Nyt dansk studie: Ultralyd i almen praksis kræver fokus og laserblik
Ultralydsscanninger i almen praksis kan af- eller bekræfte udvalgte diagnoser hurtigt og sikkert. Men scanningerne skal bruges præcist og korrekt, ellers er der stor risiko for overdiagnosticering, overbehandling og rodede patientforløb, viser et nyt dansk studie.
Ultralyd er et betydningsfuldt værktøj i almen praksis med et kæmpe potentiale.
Sådan siger Camilla Aakjær Andersen, der er lektor ved Aalborg Universitet og seniorforsker ved Center for Almen Medicin i Aalborg. Hun har i et årti forsket i brugen af ultralyd i almen praksis og er netop aktuel med et nyt studie på området. Ifølge hende har ultralydsscanninger i almen praksis et stort potentiale, men kun hvis de anvendes i de helt rigtige situationer.
“Scanningerne kan give en hurtig afklaring og hjælpe de praktiserende læger med at vurdere, om en patient kan behandles i klinikken eller skal henvises videre, men kun hvis de anvendes i de rigtige situationer,” siger Camilla Aakjær Andersen.
I det nye studie gennemgik forskerne 564 patientforløb, hvor praktiserende læger havde anvendt ultralyd tilbage i 2018, hvor der ikke fandtes nogen retningslinjer på området. I studiet kiggede forskerne på de mulige negative konsekvenser ved at anvende ultralyd i almen praksis.
Skal bruges fokuseret
Resultaterne viste, at det i langt de fleste tilfælde var sikkert at anvende ultralyd, men der var dog en mindre risiko for fejldiagnoser, overdiagnosticering og unødige yderligere undersøgelser. I studiet blev det vurderet, at der i syv procent af patientforløbene kunne være tale om fejldiagnoser, overdiagnosticering eller tilfældige fund. Der dog ikke førte til egentlig fejlbehandling. Risikoen steg særligt, når der blev foretaget mere avancerede og undersøgende scanninger uden et klart formål. Det er ifølge Camilla Aakjær Andersen et meget lavt antal, der understreger potentialet og sikkerheden ved brug af ultralyd i primærsektoren.
“Når scanningerne bruges til et fokuseret formål, har de en stor værdi og er et betydningsfuldt værktøj, men lige så snart scanningerne bruges mere eksplorativt og uden en klar hypotese, så stiger risikoen for tilfældige fund og uhensigtsmæssige patientforløb,” siger hun. I studiet var det oftest bækkenscanninger, der omfattede æggestokkene, hvor der var flest tilfældige fund og fejldiagnoser.
“Scanningerne må ikke bruges eksplorativt, som eksempelvis at ‘kigge efter noget’. Det gælder særligt ved scanninger af underlivet, som kan være meget komplekse og kræver specialisterfaring til at tyde scanningerne,” siger Camilla Aakjær Andersen.
Samtidig er det afgørende, at de praktiserende læger er efteruddannet i at foretage ultralydsscanningerne og holder kompetencen ved lige, understreger hun.
Undgå at scanne for kræft
Brugen af ultralyd og de patienter, den skal anvendes på, skal derfor udvælges præcist. Nogle af de områder, som praktiserende læger ifølge Camilla Aakjær Andersen med fordel kan anvende scanningerne ved, er eksempelvis ved tidlig graviditet, muskuloskeletale problemer og maveproblemer.
“Ultralyd har især en stor fordel, når en kvinde kommer i klinikken, fordi hun er tidligt i graviditeten og pletbløder. Her kan scanningen hurtigt og sikkert give svar på, om der er en levende graviditet eller ej, og det har ekstremt stor værdi,” siger hun og peger samtidig på, at det både sparer tid, penge og bekymringer, når de gravide ikke skal sendes videre. Derudover kan scanningerne også anvendes til at tjekke, om patienter kan tømme blæren ordentligt, eller om en mavepine hos et barn i virkeligheden er en forstoppelse. De kan også anvendes til det større antal af patienter, der henvender sig til almen praksis med problemer i bevægeapparatet. Her kan en ultralydsscanning hurtigt opklare om hævelse skyldes væskeansamling eller ej.
“Generelt skal scanningerne anvendes ved de ting, som kommer ind ad døren, hvor det får en konsekvens for det videre forløb, om patienterne skal videre i sekundærsektoren eller ej. Det giver en meget mere målrettet og hurtig proces til glæde for både patienterne og lægerne,” siger Camilla Aakjær Andersen. Rådet er derfor kun at foretage fokuserede undersøgelser, og at være helt klar over, præcis hvad scanningen skal give svar på på forhånd, før man giver sig i kast med scanneren. Og så skal de praktiserende for alt i verden undgå at undersøge for kræft.
