Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

V og S vil alligevel ikke bekæmpe stråmandsklinikker

For blot to måneder siden var Socialdemokratiet og Venstre enige med Folketingets øvrige partier om at gøre noget ved stråmandsklinikker i almen praksis. Men nu har de ombestemt sig.

26. marts skrev PLO glædesstrålende: Stort gennembrud i kampen mod stråmandsklinikker, da alle partier i Folketinget bakkede op om et beslutningsforslag, der opfordrer regeringen til at bekæmpe udbredelsen af stråmandsklinikker. Nu lyder der nye, ærgerlige toner fra PLO ved nyheden om, at både Socialdemokratiet og Venstre alligevel 1. juni vil stemme imod Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om at bekæmpe udbredelsen af ‘stråmandsklinikker’. Stråmandsklinikker’ er lægepraksisser, der opkøbes af en speciallæge i almen medicin, som derpå overlader klinikdriften og det lægefaglige arbejde til et privat firma.

Holdningsændringen kom frem i går, da Sundheds- og Ældreudvalgets afgav betænkning, hvor de enkelte partier tilkendegiver, hvad de kommer til at stemme, når sagen bliver fremlagt i Folketingssalen. 

De konservatives sundhedsordfører Per Larsen er overrasket over, at de to partier har ændret holdning. Han erkender, at der er reel risiko for, at beslutningsforslaget bliver stemt ned, men han håber fortsat på, at det kan lade sig gøre at skaffe flertal. 

“Socialdemokratiet og Venstre har tilkendegivet, at de agter at stemme imod, mens SF, Enhedslisten og Konservative har planer om at stemme for. Når jeg tæller stemmerne op, så er balancen 50-50, så udfaldet kan gå begge veje. Men hvis vi så kan få resten af Folketinget med, som f.eks. Simon Ammitzbøll og Lars Løkke, er det lige før, at vi kan få beslutningsforslaget vedtaget,” siger Per Larsen. Han pointerer, at Konservative med sit beslutningsforslag har et ganske klart budskab, nemlig at sikre kontinuiteten i almen praksis, som for få penge hidtil har ydet en virkelig god behandling af patienterne. 

“Især de kronisk syge, de psykisk syge og folk i livskrise har vist sig at profitere rigtig godt af at komme i et lægehus, hvor de kender lægen, og lægen kender dem. Men kontinuiteten er truet af, at et stort antal ydernumre kan drives af private firmaer, hvis læger i højere grad er ansat på midlertidige kontrakter eller vikariater,” siger han. 

Ny mulighed kom i 2013

At læger i almen medicin kan opkøbe så stort et antal ydernumre er forholdsvist nyt. Muligheden kom i 2013 med en ændring af sundhedsloven i et forsøg på at reducere manglen på praktiserende læger. Ændringen skulle gøre det muligt for driftige praktiserende læger at køre flere praksisser samtidigt. I realiteten er der dog kun ganske få praktiserende læger, der har benyttet sig af den mulighed. Til gengæld har den åbnet op for, at private virksomheder selv tager kontakt til f.eks. ældre, pensionerede læger og får dem til at opkøbe klinikker og hyre dem ind til at drive dem - og dermed komme til at fungere som stråmænd. 

“Vi er endt med en ordning, hvor læger, der for længst er gået på pension, byder ind på op til seks ydernumre, som hver dækker 2.000 patienter, det vil sige 12.000 patienter i alt - en konstruktion, hvor patienterne aldrig møder den læge, der står bag. Det ødelægger den tryghed og kontinuitet, der kendetegner den danske praksismodel,” siger Per Larsen. 

Han frygter, at store koncerner på sigt kan ende med at opkøbe en stor andel af de klinikker, som skulle overtages af det store boom af yngre læger, der udklækkes de kommende år.  

“Jeg sidder jo i regionsrådet i Region Nordjylland og kan se, hvad der foregår. Lige pludselig er der ældre læger, der byder ind på flere ydernumre i Region Nordjylland. Og her har jeg kendskab til læger under uddannelse, der havde glædet sig til at skulle hjem og være praktiserende læge i Thy, men som får sin drøm spoleret af, at ydernumre pludselig sælges til 1,3 mio. kr. Det er da stærkt bekymrende i forhold til, at ydernumrene traditionelt er blevet overleveret fra den ældre generation af læger til den yngre uden store penge,” siger han og tilføjer, at situationen ikke er meget bedre på f.eks. Lolland, hvor private aktører har sat sig på store dele af ydernumrene.

