Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

"Før coronakrisen var eksempelvis videokonsultationer for mange noget helt uhørt. Nu bruger alle det. Der er nye værktøjer på vej, som kan forlænge den menneskelige indsats frem for at erstatte den,” siger Anders Hvid.

Fremtidsforsker: Lægen og robotten er ikke hinandens modsætninger

LÆGEDAGE: De teknologiske forandringer kan hjælpe lægerne, men man skal tage et opgør med nogle indgroede forestillinger, ellers er det svært at høste værdien af de digitale teknologier, mener innovationsrådgiveren Anders Hvid, der holdt oplæg på Lægedage 2022 om sit bud på lægernes rolle i en kompleks fremtid.

Han mener at der er nybrud i horisonten og det første nybrud går på strukturen i almen praksis.

”PLO og DSAM har familielægen og den tætte relation på sinde og det anerkender jeg,” siger Anders Hvid dagen efter oplægget.

”Men nye teknologier stiller altså spørgsmålstegn ved den struktur. Før coronakrisen var eksempelvis videokonsultationer for mange noget helt uhørt. Nu bruger alle det. Der er nye værktøjer på vej, som kan forlænge den menneskelige indsats frem for at erstatte den,” siger Anders Hvid i en samtale foretaget over videotjenesten Teams. 

Han er stifter og partner i tænketanken DareDisrupt, som rådgiver virksomheder og offentlige institutioner om strategi og innovation. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen ’Forstå fremtiden’ og siddet med i ekspertgrupper for blandt andre Ida Auken (Soc.), Undervisningsministeriet, Københavns Kommune og Ingeniørforeningen.

Robotter overskrider tid og rum

Han fremlægger eksempler som Adent Health, der udviklet en app, hvor brugeren tager billeder af sine tænder og mund samt svarer på spørgsmål om sin tandsundhed. Appen analyserer herefter munden og sammenligner resultatet med millioner af andre munde i databasen, inden den giver brugeren skræddersyede anbefalinger til at holde sin mund og tænder sunde.

Danske Radobotics har også udviklet et værktøj, som hjælper radiologer med at finde knoglebrud. Det har ifølge Anders Hvid nedbragt antallet af oversete frakturer med 50 procent.

”Casen er interessant, synes jeg, fordi den skubber til nogen af de forestillinger vi har om erfaring. Hvem kan udføre hvilke opgaver? Kan en yngre radiolog være lige så præcis som en erfaren? Og hvordan organiserer vi os så mest effektivt,” siger Anders Hvid.

Lignende typer teknologisk assistance vurderer fremtidsforskeren, kan komme almen praksis til hjælp, så både geografi og erfaring måske bliver mindre væsentlige problemer end nu, hvor man eksempelvis lapper på lægemangel i landets yderområder.  Kurset ’Nye teknologier lige om hjørnet’ på Lægedage 2022 har også budt på en række eksempler på ny teknologi, der på sigt kan aflaste praktiserende læger i fremtiden.

Digital demokratisering

Et andet nybrud er relationen mellem patient og læge, fortsætter Anders Hvid. Med teknologien kan vi komme med patienten hjem, så vi kan følge træning, udslag i vægt, puls og mange andre sundhedsdata på en måde, der ligger langt ud over de 15 minutter, man typisk har til rådighed hos sin egen læge.  Anders Hvid nævner, at eksempelvis Apple arbejder på at udvikle sundhedsteknologi – også bedre af slagsen end EKG-appen, som mange griner lidt af lige nu, tilføjer Anders Hvid.

Det tredje nybrud er en demokratisering af lægernes domæne, som følger med digitaliseringen.

”Vi lever i en virkelighed hvor jeg passer på min krop, men jeg ved ikke hvad der sker i den. Det er lægen, der kan kigge ind, for mig er det en slags black box. Men med de her devices får jeg som almindelig borger et andet konkret forhold til min sundhed og min krop. De her nye værktøjer vil kende os bedre og diagnosticere tidligere, end en læge nogensinde vil kunne,” siger Anders Hvid, der har mere end 25 års erfaring med forretningsudvikling og IT-strategi.