“Man kan sige, at de praktiserende læger skal have et laserblik på, hvad de vil anvende scanningen til. Hvis de har det og har den rette træning i udstyret, så vil scanningerne kunne være et vigtigt arbejdsværktøj,” siger Camilla Aakjær Andersen.
Ingen honorarydelse
I løbet af de sidste ti år har flere og flere fået øjnene op for ultralydsscannerne, hvor omkring 4 procent af de danske lægeklinikker anvendte dem i 2016, mens det i 2019 var steget til 12 procent. I dag viser de nyeste opgørelser, at omkring 20 procent bruger dem i klinikken.
Men antallet kunne være langt højere, mener Thomas Løkkegaard, der er praktiserende læge og formand for Dansk Almenmedicinsk Ultralydsselskab (DAUS), der i en længere årrække har arbejdet for at udbrede brugen af ultralyd i almen praksis. En af de største barrierer er ifølge ham, at ultralydsscanningerne ikke honoreres, og derfor skal betales af egen lomme.
“Det har en kæmpe betydning, om det er honoreret eller ej, for, om folk tager det til sig. Det er der ingen tvivl om, og det er tit en showstopper,” siger Thomas Løkkegaard. Han glæder sig derfor over, at Region Sjælland og PLO for nylig har indgået en aftale, hvor omkring 16 lægeklinikker i en forsøgsordning kan tilbyde ultralydsscanninger og blive honoreret for det.
“Aftalen er et positivt skridt på vejen, til hvad der forhåbentligt kan blive en national aftale,” siger han og forklarer, at DAUS er med i projektet og står for at uddanne 16 praktiserende læger i projektet.
Større arbejdsglæde
Den nye aftale gælder i 12 sjællandske kommuner, som er lægedækningstruede, hvor de praktiserende læger kan få et tilskud på 50.000 kroner til investering i en ultralydsscanner, samt et kursus i brugen foruden honorarydelsen. Økonomien er ifølge Thomas Løkkegaard ofte en hindring for de praktiserende læger, da en scanner er en stor investering.
“Derudover skal der også afsættes økonomi til kurser og i begyndelsen mere tid til de første konsultationer for at blive tryg ved det nye udstyr,” siger han. Men det er ifølge Thomas Løkkegaard klart investeringen værd. Tilbagemeldingerne fra de klinikker, der har indført det, har været positive og peger på en øget arbejdsglæde.
“De praktiserende læger får virkelig en fornemmelse af, at de gør en kæmpe forskel for patienterne, når de kan give svar hurtigt. Og mange kolleger fortæller, at de oplever, at det redefinerer deres lægerolle, fordi de har fået det her nye redskab, som så potent kan afklare en situation,” siger han og peger samtidig på, at det der også er stor tilfredshed med scannerne hos patienterne.
Ingen bekymring
Som det nye danske studie peger på, er der risiko for over- og fejldiagnosticering, hvilket også vækker bekymring blandt de praktiserende læger, som overvejer at implementere ultralyd i deres klinikker, siger Thomas Løkkegaard.
“Vi støder ofte på kolleger, der er nervøse for at give sig i kast med det, fordi de tvivler på deres egne kompetencer, og frygter, at de ikke vil være gode nok til det,” siger han. Men det skal de ikke, så længe de tager de relevante kurser og vigtigst af alt holder sig til de velafgrænsede scanninger og ikke foretager eksplorative undersøgelser, understreger Thomas Løkkegaard.
“Hvis de gør det, så vil de bestemt være ordentligt klædt på til opgaven og opleve, hvor stor en forskel det kan gøre for både dem og patienterne.”
Fremtiden byder på mere
Spørger man Camilla Aakjær Andersen, er hun ikke i tvivl om, at alle landets praktiserende læger om 10 til 20 år vil have en scanner stående – særligt hvis det bliver en honorarydelse i fremtiden.
“Det er uundgåeligt, at det bliver en større del af værktøjskassen og et naturligt arbejdsredskab i klinikken. I dag er ultralydsscanning integreret som en basiskompetence på medicinstudiet, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver fast inventar i fremtiden,” siger hun.
På tværs af de europæiske lande er tendensen den samme. Særligt i Schweiz og Tyskland anvendes scannerne, og i Norge har registerdata vist, at der var en stor stigning i anvendelse af dem, da det blev en honorarydelse. Ifølge Camilla Aakjær Andersen kan fremtiden også byde på mere avancerede undersøgelser, men der først forskes i, præcis hvilke scanninger det kunne være, og hvordan klinikkerne skal videreuddannes i det.
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin fra november 2025