Bedre diagnostik skal mindske antallet afbrudte CPAP-behandlinger

For mange patienter med apnø er CPAP et vidundermiddel - hvis det vel at mærke virker og bruges. Og det kniber det med. En tredjedel af de patienter, der i dag får udleveret CPAP, er ude af stand til at bruge udstyret. Efter tre måneder udgør brugerne kun 60 procent, og efter to år er det bare 55 procent, der benytter udstyret fast.

På Klinik for Snorken og Søvnapnø på det nye regionshospital i Gødstrup har man derfor blikket skarpt rettet mod grundig udredning og individuelle løsninger.

”CPAP er et fantastisk hjælpemiddel, når det fungerer,” siger afdelingslæge på søvnklinikken Jannik Bertelsen.

”Men når så mange patienter alligevel ikke bruger det udleverede udstyr, stiller det jo krav til yderligere udredning og mere individuel behandling. Søvnapnø er ikke kun en ubehagelig lidelse, det er også farligt ikke kun for trivsel men også i form af øget komorbiditet og dødelighed.”

Mere og bedre behandling

Antallet af patienter med apnø er stigende, men samtidig får man også mere viden om både konsekvenser og behandlingsmuligheder. Den politiske, teknologiske og behandlingsfaglige opmærksomhed er desuden skærpet.

”Vi har fået flere behandlingsmuligheder og nu også ressourcerne til at vurdere dem og sammen med den enkelte patient træffe en fælles beslutning om valg af behandling," siger Jannik Bertelsen.

”Når man tidligere f.eks. fjernede den bløde gane, fik patienterne ofte alvorlige komplikationer som f.eks. mad i næsen. En procedure, der desværre ofte var uden længerevarende effekt. I dag er de operative behandlingsmuligheder meget bedre. Vi benytter os blandt andet af den robotteknologi til operation, som allerede bruges til cancerpatienter, til en selekeret gruppe af patienter, der lider af apnø og snorken på grund af forstørrede tungemandler.”

Individuelle vurderinger

4000 patienter med Obstruktiv Søvn Apnø(OSA) er i behandling på Gødstrup og hvert år nyhenvises 600. Apnøpatienter med et BMI over 35 har særlige udfordringer og henvises til lungemedicisk afdeling. Mens patienter, som ikke har meget svær overvægt eller komorbiditet i form af f.eks. type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme eller depression, behandles på søvnklinikken.

Ved forundersøgelse på søvnklinikken vurderer en øre-næse-hals-læge, om patienten umiddelbart kan behandles med CPAP, eller om der er behov for andre tiltag eller mere udredning.

”Måske kan man umiddelbart se, at korrektion af en skæv næse eller fjernelse af mandler løser problemerne,” siger Jannik Bertelsen.

”Nogle patienter kan have glæde af positionstræning med mavebælte, hvor sovestillingen korrigeres i løbet af natten, så de undgår obstruktion af luftvejene. En snorkeskinne kan ændre kæbens position og er f.eks. i Sverige førstevalget. Desuden har vi indtil videre gode erfaringer med myofunktionel terapi, hvor patienterne styrker muskulaturen i svælget med forskellige øvelser.”

DISE

Også diagnostikken er blevet mere individuel med den teknologiske udvikling. Udover Rigshospitalet er Regionshospital Gødstrup og inden for de seneste måneder også Aarhus Universitetshospital de eneste steder i Danmark, hvor man med endoskopi under bedøvelse (DISE), som kan lokalisere den kollaps, der sker i de øvre luftveje under apnø. Denne undersøgelse er især relevant til patienter med kraftig socialt invaliderende snorken og patienter med OSA, som ikke kan bruge CPAP.

”Mennesker er jo ikke ens, og med DISE har vi mulighed for at afsløre eventuelle individuelle anatomiske udfordringer og vurdere, om f.eks. kirurgi af tonsiller, reduktion af tungebasis, bløde gane og næse kan fjerne de respiratoriske forhindringer,” siger Jannik Bertelsen.

”Med DISE får vi en mere præcis diagnostik og kan dermed også give et mere tilpasset og individuelt behandlingstilbud.”

Søvn og vægttab

Ca. 75 procent af patienter med apnø har også overvægt, og forskning viser, at vægttab kan have en stor effekt på søvnproblemerne. Vægttab og livsstilsændringer indgår derfor også i behandlingsviften på søvnklinikken.

”Der er en kendt sammenhæng mellem overvægt og apnø,” siger Jannik Bertelsen.

”Det er dog meget lettere sagt end gjort at tabe sig, hvis man i forvejen kører på søvnunderskud. Hvis vi kan hjælpe patienterne til en bedre søvn med CPAP, kan det også bidrage til at generere det nødvendige overskud til at spise sundere, bevæge sig mere, og opnå vægttab og dermed reducere vejrtrækningspauser om natten.”

Pacemaker til apnøerne

Den teknologiske udvikling inden for sundhedsvæsenet går stærkt. Big data er et af de tigerspring, som indenfor de nærmeste år åbner for en mere forfinet OSA-diagnostik. Ifølge Jannik Bertelsen er der også potentiale i forhold til at fastholde patienter i CPAP-behandling ved tilbagemeldinger, hvis det udleverede CPAP-udstyr ikke benyttes.

Lige nu er en pacemaker på vej til behandlingen af søvnapnø. Apnø-pacemakeren fungerer som en almindelig pacemaker ved at skubbe tungen frem ved respirationsstop. Pt. er den taget i brug i f.eks. Tyskland, Holland og Belgien, og er på vej til Danmark.

”Det bliver endnu en spændende behandlingsmulighed, og foreløbige studier viser, at effekten holder hos op mod 80 procent efter fem år i en selekteret patientgruppe.” siger Jannik Bertelsen.