FYAM-næstformand: LGBT+-personer bliver forsømt i almen praksis
Det går den forkerte vej for LGBT+-personers rettigheder og trivsel, mener initiativtager til ny DSAM-interessegruppe, Daniel Staal Nyboe, der også er næstformand hos FYAM. Han vil med gruppen både lave forskning og oplysningsarbejde på området. Det skal rette op på den skævhed og sproglige fremmedgørelse, som kan få nogle praktiserende lægers møder med LGBT+-personer til at kikse.
Når man som praktiserende læge går ud i venteværelset og kalder et navn, der ikke længere matcher en transpersons identitet, bliver det nemt akavet for både patient og læge. Og nogle LGBT+-personer mister lysten til overhovedet at komme igen, vurderer Daniel Staal Nyboe, som er næstformand i FYAM og i hoveduddannelse som praktiserende læge.
Den kommende almenmediciner oplever også, at mange kolleger glemmer at tilbyde test for kønssygdomme i mund og anus, hvilket medfører underdiagnostik og videre smitte. Endelig er der en tendens blandt læger til at tale om seksuel ”risikoadfærd”, som kan virke moraliserende og nedladende for mange homoseksuelle og transpersoner.
”Jeg forstår godt, hvis patienter svarer nej, hvis der bliver spurgt ind til risikoadfærd – også selvom svaret reelt er ja. Jeg har også mødt mange, som helt undlader at gå til egen læge, fordi de ikke føler sig set eller hørt,” siger Daniel Staal Nyboe, som selv er homoseksuel.
Eksempler som disse indikerer ifølge Daniel Staal Nyboe, at også praktiserende læger kan blive bedre til at håndtere LGBT+-personer, der som minoritetsgruppe ofte døjer med øget mistrivsel, alkoholmisbrug og stress sammenlignet med den øvrige befolkning. Derudover bliver befolkningsgruppen i øget grad mødt med fejlantagelser, stress og ubehag i mødet med sundhedsvæsenet.
”Lige nu går det den forkerte vej omkring rettigheder og trivsel for LGBT+-personer. Vi skal stoppe op og spørge: Gør vi det rigtigt? Og hvis ikke – hvordan kan vi så gøre det bedre?” siger Daniel Staal Nyboe.
Han har derfor i samarbejde med AIDS-Fondet etableret DSAM-interessegruppen Sund LGBT+ praksis, som støttes af flere politikere og LGBT+-organisationer.
20 LGBT +-kontakter om ugen per praksis?
Hver dansk lægepraksis har fra ganske få til omkring 300 LGBT+ personer tilknyttet, har fokusgruppen udregnet i et statuspapir. LGBT+ patienter burde altså – teoretisk set – fylde omkring 20 konsultationer om ugen hos deres egen læge, men det er ifølge Daniel Staal Nyboe næppe, hvordan virkeligheden ser ud.
Nogle af de 20 ugentlige kontakter er patienter, der måske møder op for at tale kronisk sygdom eller andre problemer – men deres praktiserende læge ved ikke, at der sidder en minoritetspatient over for dem, da patienterne ofte ikke oplever det trygt eller relevant at fortælle om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. At patienten ikke deler denne type viden er ifølge interessegruppen veldokumenteret i både dansk og international forskning.
Men der er også en gruppe patienter, som simpelthen ikke kommer i deres nære lægehus, selv når det drejer sig om mistrivsel, atypiske symptomer, kønsinkongruens, sexsygdomme, svære relationer, selvmordstanker eller vold. Alt sammen øger uligheden i sundhed, mener initiativtagerne bag den nye interessegruppe.
Tidspunktet til et fokus fra det almenmedicinske faglige selskab er for Daniel Staal Nyboe at se velvalgt i et politisk klima, hvor retorikken omkring minoriteter er blevet skærpet – både internationalt og herhjemme.
”Jeg husker eksempelvis et forslag fra Dansk Folkeparti sidste år om, hvordan man må identificere sig og omtale sig selv i det offentlige rum (forslaget om en dansk sproglov, der skal understøtte dansk sprogbrug i det offentlige rum og i offentlig kommunikation, red.) Samtidig ser vi andre lande rulle rettigheder for minoriteter tilbage – eksempelvis omkring ægteskab, mulighed for barn og barsel samt ligestilling.”
Medicinsk Tidsskrift: Men hvordan kan politiske strømninger af den type her have noget med almen praksis og sundhedsvæsenet at gøre?
”For mig er det 100 procent sundhedspolitik. Det handler om at styrke den almenmedicinske faglighed og om at nå grupper, der har det dårligere sundhedsmæssigt. Der er veldokumenteret stor ulighed i sundhed blandt mange minoriteter.”
Regnbuefarvet undersøgelse i støbeskeen
AIDS-Fondets checkpoints, der er patientforeningens egne små borgernære klinikker, ser ,ifølge tal fra 2022, årligt 12.000 LGBT+-personer , og mange af dem kommer ikke hos egen læge. Derfor lancerer interessegruppen i januar en spørgeskemaundersøgelse i udvalgte praksisklinikkers venteværelser om, hvorvidt det føles tilstrækkeligt muligt for patienterne at lade snakken komme ind på køn, sex og identitet. Samtidig vil gruppen indsamle data om dem, der bruger AIDS-Fondets checkpoints, så interessegruppen får vished om både gruppen, der besøger egen læge, og dem, der udebliver.