Set i det lys kan han ikke forstå, at regeringen ikke vil sikre, at danskerne undgår at skulle behandles på stråmandsklinikker.

“Vi skal sikre, at lægerne tager aktivt del i at tilse og behandle patienterne under deres ydernummer. Og det skal ikke være alle mulige andre læger end lægen selv - det kan godt være, at der i en sygdomssituation skal kunne tilkaldes en vikar midlertidigt, men som udgangspunkt skal det være sådan, at det er lægen i klinikken, der tager hånd om patienterne, så man opretholder den kontinuitet, som er væsentlig, når man er kronisk syg eller er en ældre medicinsk patient. Når man har et stort behov for lægehjælp, er der ingen tvivl om, at det er lettere for lægen at passe patienter, som de kender, frem for, at det altid er en ny patient, der træder ind ad døren."

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen bekræfter, at partiet har besluttet at stemme nej til beslutningsforslaget. 

“Vi har sammen med andre partier afgivet nogle politiske bemærkninger til beslutningsforslaget. Derudover har Dansk Erhverv, Danske Regioner samt Sundhedsministeriet også afgivet svar, som samlet set får os til at drage den samlede konklusion at stemme imod,” siger Martin Geertsen, der opridser partiets indvendinger: 

For det første er der fortsat lægedæknings-udfordringer i store dele af landet, hvor Venstre er optaget af, at alle danskere i alle dele landet har mulighed for adgang til en alment praktiserende læge. Som ansvarlig myndighed bør Danske Regioner derfor have flere muligheder for at opfylde forpligtelsen til at tilbyde alle borgere adgang til almen medicinsk lægehjælp på effektiv vis og af høj kvalitet. Venstre ønsker derfor fortsat, at regionerne kan udnytte den mulighed, som Folketinget i 2013 gav regionerne, hvor salg af ydernumre kan ske til læger, som allerede har et ydernummer, således at en læge kan eje op til seks ydernumre.  

PLO ærgrer sig

Formand for Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Skadborg ærgrer sig over, at Venstre og Socialdemokratiet har ombestemt sig.

“Det synes jeg er synd. Det handler i virkeligheden ikke om, hvor mange ydernumre, en læge ejer, men mere, at det ikke er en koncern, der driver den lægepraksis, men aktive praktiserende læger, også selv om man ejer flere ydernumre, således at de står til ansvar overfor forretningen og patienterne,” siger Jørgen Skadborg, 

Ved at holde fast i den nuværende konstruktion er der efter hans vurdering risiko for, at lægebetjeningen bliver et todelt marked, hvor der på den ene side er traditionelle klinikker og på den anden store private koncerner, der ansætter læger på uordnede lønvilkår. Sådan en ordning kan de færreste læger se en fornuft i. 

“Lægerne ønsker sig næppe at blive lønmodtagere i en koncernkultur, hvor der ikke er aftalte vilkår - slet ikke, når det fremstilles som om, at det sker under overenskomst uden reelt at være det. For det er jo det, der er det karakteristiske ved en stråmandskonstruktion, at man i virkeligheden ikke toner rent flag. Koncernen får det til at se ud som om, at det er en PLO-klinik og har driftsvilkår under det offentlige, men overholder ikke overenskomsten,” siger han og fortsætter:

“Overenskomstens ånd og bogstav er, at almen praksis skal køres af faste læger, og at patienten skal vide, hvem de har som læge - det er det, der er kernen i PLO´s overenskomst og aftale med det offentlige. Det gennemsyrer overenskomsten og har gjort det i årtier - nu får man det så undergravet til, at man ikke ved, hvem man har som læge."

Hvad vil PLO gøre ved det? 

“Hvis Folketinget holder fast ved, at en læge kan købe op til seks ydernumre, så er det i hvert fald vigtigt, at lægen selv ansætter de læger i de kapaciteter, som man ejer. Det er det, der står i vores aftale med vores offentlige. Og det vil sige, at regionerne skal gå i gang med at håndhæve, at overenskomstens regler er overholdt, og at ansatte læger bruger man under de vilkår, der nu engang er beskrevet. I dag er der regioner, der ikke administrerer det loyalt i forhold til overenskomsten. For der er koncerner, der driver praksisser, uden at patienterne har mulighed for at vælge en fast læge,” siger Jørgen Skadborg.