”Jeg kan godt forstå, at der kommer en ny ordning om medicinpriser, da visse præparater de seneste år har belastet regionernes økonomi, eksempelvis Ozempic. Jeg synes dog, at det er problematisk, at det sker gennem en ordning, der bygger på hemmeligholdelse. Hemmelighed i forvaltningen er en uacceptabel praksis, som undergraver borgernes ret til indsigt i, hvordan skattemidler bruges,” siger Maria Krüger.
Amgros skal forhandle fortrolige medicinpriser til almen praksis: Møder kritik
Amgros har hidtil forhandlet fortrolige priser på hospitalsmedicin. Nu vil regeringen udvide dette til også at gælde medicin, som praktiserende læger udskriver. Hemmelighedskræmmeri i tilskudssystemet risikerer at svække fagligheden i almen praksis, da lægers medicinvalg kan blive påvirket af uklare økonomiske hensyn frem for patientens bedste. Dette kan få alvorlige konsekvenser for behandlingskvaliteten, advarer næstformand i DSAM Maria Krüger. Professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard anerkender nødvendigheden, men er imod den øgede mørklægning, der følger med lavere priser.
Regionerne skal have mulighed for at vurdere, om en prisreduktion forhandlet af Amgros er tilstrækkelig til, at regionernes udgifter til tilskudsmedicin samlet set nedbringes. Hvis det er tilfældet, vil Amgros videregive den fortrolige pris til Lægemiddelstyrelsen, hvorefter den kan indgå i den endelige tilskudsvurdering.
Lovforslaget er fremsat af regeringspartierne 15. november, 2024. Hvis det bliver godkendt, skal det træde i kraft 1. juli 2025.
”Ved at åbne for fortrolige rabatter på apoteksmedicin håber vi, at syge danskere vil få hurtigere adgang til nye og effektive lægemidler med offentligt tilskud, samtidig med at vi får mere sundhed for pengene,” har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde sagt i en pressemeddelelse.
Amgros’ administrerende direktør Flemming Sonne skriver i en mail til Medicinsk Tidsskrift, at de er meget positive over, at man vil bruge nogle af de erfaringer, som Amgros har opbygget over mange år på sygehusområdet. Alene i 2024 opnåede Amgros besparelser for knap 10 milliarder kroner.
Forslaget er lavet i en periode, hvor der også sker andre omlægninger, som knytter almen praksis og Medicinrådet tættere sammen. Indsats for Rationel Farmakoterapi er fra årsskiftet blevet overdraget fra Sundhedsstyrelsen til Medicinrådet, og Danske Regioners bestyrelse har besluttet, at Medicinrådet fremover får et ekstra medlem, som udpeges af DSAM.
DSAM: Lovforslag er problematisk
DSAM har også indleveret et høringssvar i forbindelse med lovforslaget.
DSAM’s medicinske talsmand og næstformand Maria Krüger oplever, at lovforslaget er kommet ”ud af det blå,” men forslaget hænger ifølge hende formentligt sammen med, at der de senere år er kommet flere dyre præparater på markedet, som har belastet regionernes økonomi.
”Jeg kan godt forstå, at der kommer en ny ordning om medicinpriser, da visse præparater de seneste år har belastet regionernes økonomi, eksempelvis Ozempic. Jeg synes dog, at det er problematisk, at det sker gennem en ordning, der bygger på hemmeligholdelse. Hemmelighed i forvaltningen er en uacceptabel praksis, som undergraver borgernes ret til indsigt i, hvordan skattemidler bruges,” siger Maria Krüger, der er praktiserende læge på Frederiksberg.
Medicinsk Tidsskrift: Prisen for Ozempic er jo allerede blevet sænket. Hvad er så fidusen med lovforslaget, hvis den økonomiske gevinst allerede er hentet?
”De har fået sænket prisen, ja, men den blev jo ikke sænket i en grad, så der i dag bliver givet fuldt tilskud til alle. Tilskudsreglerne er blevet strammet gevaldigt til kæmpe gene for patienter og læger. Ozempic er fjerdevalg i dag, så Novo Nordisk er kun halvvejs i mål. Casen med Ozempic og den nylige afsløring af Novo Nordisks krav om offentlig støtte via tilskudssystemet for at sænke prisen på Ozempic og regionernes kaotiske håndtering af sagen viser, hvorfor gennemsigtighed er afgørende. En model med fortrolige priser vil kun bidrage til at øge mistilliden til lægemiddelprissætning og undergrave offentlighedens tillid til tilskudsordninger,” siger Maria Krüger.
Hun tilføjer:
”Hemmelighedskræmmeri i tilskudssystemet risikerer også at svække fagligheden i almen praksis, da lægers medicinvalg kan blive påvirket af uklare økonomiske hensyn frem for patientens bedste. Dette kan få alvorlige konsekvenser for behandlingskvaliteten,” advarer Maria Krüger.
I sit høringssvar understreger DSAM ifølge Maria Krüger også, at lovforslaget er problematisk, fordi hemmeligheder i forvaltningen er en uacceptabel praksis, som undergraver borgernes ret til indsigt i, hvordan skattemidler bruges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i deres pressemeddelelse, at forsøgsordningen er målrettet nye, dyre lægemidler, men de nævner ikke specifikke præparater. Inspirationen kommer fra Sverige, der i en årrække har haft en lignende ordning, og de svenske erfaringer er gode, skriver Sundhedsministeriet.
