Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Læger kan nu bruge ekstra tid på de svære patienter

De kommer sjældent til tiden, hvis de overhovedet kommer. Og når de sidder foran lægen, har de ofte svært ved at beskrive deres tilstand. Specialister giver her deres bud på hvordan almen praksis med den ny overenskomst bliver bedre til at opspore somatisk sygdom hos mennesker med psykisk sygdom.

En række studier har vist, at patienter med psykisk sygdom ikke får den samme hjælp til deres fysiske sygdomme som andre patienter – og at de bl.a. af den årsag lever væsentlig kortere.

Derfor blev der gennem overenskomsten med virkning fra 1. januar 2022 indført ekstra tid til patienter med psykisk sygdom. Ydelsen 2150 er fokuseret på ’somatisk undersøgelse til borgere med psykisk lidelse.’ Det glæder Anne Møller, projektleder ved SOFIA-studiet (Sammen Om Fysisk og psykisk helbred I Almen praksis), der adresserer netop den problematik. Hun er selv praktiserende læge og i øvrigt lektor ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet.  

”Ydelsen giver mulighed for at opspore patienter med svær psykisk sygdom, som lægen vurderer vil have gavn af en forlænget konsultation,” siger hun.

Svær patientgruppe

Det handler om en patientgruppe, der ofte oplever at blive behandlet dårligt i sundhedsvæsenet. Det kan man imidlertid ikke klandre lægerne for, mener Anne Møller.

”Det er forståeligt, hvis man som læge kan være lidt opgivende, siden det er en svær patientgruppe. Det er vigtigt for os, at vi ikke skal slå lægerne i hovedet med, at praksis ikke har gjort det godt nok. Det handler snarere om, at rammerne skal være gode nok, og derfor er det superfedt, at der sker noget.”

Mere konkret dukker patienterne ofte for sent op – eller slet ikke. Og når de gør, har de svært ved at formulere, hvordan de har det. De mangler tryghed, lyder det fra eksperterne. 

”De har det svært, det er virkelig en stigmatiseret gruppe. Her har vi en stor rolle i almen praksis for at mindske deres oplevelse af stigmatisering. Det handler om at få blik for, at de har de samme sygdomme som alle os andre,” siger Anne Møller. Hun uddyber: 

”Vi har forskning, der viser, at deres fysiske sygdomme bliver opdaget for sent - særligt dem med svær psykisk sygdom. Diabetes­patienter bliver f.eks. opdaget væsentligt senere blandt den gruppe af patienter. Patienter med både psykisk sygdom og diabetes har således endnu større effekt af en individualiseret behandling end andre patienter med diabetes.”

Rådgiver og tovholder

Af de årsager blev SOFIA-projektet oprettet i 2020 i regi af Københavns Universitet og med bred støtte. SOFIA-projektet udføres i samarbejde med f.eks. DTU, der undersøger teknologiske muligheder i patientsamarbejdet, og VIVE, der undersøger patientperspektivet. Målet med projektet er at skabe en bedre relation mellem patient og læge/lægehus.

”Her er lægen både rådgiver og tovholder. Lægerne skal være opmærksomme på, at de nu har muligheden for at hjælpe en sårbar gruppe, og at det er godt for begge parter. Vi oplever en del patienter, som synes det er helt fantastisk, at de havde en lidt længere snak med deres læge. Og lægerne synes typisk også, at det var spændende at lære patienterne bedre at kende. Det gav grobund for en bedre relation, og det vil sandsynligvis give grobund for en bedre compliance,” siger Anne Møller.

Jævnført den nye overenskomst – er vi så der, hvor vi skal være? Det kan man trods alt ikke sige, mener Anne Møller: 

”Dels kan det tværsektorielle samarbejde blive meget bedre, dels gælder overenskomsten kun for patienter op til 60 år. Det er lidt ærgerligt, men skyldes jo nok økonomi. Vi kan ikke se en faglig begrundelse. Vi har imidlertid også sundhedsøkonomer med, og de analyser, der ligger til grund, viser, at det vil kunne betale sig på sigt.”

