Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

“Vi ser i dag voksne kvinder blive virkelig syge og få flere komorbiditeter (andre sygdomme, red.), fordi vi ikke har fanget deres ADHD-lidelse tidligere. De bliver simpelthen overset," siger Charlotte Jokumsen. Foto: Kaare Viemose

Flere kvinders mentale og fysiske problemer kan skyldes ubehandlet ADHD

En psykiater med speciale i ADHD råber nu praktiserende læger op: Der kan nemt gemme sig en ubehandlet ADHD bag kvinders angst, stress og depression - og som læge bør man i højere grad have overvejelsen, at det kan være tilfældet. 

For ofte opdages kvinders ADHD først sent i livet. De når at udvikle flere andre lidelser og kan blive ganske syge med eksempelvis angst, stress og depression, inden de får diagnosen.

Forestillingen om ADHD som en lidelse, som primært drenge får, har hængt ved så længe, at det selv for mange læger kommer som en overraskelse, at piger i lige så stort omfang lider af ADHD. Realiteten er i hvert fald, at lidelsen hos piger er mange flere år om at blive opdaget og ofte først diagnosticeres, når de er blevet voksne - med det resultat, at de får en unødvendig hård opvækst og problemfyldt voksenliv. Den udvikling bør ikke mindst praktiserende læger være med til at vende, mener en privatpraktiserende psykiater med speciale i ADHD, Charlotte Jokumsen.

“Vi ser i dag voksne kvinder blive virkelig syge og få flere komorbiditeter (andre sygdomme, red.), fordi vi ikke har fanget deres ADHD-lidelse tidligere. De bliver simpelthen overset. Derfor er det enormt vigtigt, at vi får sat mere fokus på pigerne og får dem udredt langt tidligere. Det duer ikke, at de skal vente 10-11 år længere end drengene på at få den rette diagnose og dermed den rette behandling,” siger hun.

Hav overvejelsen

Samtidig peger specialister på et enormt behov for mere forskning og evidens på området, idet erfaringen har vist, at ADHD hos piger og kvinder typisk viser sig med andre symptomer end hos drengene og også kræver en anderledes behandling. Charlotte Jokumsen kommer derfor med et fælles opråb til alle om at være mere obs på pigerne: 

“Mit mantra er: Få tanken! Sidder du som læge over for en kvindelig patient, som har flere problemer både mentalt og fysisk, så lyt til dem og tro på dem. Ofte fortæller de om angst, depression, om at være udbrændte, stressede eller lignende. Faktum er, at der bag det hele nemt kan ligge en ubehandlet ADHD. Det er den overvejelse, du altid bør have som læge.”

Tankemylder og snaksalighed

Vores viden om ADHD stammer langt hen ad vejen fra forskning på drenge. De senere år er der dog begyndt at komme mere viden frem om kvinderne, og bl.a. ved man nu, at kvindernes symptomer afviger en del fra drengenes/mændenes. Således vil lægen ofte se kvinder med problemer i forbindelse med menstruation og graviditet, med lav selvtillid, med afbrudte uddannelser/job/partnerrelationer - og ofte også med flere somatiske udfordringer, såsom autoimmune lidelser, overvægt, migræne, søvnproblemer, tics m.m. Årsagen til det hele kan altså være en ADHD. Her er det vigtigt også at være opmærksom på, at den hyperaktivitet, som ligger i diagnosen ADHD, ikke altid er udadreagerende, men ofte vendes indad hos kvinderne og bliver til tankemylder eller overdreven snaksalighed, påpeger Charlotte Jokumsen. 

“Jeg ved godt, at praktiserende læger ikke har meget tid - og de gør det allerede godt i forhold til mennesker med ADHD - men med bare en smule mere viden, både om de psykiske og somatiske komorbiditeter, vil vi komme langt i forhold til kvinderne,” siger hun og understreger, at hendes opråb ikke alene er rettet mod almen praksis men også mod psykiatrien generelt og mod somatiske hospitalsafdelinger. For både på hjerteafdelingerne, de endokrinologiske, dermatologiske og lungeafdelingerne finder man mange kvinder med flere forskellige diagnoser, der har uopdaget, komorbid ADHD, der ofte gør det sværere at følge behandlingen for den somatiske lidelse.

Fejldiagnosticeret fra starten

I sin egen praksis oplever Charlotte Jokumsen, at der kommer mange kvinder, som har fået at vide, at de lider af eksempelvis angst eller depression, og som viser sig i realiteten at have ADHD. De er simpelthen fejldiagnosticerede fra starten - på grund af de mange komorbiditeter. Hun pointerer, at der ikke er noget quick-fix for almen praksis til at sortere ’fårene fra bukkene’ og understreger, at det er en specialistopgave at udrede ADHD og finde vej mellem depression, angst, udbrændthed osv. Samtidig kan en uopdaget ADHD medføre, at patienterne udvikler angst og depression, ligesom man ved bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelse skal være meget opmærksom på, om det drejer sig om en komorbiditet, som ses hyppigt sammen med ADHD og de pågældende lidelser, eller der skal en differentialdiagnostisk afklaring til. 

