Professor og praksislæge: Jeg bliver en bedre læge af at kombinere forskning og patienter

Praktiserende læge Morten Haaning Charles balancerer mange roller – udover at være praksislæge er han også nyudnævnt klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet. Ved siden af driver han også en startup virksomhed og ynder at bruge tid på gåture med familien. Alt sammen aktiviteter, der ifølge ham selv gør ham til en bedre læge.

Egentlig havde Morten Haaning Charles altid troet, at han skulle være professor på et sygehus – ligesom sine forældre, der begge har været læger og professorer på Aarhus Universitet. Men så kom han i turnus i en lægepraksis og blev tiltrukket af, hvordan man i praksis kunne arbejde med det hele menneske og opnå en længerevarende relation til patienterne. Så han valgte at uddanne sig til speciallæge i medicin.

”Det var kombinationen af at skulle vide noget om det hele og samtidig kunne opnå en mere dybdegående relation til patienterne, der fik mig til at vælge at blive praktiserende læge,” siger Morten Haaning Charles. Han er praksislæge og nyudnævnt klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet. I løbet af en uge er han praktiserende læge i Trøjborg Lægehus tre dage om ugen og professor de resterende to dage – og kombinationen er ifølge ham utroligt givende. 

”Jeg kan enormt godt lide at have patienter og gøre en forskel for dem, men jeg synes også, at det er hårdt at have patienter fem dage om ugen. Samtidig kan jeg også rigtig godt lide at lave forskning, det giver mig virkelig meget energi,” siger han og fortsætter:

”Jeg synes faktisk, at jeg bliver en bedre læge af at kombinere patienterne og forskningen.”

Startede i en kælder

Det hele begyndte i 2012, hvor Morten Haaning Charles købte en praksis på Trøjborg i Aarhus sammen med sin kompagnon Rikke Pilegaard Hansen. Det var en lille kælderpraksis med 800 patienter, som kun havde én ansat. Men efterhånden fik Morten Haaning Charles og hans kompagnon bygget den lille praksis – Trøjborg Lægehus – op til at være en stor praksis, der i dag har lidt over 12.000 patienter og et praksispersonale, der består af en praksismanager, seks sygeplejersker, tre jordemødre, en bioanalytiker, fem sekretærer og en flok praksisassistenter.

”Vi lavede en vision for vores praksis, hvor det både skulle være rart at være, hvor det fagligt gav mening at arbejde, og hvor der også var plads til, at man som praktiserende læge kunne lave noget ved siden af. Det var vigtigt for os at bevare nærværet i konsultationen, undgå kontakttræthed og skabe plads til andet fagligt arbejde end de daglige patientkonsultationer,” siger Morten Haaning Charles. De begyndte med et enkelt ydernummer, men købte så de følgende år flere ydernumre af praktiserende læger, der gik på pension – og efterhånden havde de i alt seks kapaciteter.

”Lægehuset er endt med at blive større end vores oprindelige vision, men det har givet mening hver gang, vi har taget beslutningen om at udvide. Det har været en meget interessant rejse. I dag er vi fem ligeværdige kompagnoner i Trøjborg Lægehus med plads til læger, der ikke lige har mod på at skulle være selvstændige endnu,” siger Morten Haaning Charles.

Ph.d. i stedet for praksis

Allerede før købet af den lille kælderpraksis på Trøjborg var Morten Haaning Charles i gang med at forske. Han havde altid sagt, at han skulle være ”rigtig” læge og ikke forske. Men efter sin speciallægeuddannelse blev han involveret i et forskningsprojekt om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Og derfra tog han springet ud i en ph.d., som handlede om diabetisk neuropati i ADDITION-kohorten; en kohorte af patienter, som gennem screening var blevet diagnosticeret med diabetes i almen praksis. Et arbejde, der foregik på Afdeling for Almen Medicin på Aarhus Universitet.

”Jeg valgte at lave en ph.d. i stedet for at købe en praksis, og derfra udviklede min forskning sig. Efter ph.d.’en fik jeg penge til at lave en postdoc. Den lavede jeg på halv tid, mens vi begyndte at bygge vores praksis op,” fortæller Morten Haaning Charles. Da Steno Diabetes Center Aarhus blev etableret i 2018, blev en af professorerne på Afdeling for Almen Medicin enhedschef på det nye Steno-center. I den forbindelse blev Morten Haaning Charles spurgt, om han ville bidrage med sin viden og være praksiskonsulent på centeret. Sammen med en kollega fra centeret begyndte de at have nogle gode snakke om, hvordan man bruger data i almen praksis.

”En af udfordringerne var, at det var svært at få et samlet klinisk overblik over patienterne. Hvis jeg for eksempel skulle se en patient med diabetes i min praksis, skulle jeg slå op i flere separate kilder. Og jo mere kompleks patienten var, jo flere kilder skulle jeg slå op i,” forklarer han. Senere blev tankerne til et projekt, hvor forskerne systematisk samlede alle datakilder i en fælles visning, så det var nemmere at få et overblik på tværs af almen praksis, sygehus og kommune. Det endte med at blive til SAMBLIK-diabetes – et digitalt overbliksværktøj, som lige nu testes i en række sundhedsklynger i tre regioner. På sigt skal værktøjet forankres under Digital Sundhed Danmark.