En kærkommen mulighed

Forskerne bag SOFIA er stadig i gang med at lave følge-interviews med fokus på, hvordan den nye ydelse implementeres i praksis.  

”Vi har fornemmelsen af, at mange ikke bruger denne mulighed i særlig stort omfang endnu. Dvs. den kan med fordel i højere grad implementeres, og almen praksis skal være opmærksom på muligheden for at gøre det. Vi vil opfordre lægerne til at bruge den nye mulighed for forlængede konsultationer. Det er en kærkommen mulighed for at skabe en relation til patienten - og på den måde øge chancen for, at patienterne henvender sig til lægehuset, når de har symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom,” siger Anne Møller, som fortæller, at forskerne hører fra patienterne, at de ofte føler, at lægen kun har fokus på den psykiske sygdom. 

”Dermed overser man jo lettere andre ting. Læger kan også have berøringsangst over for patientgruppen, og det kan der være mange årsager til. Det er noget, man med fordel kan arbejde med i praksis.”

Stjerne-patienter

Mogens Vestergaard er praktiserende læge i Grenå. Fra 2009-2017 var han leder af forskningsgruppen MEPRICA (Mental Health in Primary Care), støttet af Lundbeckfonden, med særligt fokus på patienter med samtidig psykiatrisk og fysisk sygdom. 

”Vi har prøvet at dissekere, hvilke fysiske sygdomme, der var til stede hos de psykisk syge og at se på årsager og sammenhænge. For seks år siden blev jeg inviteret til at være med til at starte en lægeklinik i Grenå, og her prøver vi i dag at omsætte nogle af de ting, vi arbejdede med akademisk, til den kliniske hverdag,” siger han og tilføjer, at Grenå er et udkantsområde med en del patienter med psykiske lidelser. Og han peger på, at en klinik kan benytte flere redskaber i praksis: 

”Jeg tænker, at det vigtigste redskab er, at man skaber en kultur i klinikken. At det er noget, man italesætter og vil prioritere. At man vil gøre en ekstra indsats for de sårbare patienter – gerne også ved andre årsager end psykisk sygdom. Således kan man vælge at fokusere. Hos os er en måde at gøre det mere konkret, at vi sætter en stjerne ved nogle patienter. De er vores ’stjernepatienter.’ Så ved vi internt i klinikken, at her er en patient, der skal have lidt ekstra plads, når de ringer.”

Noget på hjerte

Mogens Vestergaard fortæller, at han er kommet på et socialpsykiatrisk bosted de sidste to år. I begyndelsen tog det noget tid for beboerne at få tillid til ham – og mange ønskede ikke konsultationer: 

”Men det var kun indtil, de lærte mig at kende. Nu har de næsten altid noget på hjerte, når jeg kommer. Det har skabt et rum, der også kan skabe klarhed om fysiske sygdomme for patienter med psykiatriske lidelser. Disse patienter har svært ved at møde op i en lægeklinik og passe ind i de rammer, klinikken har.  Man forventes at skulle bestille tid, vente i venteværelse - og komme ind og forklare symptomer på kort tid. Det har de svært ved, de har brug for tryggere rammer og individualiseret støtte.”

Mogens Vestergaard pointerer, at tid især er en altafgørende faktor i relationen til patienten med psykisk sygdom:

”Man skal prøve at forstå den her patient, og det tager altså tid. Man skal tage udgangspunkt i dér, hvor de er. Her er man nødt til at forstå, at mange af disse borgere har brug for et individualiseret tilbud. Når man har konsultationer med patienter med psykiatriske lidelser, skal man dernæst være opmærksom på, at symptomer kan være overlappende. Englænderne kalder det symptom ’shadowing.’ Eksempelvis er symptomer ved depression ofte træthed og energiforladthed. Men det kan også være alarmsymptomer for cancer. Alene det at være opmærksom og fokusere på individuelle forhold - og at vælge den kultur i klinikken - er meget vigtigt.”