“ADHD er ikke en nem diagnose at stille. Og så meget desto vigtigere er det, at praksislægerne er opmærksomme på muligheden for diagnosen og sender patienterne videre til os specialister,” siger hun og understreger, at det egentlig ikke er så meget der skal til, for at man kan gøre en enorm forskel - både i sparede lidelser for kvinderne og i sparede samfundsudgifter. Således viser forskning, at ubehandlet ADHD koster samfundet omkring tre milliarder kroner om året.

Noget at komme efter

Årsagen til, at kvinderne bliver overset både hos familielægen, i skolen, på arbejdspladsen eller lignende, er i realiteten flere, ifølge Charlotte Jokumsen:

“En ting er, at de bliver fejltolket. Måske ser en lærer en fredsommelig pige, som tilsyneladende ikke fejler noget, mens hun i virkeligheden sidder og zoner ud. Eller man ser en mere ’bossy’ pige, som man tænker blot er temperamentsfuld. Og for de voksne kvinder gælder, at de er gode til at holde den gående i lang tid, fordi de er bedre end mænd til at stramme ballerne, til at cope og til at multitaske.”

Der er for hende ingen tvivl om, at der mangler en stor viden om piger/kvinder og ADHD - både om hvordan den kommer til udtryk hos dem, hvordan diagnosen bedst stilles, og hvordan de skal behandles. 

“Mine og mange andre psykiateres erfaringer er, at der er store kønsmæssige forskelle. Men vi har ikke den nødvendige viden på området. Bl.a. fordi en stor del af den hidtidige forskning på området er baseret på drenge, og diagnosekriterierne dermed også er det. Så her er virkelig noget at komme efter,” siger hun og ser bl.a. gerne et screeningsinstrument målrettet piger og kvinder.

Hormonerne spiller rolle

En ting, Charlotte Jokumsen på det seneste er begyndt at interessere sig mere for, er effekten af de kvindelige kønshormoner. For måske kan de også virke beskyttende for kvinderne med ADHD - og være medvirkende til at deres lidelse overses. En kendsgerning er her, at hormonerne spiller positivt sammen med dopamin og noradrenalin. Så de humørsvingninger, kvinder med ADHD oplever i forbindelse med deres menstruation, og nogle også omkring ægløsning, er måske ikke ‘bare’ humørsvingninger, PMS, PMD eller lignende, men i realiteten en forøgelse af deres ADHD-symptomer - mens de i perioderne mellem menstruation og ægløsning er beskyttet af hormonernes gode effekt på signalstofferne. Denne effekt af hormonerne - eller mangel på samme - kan, som Charlotte Jokumsen ser det, således også være årsagen til, at flere kvinders ADHD først opdages i overgangsalderen. Nogle forskere beskriver en tredobling af kvindernes symptomer i den perimenopausale periode, bl.a. med mere angst, depression og flere somatiske sygdomme.

Lige mange mænd og kvinder

Med de nye erfaringer omkring piger/kvinder og ADHD taler man i dag om, at ADHD er en 50/50 sygdom. Dvs., at der blandt de fire-fem procent af befolkningen, som har ADHD, er lige mange mænd og kvinder. Der er en lille overvægt af mændene, som har ADHD, og en lille overvægt af kvinder, som har ADD. Men det dominerende er, at kvinderne også har den kombinerede type ADHD og dermed har både opmærksomhedsforstyrrelsen, hyperaktivitet og impulsivitet. Når det er sagt, er der også flere drenge end som så, der har ADD. Men det er en helt anden overset gruppe, som Charlotte Jokumsen agter også at dykke mere ned i problematikkerne omkring. 

Hjerne og ovarier

I forhold til behandling gør Charlotte Jokumsen i sin praksis ikke den store forskel på sine mandlige og kvindelige patienter med ADHD. Slet ikke, når det gælder psykoedukation, kognitiv terapi osv. Men lidt, når det gælder den medicinske behandling:

“Noget af det, man i behandlingen af voksne kvinder med ADHD skal være opmærksom på, er svingningerne i deres østrogenniveau. For disse kvinder peger forskning på behovet for en kontinuerlig brug af østrogenholdige antikonceptiva, ligesom det også kan hjælpe i perioder med lavt østrogen at øge dosen af ADHD-medicin og supplere med antidepressiv medicin,” siger hun og fortæller, at forskere i stigende grad er begyndt at se på forbindelser mellem hjernen og ovarierne.

I hendes egen hverdag samarbejder hun med sine kvindelige patienters praktiserende læge, sådan at de får hormonpiller eller p-piller og måske lidt ekstra ADHD-medicin i dagene omkring menstruationen. Alt sammen for at opretholde den gode balance mellem de kvindelige kønshormoner og signalstofferne. På samme måde supplerer hun nogle kvinder med antidepressiv medicin på dage med lavt niveau af østrogener og progesteron. 

”Megen forskning tyder på, at ADHD er en livslang lidelse og ikke brænder ud med alderen. Og det gør det så meget desto vigtigere for praktiserende læger og psykiatere at være ekstra opmærksomme på kvinderne hele livet igennem,” siger Charlotte Jokumsen, som udkommer senere på året med en bog om emnet kvinder og ADHD. I den forbindelse vil hun igangsætte undervisning af læger og sygeplejersker for at sætte dem i stand til bedre at kunne kæde symptomer og sygehistorie sammen og ’få tanken- kan det være ADHD?’

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra september 2022