Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

PLO-lokalformand om nye tilskudsregler: Mine patienter er vrede

Birgitte Ries Møller

Fra 25. november mistede en stor gruppe mennesker med diabetes deres tilskud til behandling med Ozempic på grund af skærpede tilskudsregler. Birgitte Ries Møller, der er PLO-lokalformand, beretter om vrede patienter og har selv svært ved at finde på gangbare argumenter for, at patienterne skal skifte medicin.

25. november trådte Lægemiddelstyrelsens nye tilskudsregler for anti-diabetiske lægemidler, som ikke er insulin, i kraft. De nye tilskudsregler kræver, at personer med type 2-diabetes skal have prøvet behandling med alle andre billigere og relevante lægemiddeltyper, før de får behandling med en GLP-1-receptorantagonist som semaglutid og dulaglutid, i hvert fald hvis de ønsker tilskud til deres behandling.

Regionernes udgifter til Ozempic endte på knap 1,4 milliarder kroner i 2023, men i 2024 er udgifterne på vej ned: Udgifterne i januar lå på knap 100 millioner kroner, mens de månedlige udgifter var tæt på halveret i september. Til sammenligning passerede udgifterne i enkelte måneder sidste år 150 millioner kroner.

De nye regler berører mindst 27.000 danskere, vurderer Diabetesforeningen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Birgitte Ries Møller er praktiserende læge i Odense og formand for PLO-Syddanmark. Hun ser i øjeblikket mange vrede patienter, som hun skal skifte fra GLP1-receptorantagonisten Ozempic (semaglutid) til et billigere middel som SLGT2-hæmmerne Forxiga (dapagliflozin) eller Jardiance (empagliflozin).  

”Mine patienter er ikke bare vrede, de er også skuffede, og jeg forstår det egentlig godt. Nogle af dem har tabt 20 kilo, deres liv er blevet bedre, de har fået aflastet deres led, og de kan mærke, at de kan mere, når de får Ozempic.”

En af disse patienter er 78-årige Kristian Ehrhorn, som har haft type 2-diabetes i over 20 år. Han har modtaget en GLP1-receptorantagonist de seneste 20 år, først Victoza og siden hen Ozempic.

”Det her er et overgreb på både læger og patienter, at jeg skal være forsøgskanin for nogle sundhedsøkonomer. Det påvirker mig psykisk og gør mig vred. Dansk økonomi har fået et kæmpe boost på grund af Ozempic, så det er fuldstændig Ebberød Bank, at man fjerner tilskuddet og tager titusinder af patienter som gidsel. Der vil komme flere stoffer til, så på sigt vil de her stoffer blive billigere. Regionsrådspolitkerne suboptimerer i stedet for at have en ordentlig plan. Og på sigt vil der være meget vundet i folkesundhed ved, at vi får lov at beholde det her tilskud,” siger Kristian Ehrhorn, der stadig er erhvervsaktiv som ingeniør og bosat i det sydlige Odense. 

Han agter at fortsætte behandlingen for egen regning, som vil blive omkring 850 kroner om måneden. Han fortæller, at hans sygdom har været velreguleret i mange år, og han har tabt sig, hvilket han tilskriver GLP1-receptorantagonisten. Hans sygdom har i det hele taget haft en karakter, hvor det kun har været hans allernærmeste, som har været bekendt med diabetesdiagnosen.

Et Sisyfos-arbejde for almen praksis

Birgitte Ries Møller beskriver sine patienter med diabetes som velbehandlede, når de modtager Ozempic. De trives med behandlingen, og så er det op ad bakke for hende som praktiserende læge pludselig at skulle forklare dem om samfundshensyn.

”Jeg har problemer, når jeg skal tage den snak med dem, for jeg kommer også til kort. Patienterne har jo ret i, at det er et godt stof. Der kommer hele tiden studier, som viser, at semaglutid er godt for hjertet og værner mod en række andre lidelser og tilstande, og at det tilmed er veltålt. Men alligevel bliver mange af de her borgere med diabetes kastet tilbage i en tilstand, hvor de ikke længere har magt over deres situation.”

Konsultationer om skift fra Ozempic til et andet præparat er hyppige i denne tid i Odense-klinikken.  

”Vi har mange borgere på Ozempic, der ikke har prøvet en SLGT2-hæmmer. De har prøvet de andre præparater, men mangler at prøve en SLGT2. Mange bliver derfor skiftet over til det præparat, og så kan de få bivirkninger. Og det bliver et Sisyfos-arbejde for almen praksis, for det nye bivirkningsbillede med SGLT2-hæmmere giver virkelig mange ekstra konsultationer,” fortæller Birgitte Ries Møller.

Mulige bivirkninger ved SLGT2-hæmmere er ifølge medicin.dk eksempelvis svampeinfektion, urinvejsinfektion og ketoacidose.  

Trækker tænder ud

Også i Region Sjælland har arbejdet "trukket tænder ud", vurderer Camilla Høegh-Guldberg, der er praktiserende læge i Præstø.

”Vi er slet ikke færdige med processen. Mange velbehandlede patienter med stabile normale blodsukre har naturligt nok været uforstående overfor det pålagte skift, og vi må nok forvente, at en del af disse patienter på et tidspunkt skal genopstarte præparatet, hvis deres diabetes ikke fortsat er optimalt reguleret på et billigere præparat.” 

Processen er langt fra slut og har allerede kostet mange arbejdstimer og ekstra konsultationer og blodprøver i almen praksis, fortæller PLO-lokalformanden.

”Nogle patienter er måske opstartet på sygehus eller haft diabetes i mange år, og det har derfor i nogle tilfælde været et større detektivarbejde at gennemgå journaler og finde begrundelser for oprindeligt valg af præparat og dokumentation for tidligere afprøvede præparater og årsag til skift, ” siger Camilla Høegh-Guldberg.

Anderledes oplevelse i Region Nordjylland

I Region Nordjylland beretter PLO-lokalformand, praktiserende læge Charlotte Lønskov om en mere harmonisk overgang til de nye tilskudsregler blandt sine borgere med diabetes.

”Jeg mener, vi er godt i gang med arbejdet i Nordjylland. Vi skifter dem (borgerne med diabetes, red.) løbende, når de kommer i klinikken til planlagt diabeteskontrol, så jeg mener ikke, der er tale om et stort ekstraarbejde. Patienterne er lidt uforstående overfor det, da mange har god kontrol af deres sukkersyge med Ozempic, men efter den megen medieomtale, kommer det ikke bag på dem, vi er nødt til at skifte,” fortæller Charlotte Lønskov, der har lægepraksis i Nibe. 

I Odense er det også en løbende proces at få medicinen omlagt.

”Vi skifter dem hen ad vejen, men det er stadig et kæmpe arbejde. Og jeg tror altså også, der er borgere i Nordjylland, som er vrede,” kommenterer Birgitte Ries Møller. 

 

 

Fakta: Hvad koster diabetesmedicin?

Alle doser Ozempic koster 873 kroner for en måneds forbrug. 

Det næstdyreste medicin (SGLT-2-hæmmere) koster op til 500 kroner om måneden, den billigste (Metformin) koster omkring 20 kroner om måneden.

Kilde: Diabetesforeningen