Om SOFIA-studiet

SOFIA (Sammen Om Fysisk og psykisk helbred I Almen praksis) er et cluster-randomiseret kontrolleret pilotstudie med deltagelse af fire almen praksis fra Region Sjælland og otte almen praksis fra Region Hovedstaden, der har til formål at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden hos mennesker med en psykisk sygdom

Hver praksis har rekrutteret 6-15 patienter med enten svær depression, bipolar affektiv lidelse eller skizofreni. Kontrolpraksis tilbyder patienterne vanlig behandling

SOFIA har til formål at se på, hvordan den praktiserende læge bedre kan hjælpe patienter med psykiske sygdomme

Interventionen i SOFIA-studiet har tre hovedkomponenter:  

1. Løbende undervisning og støtte til praktiserende læger i håndtering af personer med svær psykisk sygdom

2. Opsporing af fysiske sygdomme gennem aktiv henvendelse fra egen læge til patientgruppen

3. Forlænget overblik via konsultation på op til 45 minutter med tid til forberedelse struktureret efter SOFIA-modellen, opfølgning i almen praksis og evt. andre sektorer, når det er relevant.

Afdæk den fysiske tilstand hos den psykisk syge patient

Projektleder på SOFIA- studiet (Sammen Om Fysisk og psykisk helbred I Almen praksis), Anne Møller, er også praktiserende læge og desuden lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns Universitet. Ifølge Anne Møller kan man nå til at afdække den psykisk syge patients fysiske tilstand ved at tage fire praktiske skridt  

Hun tager udgangspunkt i, at overenskomsten pr. 1. januar 2022 har givet mulighed for at bruge mere tid på patientgruppen  

1. Man kan tale om i teamet i sin praksis, hvordan man griber den nye mulighed/ den nye ydelse an

2. Vær opmærksom på, at der er en vejledning i overenskomsten

3. Tag emnet op som et tema i klyngen, og få hjælp fra datakonsulenterne til at samle data omkring patientgruppen

4. Der blev afholdt kursus på Lægedage til november, og SOFIA samarbejder med PLO om at etablere yderligere kurser om emnet. Der er desuden udgivet en podcast i Månedsskrift for almen praksis, 17. juni 2022, og der er formidlet erfaringer fra projektet på Store Praksispersonaledage i Region Sjælland.

Psykisk syge patienter kommer ikke så tit i kræftpakkeforløb

Line Virgilsen er postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Hun er også en af forskere bag et nyt studie, publiceret i tidsskriftet BMC Cancer i foråret.  

Studiet, der retter sig mod kræftbehandling, peger på behov for støtte til både de praktiserende læger og de mest psykisk syge patienter for at bedre diagnosticeringen. Studiet viser mere konkret, at patienter med psykiske lidelser har otte procent mindre chance for at komme ind i et kræftpakkeforløb via deres praktiserende læge - end patienter generelt. Til gengæld har de 7,6 procent højere sandsynlighed for at blive diagnosticeret ved ikke-planlagte indlæggelser. Hun mener, at resultaterne må give grund til overvejelser.

”Uanset hvordan man vender og drejer det, er det bare udfordrende at møde sårbare patienter med de psykiske behov og samtidig fange fysiske sygdomme. Området for psykiske sygdomme er desuden utrolig tabubelagt, og lægerne er hængt op i det daglige. Når en patient med psykisk lidelse henvender sig i almen praksis, kan fokus dermed hurtigt blive rettet imod de psykiatriske udfordringer. Et bud på en løsning kunne være at give patienterne lidt ekstra tid og ’shared-care’ mellem sundhedsprofessionelle. Dvs. at anlægge et mere helhedsorienteret fokus på de mest sårbare patienter. Selvom der er plads til forbedring, er vi på mange måder egentlig godt på vej, siden der over de sidste par årtier er kommet mere fokus på området. Et fokus, man med fordel kan øge, ikke mindst politisk.”