Onlinelægetjenester vingeskyder praktiserende lægers overblik
Internetbaserede lægetjenester udskriver Wegovy uden at screene patienten tilstrækkeligt, hvilket kan medføre oprydningsarbejde for egen læge. Professor i brug af lægemidler, Anton Pottegård, vurderer, at udviklingen vil fortsætte – også med andre præparater end fedmemedicinen fra Novo Nordisk
Flere praktiserende læger, som Medicinsk Tidsskrift har været i kontakt med, udtrykker bekymring over internetlægetjenesters omgang med Wegovy her og nu. Men online-lægetjenester kan også på den lange bane udfordre den praktiserende læges funktion som gatekeeper og tovholder for den enkelte borger.
Læger i Danmark har fri ordinationsret til at udskrive eksempelvis Wegovy. Det sker i stort omfang med det hypede slankemiddel. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen blev 11 procent af alle Wegovy-recepter i december-april i Danmark udskrevet af en læge uden ydernummer. For et andet fedmemiddel, Saxenda (liraglutid), var tallet 0,9 procent. Praktiserende læger fortæller til Medicinsk Tidsskrift om eksempler på, at borgere blot går ind på en hjemmeside og uden personlig bedømmelse angiver vægt og højde, hvorefter de får midlet udskrevet. Dagbladet Politiken har også berettet om borgere, der har fået adgang til stoffet via en fortravlet telefonkonsultation med en sygeplejerske.
Medstart, Embla, helkropsMR Hejdoktor og Skanfeld er eksempler på lægetjenester, man tilgår online – men som ikke nødvendigvis opererer som beskrevet herover. 17 af slagsen findes p.t. i behandlingsregistret under kategorien ’Internetbaseret sundhedsydelse’.
Styrelsen for Patientsikkerheds behandlingsstedsregister er baseret på selvregistrering. Der kan derfor være tilfælde, hvor behandlingssteder ikke lever op til deres forpligtelse til registrering, lyder det fra styrelsen. Når styrelsen bliver opmærksomme på den slags mangler, henvender de sig til behandlingsstedet for at få dem registeret. Visse online-lægetjenester kan også være en nebengesjæft for en gængs lægepraksis, hvorfor de muligvis ikke står særskilt i registret. Sker behandlingen i to forskellige virksomheder, vil begge enheder skulle registrere sig som behandlingssted, understreger styrelsen dog. Man betaler et årligt gebyr afhængig af behandlingsstedet på, i runde tal, 4.500 til 8.000 kroner for at stå i registret, der ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Et kæmpe ryk fra private aktører
De sundhedsfaglige, privat- og samfundsøkonomiske aspekter af Wegovy er allerede genstand for debat. Men hypen omkring fedmemidlet kan også være del af en bredere tendens, hvor Wegovy udgør et tidligt symptom.
”Der foregår et kæmpe ryk i den her retning lige nu,” siger Anton Pottegård, der er professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci hos Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet
”Vi bevæger os mod et mere fragmenteret sundhedstilbud. Mange af de brugere, der gør brug af de her online-tilbud, har nok ikke helt forståelsen for, hvor vigtigt det er med det personlige kendskab mellem borger og egen læge. Egen læge er allerede udfordret af hospitalerne, der har svært ved at udveksle de relevante informationer om deres patienter med praktiserende læger, men problemet bliver potenseret med den udvikling omkring private aktører, vi ser lige nu. Det kan vi blandt andet se med Wegovy, som er et præparat, der på mange måder ryster systemet for apoteker og praktiserende læger her og nu,” siger professoren, der har afmedicinering og bivirkningshåndtering blandt sine primære interesseområder.
Anton Pottegård ser eksempler på fremkomsten af private sundhedstilbud overalt. Også som nylig gæst på musik- og kulturfestivalen Heartland noterede han sig et banner med tilbud om gratis online-lægehjælp fra CODAN.
”Det privates indtog i sundhedsvæsenet accelerer en udvikling af en tilgængelighedsdrevet medicinering, hvor barriererne mellem borger og medicin bliver færre. Det er ikke som sådan en kritik af private tjenesters faglighed, men forhandlingssituationen er og bliver en anden hos private aktører end hos den praktiserende læge. Vi kender det fra vacciner: Vaccinefirmaer står klar til at tilbyde dig en vaccine, men det er med din praktiserende læge, at du kan tage en snak om, hvorvidt det rent faktisk er nødvendigt eller overhovedet en god ide,” siger Anton Pottegård.
Del af et frit marked
PLO-formand Jørgen Skadborg er en af de læger, der peger på, hvordan hans patienter nu og da får adgang til Wegovy uden om hans receptblok.
”Egentlig har jeg altid betragtet online-lægetjenester som flødeskum på kagen, altså som en ekstra luksus uden den substans, vi som praktiserende læger tilbyder. Men vi oplever en tendens til, at onlinetilbud giver stigende oprydningsarbejde for os,” siger Jørgen Skadborg.
Også praktiserende læge Roar Maagaard har som præsident for nordisk samarbejde omkring almen praksis udpeget online-lægetjenester som en faktor, der kan presse almen praksis herhjemme på samme måde, som det i noget tid har været tilfældet i Sverige og England.
Jørgen Skadborg har i sin egen praksis i Billund haft patienter, der bruger Wegovy, eller højdosis semaglutid, uden at det er blevet udskrevet af ham selv, og han vurderer, at hans praksispopulation er gennemsnitlig i profil. Oprydningsarbejde kan for Wegovys vedkommende potentielt udgøre bivirkninger som kvalme, svimmelhed, ondt i maven, krydsbivirkninger i forbindelse med anden medicin, malabsorption, psykologiske eller psykiatriske problemer, nævner Jørgen Skadborg.
”Den slags mulige bivirkninger kan ikke vurderes online eller over telefonen, som det tilsyneladende sker med nogle af online-tjenesterne. Semaglutid er et medikament, der har indgriben i det enkeltes menneskes fysiologi, og som gives over lang tid. Vi bruger også video- og telefonkonsultationer i almen praksis, men vi kender patienterne i forvejen,” siger Jørgen Skadborg.
PLO-formanden fortsætter:
”Wegovy er måske ikke livsfarligt at bruge, men man kunne forestille sig, at den samme problematik med øget tilgængelighed fra private aktører pludselig gjorde sig gældende med et opiumlignende præparat, så ville der nok lyde et ramaskrig. Den her slags tjenester opererer efter devisen ’follow the money’, så de vil bevæge sig hen, hvor der er penge at tjene” siger Jørgen Skadborg og tilføjer, at det er et politisk spørgsmål, hvordan man vil håndtere denne form for erhverv i et frit samfund.
Han tilføjer:
”Der er også spørgsmålet om Ozempic, som er samme indholdsstof givet til diabetespatienter. Den gruppe patienter er nogle steder ramt af forsyningsproblemer, og det kan meget vel være fordi, at man jonglerer med brugen af Ozempic og Wegovy, så nogen også giver Ozempic til borgere, der vil tabe sig. Det er skammeligt over for diabetespatienterne,” siger Jørgen Skadborg.
Professor: Stil firkantede krav til de alternative tjenester
Udskrivningerne af diabetesmidler til mennesker, der ønsker at bruge indholdsstoffet til at tabe sig, kan ramme socialt skævt. Borgere, som ønsker at bruge Wegovy, skal have en fyldig pengepung; brug af Wegovy koster fra 900 til 1.350 kroner om måneden afhængig af dosis. For mennesker med diabetes og socioøkonomiske udfordringer kan det have den afledte effekt, at det bliver sværere for dem at få fat på deres semaglutid-dosis. Den stigende ulighed, som online-lægetjenester baner vejen for, er også noget, der bekymrer Anton Pottegård.
”Det handler om Wegovy lige nu, men hvad bliver det næste gang? Min bekymring går mest på hele systemet, der bliver presset. Det er ressourcestærke mennesker, der har pengene til at bruge de her tjenester, men det er fuldstændig sindssygt, at det udløser et oprydningsarbejde for praktiserende læger, som tager tid og ressourcer fra skrøbelige ældre multisyge,” siger Anton Pottegård.
Hos Styrelsen for Patientsikkerhed opererer man som udgangspunkt ikke med særlige krav til private digitale tilbud. Som udgangspunkt er de underlagt samme krav som alle andre sundhedsaktører. Det vil sige, at sundhedspersonen har pligt til at følge de almindelige pligter for sundhedsfaglig behandling, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det er dog kun inden for kosmetik, at den enkelte sundhedsperson først skal være registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af særlige faglige kvalifikationskrav, før behandlingerne må gives. Og på samme måde som i nutidens adskillige fysiske former for almen praksis kan man effektivisere og organisere sig på en måde, så det sparer ressourcer og lægger opgaver ud til sygeplejepersonale. ”Der er ikke forbudt at tænke smart, så længe det er forsvarligt skruet sammen. Alle digitale sundhedstjenester skal være registreret hos os som behandlingssted. Det er det helt overordnede krav. Vi har så en tilsynspligt over for alle sundhedsaktører, men der er også det udenlandske marked, hvor vi kan blive udfordret og ingen jurisdiktion har,” siger Henrik Kristensen, sektionsleder i sundhedsjura hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Han tilføjer, at det er et lovkrav, at FMK bliver opdateret, hvis et lægemiddel bliver ordineret, men at reglerne for selve indberetningen i FMK sorterer under Lægemiddelstyrelsen. Flere online-lægetjenester, Medicinsk Tidsskrift har henvendt sig til, oplyser, at de altid bruger det fælles medicinkort, hvis de ordinerer medicin.
Anton Pottegård advarer mod en udvikling, der kan løbe løbsk, hvis kommercielle online-lægetjenester får for frit råderum:
”Vi skal være ekstremt firkantede med vores krav til de her tjenester og holde dem op på den udveksling af information og dannelse af overblik, som vi arbejder hårdt på at indføre i det øvrige sundhedsvæsen. Ellers kan det få virkelig katastrofale effekter,” siger Anton Pottegård.