Men er det ikke også en uhyggelig udvikling? De her virksomheder kender i forvejen til vores daglige gøren og laden, nu skal de også have adgang til data om vores kroppe?

”Absolut, men hvis man ikke er tryg ved Google eller Facebook, kan man bare lade være med at bruge disse tilbud. Ingen tvinger en, sådan lidt fortegnet sagt, til at tage et Apple Watch på. Der er helt sikkert en masse etiske problemstillinger. Men jeg ser det ske, og Apple har en anden forretningsmodel end Meta og Google, Apple lever ikke af reklamer, så dem er jeg mere tryg ved. Det, vi skal lære i den nye verden, er en teknologisk intuition, så man kan gennemskue forskellige forretningsmodeller på samme måde, som vi allerede gør det med eksempelvis COOP over for LIDL i hverdagen,” siger Anders Hvid. Han tilføjer, at forsikringsbranchen også er involveret i den her teknologiudvikling, da den har indlysende interesser i at holde os sunde.

Et vigtigt punkt passerer snart

Kan du give dit bud på en forandring, der er på trapperne?

”Der er travlt ude omkring i de almene praksisser. Digitalisering tager tid og fokus, som sjældent er til stede. Derfor tror jeg det første skridt vil være en digitalisering, at de ting, der ligger uden for selve konsultationen – eksempelvis opsamling af data før mødet med lægen eller opfølgning på behandling efter konsultationen er afsluttet. Samtidig skal der bag facaden ske et stort stykke arbejde med at binde data sammen på tværs af patientgrupperne, så vi kan bruge den til forskning og kvalitetsforbedringer. Det kræver en helt ny datastruktur, og det er ikke nogen lille opgave,” siger Anders Hvid.  

Og en forandring, der kommer om nogle år?

”Som jeg også sagde under mit oplæg: Vi nærmer os øjeblikket inden for sundhedssektoren, der svarer til i 1997, da IBM’s Deep Blue slog verdensmesteren Garry Kasparov i skak. Lægen vil ikke længere kunne stå alene, han/hun får brug for teknologien for at kunne give den bedst mulige behandling. Men i modsætning til skak kan maskinen heller ikke stå alene. Samspillet mellem læge og teknologi bliver det vigtigste i fremtiden. Ingen kan længe rumme al den forskning og de mange guidelines, der vælter frem,” siger Anders Hvid. Han tror på rigeligt arbejde til lægerne, blot med teknologien som en central medspiller og i et samspil med de øvrige sociale, eksistentielle og psykologiske aspekter, der også findes i den praktiserende læges arbejde.  

Lægerne møder tankerne med både interesse og afmagt

Hvordan blev de her tanker modtaget af lægerne?

”Der var mange, som takkede for et spændende oplæg. Men folk var også kritiske og det er sundt. Lægerne har lige nu en struktur, hvor alt er drift og patienter ind og ud i et væk. I den struktur er der ikke ressourcer til innovation. Jeg kan heller ikke forestille mig, at min egen udmærkede læge pludselig har indført en masse kunstig intelligens, næste gang jeg møder op hos ham. Forskningsenhederne for almen praksis laver noget, men her er der slet ikke nok teknologiske kompetencer. Så jeg møder både interesse, men også en afmagt hos den enkelte læge” siger Anders Hvid.

Hans foredrag sluttede med en opfordring til lægerne:

”Verden, som vi kender den, er i forandring. Konsekvenserne ser vi allerede. Mistrivsel blandt unge, stress i arbejdslivet, en offentlig sektor, som har svært ved at hænge sammen. Ikke mindst i sundhedsvæsnet, hvor de færreste kan holde ud at arbejde fuld tid.  Hvis der er et ord, der for mig beskriver den tid vi er på vej ind i, så er det kompleksitet. Fremtiden er kompleks. Hvis vi som samfund skal trives, skal vi skabe borgere, som er robuste og som kan navigere i kompleksitet. Det er en opgave for alle samfundets institutioner, ikke mindst den praktiserende læge”. 

 

 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether