnløshed, og 24 procent havde brugt sovemedicin indenfor den seneste uge. I løbet af de 4,5 år, patienterne blev fulgt, var der hos 225 patienter efterfølgende 364 cardio-vaskulære begivenheder (major cardiovascular event, MACE).

Sammenlignet med patienter uden søvnløshed var risikoen for, at patienter med søvnløshed blev ramt af MACE 1,48 efter justering for køn, risikofaktorer og anden samtidig sygdom. Tog man også højde for depression og angst, var den relative risiko lidt lavere eller 1.41.

Forskerne vurderer, at søvnløshed er ansvarlig for 16 procent af tilbagevendende hjertesygdom og dermed indtager en tredjeplads på listen over risikofaktorer, hvor rygning med 27 procent og manglende fysisk aktivitet med 21 procent har topplaceringerne.  

Ressourcerne skal bruges på søvnapnø

På baggrund af studiets fund anbefaler forskerne, at patienter med hjertesygdom bliver undersøgt og behandlet for søvnløshed. Rune Frandsen er dog lidt mere forsigtig i sin vurdering af studiets resultater. Han ser hellere, at man brugte ressourcer på at screene for søvnapnø, som man i dag gør hos alle patienter, der indlægges med apopleksi på Glostrup og Herlev hospitaler.  

”Der er ingen tvivl om, at søvnproblemer helt generelt er en meget vigtig faktor i behandling og forebyggelse af hjerte-karsygdomme,” siger han.

”Søvnløshed er dog ligesom oplevelse af smerte kompliceret og subjektivt, og dette studie bygger ikke på søvnmålinger, men på spørgeskemaer. Søvnløshed er ofte et resultat af livsstil og en opgave, der kan tackles af den praktiserende læge med samtaler om f.eks. god søvnhygiejne, normal søvn og rettelser af fejlforståelser, som blandet andet, at der findes en otte-timers-regel.  Sundhedsvæsenets ressourcer er ikke prioriteret til systematisk screening og behandling af alle hjertepatienter med søvnapnø, men det er her, jeg mener, man skal lægge energien.”