”Senere prøvede vi at koble datakilderne med de eksisterende guidelines for type 2-diabetes og lavede et projekt, der var en tidlig udgave af et beslutningsstøtteværktøj. Men vi stødte på nogle juridiske udfordringer og kunne ikke komme videre på det tidspunkt,” siger Morten Haaning Charles.

Fokus på sundhedsinnovation

Visionerne fortsatte dog, og efter nogle år førte det til, at der blev oprettet et nyt professorat i sundhedsinnovation, som Morten Haaning Charles begyndte i 1. oktober 2025. Formålet med professoratet er at udvikle digitale løsninger, der kan understøtte behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme, særligt type 2-diabetes. I øjeblikket er Morten Haaning Charles og kolleger i gang med et projekt kaldet ‘Screen Klogt’, hvor de kigger på retinopati og fodstatus hos patienter med type 2-diabetes.

“Ved at bruge en eksisterende algoritme vil vi gerne kunne udvælge hvilke patienter, der skal komme til den årlige screening af øjnene, og hvilke der godt kan vente lidt længere. Det ser ud til, at mange patienter slet ikke får foretaget en øjenundersøgelse, og det skyldes, at vi ikke har data til at skabe overblikket. Så det skal vi have,” siger Morten Haaning Charles.

”På fodområdet findes der ikke en algoritme i dag. Men vi vil gerne udvikle en, der udvælger de patienter, som har behov for at komme til undersøgelse og opfølgning, mens andre patienter kan vente længere. Så ressourcerne kan blive brugt på dem, som har største behov.”

Juraen spænder ben

Morten Haaning Charles så gerne, at algoritmerne på sigt var baseret på kunstig intelligens (AI), så man på baggrund af et stort datamateriale fra patienter for eksempel kunne understøtte vurdering af, hvilke patienter der har brug for en øjenscreening og en fodundersøgelse. Men juridisk er det i dag komplekst at udvikle og anvende AI-baserede løsninger, som kan fungere i den kliniske hverdag. Det skyldes blandt andet EU’s regler for medicinsk udstyr (MDR) og databeskyttelse, der stiller krav til dokumentation, transparens og ansvar, når patientdata anvendes i beslutningsstøtte. Det betyder, at AI ikke kan tages i brug ukritisk, men skal udvikles og implementeres inden for klare regulatoriske rammer.

”Det er oplagt at lave beslutningsstøtteværktøjer, der kan bruge avancerede dataanalyser og på sigt kunstig intelligens, så de praktiserende læger kan blive støttet i få hentet den viden frem, som de har brug for. Men vi bliver nødt til at gøre det på en sikker måde, så vi ikke kommer til at give nogle forkerte råd. Derfor starter vi med mere simple og veldokumenterede modeller, som kan fungere inden for den nuværende lovgivning,” siger Morten Haaning Charles.

“Ikke noget jeg bliver rig af”

Det er dog ikke kun lægepraksissen eller forskningen, der trækker hos Morten Haaning Charles. Mellem de to karrierespor har han også fundet tid til at lave en startup virksomhed, der har udviklet et apparat, der kan opsamle midtstråleurin hos ældre. Ideen opstod, da han holdt oplæg på Trøjborg Plejehjem, som han er tilknyttet gennem sin praksis. Oplægget handlede om urinvejsinfektioner, som er hyppige hos ældre mennesker, og plejepersonalet fortalte, at de havde svært ved at opsamle midtstråleurin fra beboerne, når de skulle testes for blærebetændelse.

”De opsamlede urin i poser eller ved at vride en ble, og det kan jeg ikke bruge, når jeg skal teste for blærebetændelse, hvor det er vigtigt at teste på midtstråleurin. Men det er vanskeligt at opsamle fra plejehjemsbeboere, så derfor opfordrede personalet mig til at finde en løsning på problemet,” forklarer Morten Haaning Charles. Det blev starten på, at han sammen med nogle samarbejdspartnere i 2018 udviklede et lille apparat, der netop kan opsamle midtstråleurin. Siden er der blevet taget patent på idéen og lavet startup virksomheden, Aarhus Medical, som har udviklet en prototype.

”Vi havde ikke forestillet os, at vi skulle tage produktet hele vejen til markedet, men de etablerede virksomheder på området ville ikke købe prototypen af os, så nu er vi selv i gang med at få den på markedet,” siger Morten Haaning Charles. Apparatet er for nylig blevet klinisk valideret på Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital med gode resultater. Og nu varer det formentlig ikke længe, før den lille urinopsamler kommer på markedet.

”Projektet er ikke noget, jeg skal blive rig af, og jeg kommer også til at bruge mine egne penge på at sætte urinopsamleren i produktion. Men tænk sig at komme fra idé til marked. Det vil være fedt at have på sit CV.”

Har lidt for travlt

Når Morten Haaning Charles engang imellem holder fri, bruger han gerne tiden i sit sommerhus på Mols sammen med sin hustru og deres to børn, hvis de ellers har tid til at tage med. De elsker at holde sig aktive ved enten at vandre i Mols Bjerge eller træne i fitnesscenteret.

”For mig hænger det godt sammen at være praktiserende læge og forsker. Der er rigtig mange og forskelligartede opgaver, som kræver min opmærksomhed i øjeblikket, og jeg synes selv, at jeg har lidt for travlt. På et tidspunkt bliver jeg nødt til at prioritere mere, men lige nu giver det mening at have flere spor kørende. Udfordringen er at finde balancen, så der også er plads til at koble af – og tage en tur i Mols Bjerge,” siger Morten Haaning Charles. 

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin fra april 2026