Professor og sundhedsøkonom: Er det virkelig Danmark, det her?
Professor emeritus, sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet, har kigget lovforslaget igennem.
”Som jeg læser lovforslaget, kommer aftalen ikke borgerne til gode, da han eller hun stadig betaler sin andel ud fra listeprisen og ikke den lavere aftalte, fortrolige pris. Det anføres, at de årlige økonomiforhandlinger mellem stat og regioner skal beslutte, hvordan det beløb, som borgeren betaler for meget, skal anvendes, men det fremgår ikke, at det skal betales tilbage til borgeren, for det ville afsløre den forhandlede prisreduktion.”
Men er det ikke også fint nok, hvis Amgros kan forhandle en pris, der gør, at regionerne kan få flere sygeplejersker eller hæve indtjeningsloftet for praktiserende læger?
”Forslaget er vel ok i kraft af, at regionerne er økonomisk presset. Principielt synes jeg blot, det er et problem med en besparelse, der ikke kommer borgerne til gode. Og fortroligheden hæmmer transparens mellem landene og dermed også landenes muligheder for at opnå lavere priser i fællesskab. Når jeg læser rapporter fra Medicinrådet om cost/effectiveness-analyser af nye lægemidler, så er alle de interessante økonomiske tal overstreget med sort på grund af fortrolighedshensyn over for firmaet. Men hvilken mulighed har offentligheden, herunder nysgerrige sundhedsøkonomer som mig, så for at undersøge det økonomiske rationale bag beslutningerne? Man spørger nogle gange sig selv, er det virkelig Danmark, det her?”
Den her type tiltag gør, at primær sektor og sekundær sektor i højere grad bliver drevet som én stor sektor. Skal man byde det velkommen, eller er der noget, som kan gå tabt i den proces?
”Faktisk synes jeg, det er ok, at man udnytter den ekspertise, man har til rådighed i en periode, hvor Lægemiddelstyrelsen og især Medicintilskudsnævnet er ved at få armene vredet af led. Måske bliver Medicintilskudsnævnet og Medicinrådet smeltet sammen på et tidspunkt, det ville give mening,” siger Jes Søgaard.
Danske Regioner accepterer manglende åbenhed
Karin Friis Bach (Rad.), der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, skriver i en mail til Medicinsk Tidsskrift, at hun grundlæggende ”finder det ærgerligt, at der ikke kan være åbenhed om priserne, men accepterer præmissen, fordi vi på den måde kan opnå lavere medicinudgifter og dermed få flere penge at anvende andre steder i sundhedsvæsenet.”
Hun skriver også, at ”det er positivt, at det danske sundhedsvæsen – ligesom man kan i de øvrige nordiske lande – med de fortrolige priser får mulighed for at opnå rabat på de lægemidler, der sælges via apotekerne.”
LIF, som er brancheorganisation for den forskende medicinalindustri, ser heller ikke et problem i, at der er manglende transparens.
”At forslaget ligger op til en ordning med fortrolige rabatter, ser vi som et naturligt markedsvilkår, der også gøres brug af i andre lande, når man ønsker at inddrage de nyeste innovative lægemidler i tilskudssystemet. Åbenhed er vigtigt, men det er også vigtigt med et fortroligt rum, hvor en dansk rabat eksempelvis ikke påvirker markedsprisen på verdensplan,” skriver viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard i en mail.
LIF er derudover kritiske over for forslaget, som de også har udtrykt i deres høringssvar.
”Som det fremgår af vores hørringsvar, er der i den fremlagte model en række forhold, som i praksis desværre medfører, at den forskende lægemiddelindustri får meget vanskeligt ved at gøre brug af ordningen. Udfordringen er, at udgifterne til medicintilskud samlet set ikke må stige på trods af, at nye lægemidler har en større behandlingsmæssig værdi og dermed effekt end ældre lægemidler – og samtidig skal originalproducenterne af lægemidler betale for parallelimportørernes salg af originalproducentens lægemidler,” skriver Henrik Vestergaard.
Forsøgsordning i første omgang
Med den foreslåede ordning bemyndiges Lægemiddelstyrelsen til at bevilge på baggrund af fortrolige priser frem til 2028. Hvis lovforslaget bliver godkendt i Folketinget, vil det gælde både generelt tilskud, generelt klausuleret tilskud og enkelttilskud. I forsøgsperioden vil det være muligt at give tilskud til tre-fem lægemidler om året på baggrund af en forhandlet fortrolig rabat. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2025, fra 1. juni 2024.
Administrerende direktør Flemming Sonne fra Amgros understreger, at ”selvfølgelig skal vi have respekt for, at markedet for og set-uppet omkring primærsektoren er meget anderledes end for sygehussektoren. Det bliver derfor spændende at få erfaringer fra forsøgsordningen. Bliver erfaringerne positive kan man håbe på et mere permanent set-up, der kan bidrage til, at nye behandlingsmuligheder bliver gjort tilgængelige uden for stor vækst i udgifterne.”