Skip to main content


Nye anbefalinger: Praktiserende læger får større rolle i udredningen af demens

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort nye faglige anbefalinger for demensudredning. Fremover skal en større del af udredningen varetages i almen praksis, mens de specialiserede udredningsenheder på sygehusene skal fokusere på de mest komplekse sager. For praktiserende læger betyder det nye opgaver, men også nye redskaber og bedre muligheder for sparring med specialister.

”I dag skal patienter rejse langt, og mange venter desuden i lang tid på at blive udredt for demens. Det kan betyde, at de ikke får en rettidig behandling og den støtte, de har brug for. Det vil vi ændre på med de nye anbefalinger, hvor vi vil ændre på rammerne for demensudredning, og dermed de flaskehalse, der har været i udredningsforløbene,” siger enhedschef Agnethe Vale Nielsen i Sundhedsstyrelsen.

I 2024 var 40.275 danskere over 65 år registreret med en demensdiagnose, men ifølge Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger vurderes det reelle tal at være knap 100.000. I 2040 forventes antallet at stige til mere end 145.000.

De nye anbefalinger betyder, at op mod 18 procent af de patienter, der i dag udredes på sygehus, i fremtiden kan færdigudredes hos egen læge. Det drejer sig især om patienter med fremskreden sygdom, hvor hospitalernes udredning ikke vil ændre behandlingsstrategien.

”Det vil fremadrettet være nødvendigt at organisere demensindsatsen, så vi får en mere sammenhængende, tidlig og målrettet indsats for mennesker med demens. De nye anbefalinger er første skridt i omstillingen af sundhedsvæsnet og viser det retningsskifte, der er i gang. De er et eksempel på, hvordan sundhedsvæsnet bliver omstillet til, at relevant udredning bliver foretaget tættere på patientens hjem via egen læge. Anbefalingerne kan gøre en stor forskel for patienterne og deres pårørende, når de er implementeret. Patienterne kan undgå de lange udredningsforløb på sygehusene, hvis de ikke har betydning for valget af behandling,” siger Agnethe Vale Nielsen.

Udfordringer i almen praksis

I den faglige kortlægning peger Sundhedsstyrelsen på flere udfordringer, der skal løses, hvis almen praksis skal kunne løfte en større del af udredningen. Her fremhæves mangelfulde henvisninger, begrænset adgang til billeddiagnostik, forskelle i kompetenceniveau samt tidspres i praksis.

Der står: ”Der beskrives udfordringer i forhold til henvisninger fra almen praksis til udredningsenhederne. Der peges på, at der opleves mangelfulde henvisninger, som kan forsinke udredningsprocessen for mennesker med demens, og at der er behov for klare kriterier for visitation til videre udredning samt mulighed for sparring med speciallæger i neurologi, psykiatri og geriatri.” 

Kortlægningen peger også på, at nogle læger ser for få patienter til at opbygge rutine, og at der er begrænset mulighed for at registrere præcise diagnoser i almen praksis. Samtidig kan manglende adgang til billeddiagnostik og specialiseret vurdering af scanninger forsinke processen.

Nye redskaber til almen praksis

For at understøtte praktiserende læger lægger anbefalingerne vægt på indførelse af nye diagnostiske værktøjer. BASIC-testen fremhæves som et alternativ til MMSE-testen, fordi den bedre kan fange tidlige tegn på demens.

Nationalt Videnscenter for Demens arbejder desuden på digitale redskaber, som kan bruges i almen praksis. Et af dem er målrettet skrøbelige patienter, hvor udredningen kan gennemføres i samarbejde mellem egen læge og demenskoordinator, med spørgeskemaer, kognitive tests, blodprøver og scanninger indsamlet lokalt. Resultaterne samles i en algoritme, der peger på den mest sandsynlige diagnose. 

Et andet redskab er rettet mod patienter med lette symptomer. Her kan patienten selv udfylde spørgeskemaer og tage korte kognitive tests digitalt hjemme, ofte med støtte fra pårørende. Data kan herefter deles med lægen og indgå i udredningen.

Samarbejde og kompetenceudvikling

De nye anbefalinger lægger vægt på, at praktiserende læger skal kunne få nem adgang til rådgivning fra hospitalernes specialister i neurologi, geriatri og psykiatri, når de har brug for det. Kommunernes demenskoordinatorer skal samtidig inddrages tidligere i forløbet.

I Region Nordjylland har man allerede etableret en samarbejdsmodel, hvor praktiserende læger og demenskoordinatorer kan udrede patienter sammen, mens hospitalet står til rådighed for rådgivning. Denne model fremhæves som inspiration i Sundhedsstyrelsens kortlægning.

Sundhedsstyrelsen understreger, at den øgede rolle for almen praksis skal følges op med kompetenceudvikling og bedre adgang til diagnostiske redskaber, herunder billeddiagnostik og laboratorieundersøgelser. Implementeringen sker trinvis frem mod 2027.

 

Fakta 

Kun 18 procent af patienter fik en diagnosesamtale inden for 90 dage i 2023 – i 2021 var tallet 42 procent.

33 udredningsenheder findes i Danmark, men kun syv har over 500 udredninger om året.

Cirka 18 procent af patienterne kan fremover færdigudredes hos egen læge.

BASIC-testen og nye digitale værktøjer skal støtte praktiserende læger i udredningen.