”International forskning peger på barrierer, men vi mangler danske data. Det her er simpel forskning – men det er den forskning, vi realistisk kan lave for at få hurtige resultater,” siger Daniel Staal Nyboe.
Han tilråder kolleger i almen praksis at spørge sig selv, om de rent faktisk har 20 kontakter med LGBT+-patienter om ugen. Hvis det ikke er tilfældet, bør man som klinikejer overveje hvorfor. Derudover opfordrer han alle praksis-klinikker til også selv at indføre et kort, neutralt anamnese-spørgeskema, patienter selv kan udfylde i venteværelserne, eksempelvis om deres kønsidentitet, seksualliv eller hvor de ønsker at blive testet for sexsygdomme.
Kan det virke forstyrrende eller intimiderende at blande spørgsmål om køn og seksualitet ind, når patienten kommer med eksempelvis neglesvamp, kræftmistanke eller tennisalbue?
”For det første skal det i min optik være frivilligt, om man vil forholde sig til spørgsmål om køn og seksualitet. Mit håb er, at man på sigt kan lave et system i Min Læge-appen, hvor patienten selv kan angive relevante oplysninger. Det er ikke noget, lægen nødvendigvis skal spørge ind til hver gang.”
Viden om seksualitet og kønstilknytningsforhold giver lægen en ekstra viden, som er enormt vigtig i almen medicin, tilføjer Daniel Staal Nyboe.
”Vi spørger jo eksempelvis allerede ind til rygning som sundhedsprofessionelle – og vi ved, at flere LGBT+-personer ryger end den øvrige befolkning. Det giver mulighed for forebyggelse. Derudover har alle patienter, også heteroseksuelle, gavn af en samtale om seksuel sundhed. Ved kroniske opfølgninger er sexliv ofte vigtigt for livskvaliteten, men emnet bliver overset.”
Sundheds- og kulturkamp
Daniel Staal Nyboe har lagt en aktivistisk linje omkring arbejdet og har også skrevet et indlæg på det sociale medie LinkedIn, hvor han har valgt at tagge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne).
”Fokus på LGBT+ sundhed ikke identitetspolitik. Det er forebyggelse. Kvalitet,” skriver Daniel Staal Nyboe blandt andet.
Du tagger kulturministeren i dit opslag, selvom det vel egentlig er Sophie Løhde (Venstre), der som sundhedsminister er ressortminister inden for dit område. Det kan gøre det lidt uklart for en udenforstående, hvem der egentlig har ansvaret for de her problemer?
”Det er fordi, ingen rigtig har taget det på sig. Der er ikke nogen, der systematisk har minoriteter og LGBT+-personer for øje,” svarer Daniel Staal Nyboe.
Han rækker ud til kulturministeren, fordi det her for ham at se også er et kulturspørgsmål. Han oplever også i kulturlivet tendenser på, at eksempelvis TV-serier, som rummer LGBT+-personer, bliver aflyst . Det var blandt andet tilfældet med det populære militær-drama ’Boots’ på Netflix, der omhandler homoseksuelle soldater. Det er et eksempel på en ny form for cancel culture, som er en reaktion på identitetspoltitik, mener Daniel Staal Nyboe, der også har søgt om foretræde hos Folketingets Sundhedsudvalg.
Er der en risiko for, at din personlige relation til emnet farver vurderingen og får dig og den øvrige interessegruppe til at overvurdere problemets omfang?
”Det kan jeg godt forstå, hvis nogen tænker. Men det her handler ikke om bias. Enhver læge kunne have påpeget de her problemer. Min personlige erfaring giver mig en ekstra forståelse – både sundhedsfagligt og privat – for hvordan man bliver omtalt og mødt. Det styrker snarere det faglige grundlag,” svarer Daniel Staal Nyboe.
Han svarer på spørgsmålene fra Medicinsk Tidsskrift i sin bil på de sjællandske motorveje, da han er på vej hjem til Frederiksberg fra en nat i Region Sjællands lægevagt på Næstved Sygehus. Køreturen er ikke blot en time og et kvarter i bilen – turen hjem fra natarbejde markerer også en kontrast mellem provinsen og storbyen, som interessegruppen er opmærksomme på.
”I områder med færre synlige LGBT+-miljøer er der omkring 6 procent LGBT+-personer og de kommer derfor endnu sjældnere til læge end i storbyerne. I Frederiksberg og København er tallet omkring 11 procent. Det svarer til 200–250 patienter i én praksis. De kommer generelt oftere, men det er langt fra alle,” siger Daniel Staal Nyboe, der tilføjer, at i storbyen er der også øget hjemløshed og stofmisbrug – også her er LGBT+-personer mere udsatte ifølge FYAM-næstformanden.
I slutningen af 2027 vil interessegruppen undersøge, om læger føler sig mere trygge og sikre i deres møde med LGBT+-patienter, og om andelen af patienter, der bruger almen praksis, er steget i kølvandet på interessegruppens oplysnings- og forskningsarbejde. Disse opfølgningsdata skal også findes i både praksislægers venteværelser og i AIDS-Fondets checkpoints. Et DGE-modul om LGBT+-sundhed, som medlemmer af interessegruppen er med til at skrive, bliver udgivet af PLO-E i 2026,