Praktiserende læge advarer: KOL-pakke risikerer at ramme forbi patienterne
En generisk model fra Sundhedsstyrelsen sætter retningen for de kommende kronikerpakker. Men ifølge praktiserende læge Christian Jensen risikerer særligt den førstkommende pakke, KOL-pakken, at ramme ved siden af. Pakkerne risikerer at forvandle patientforløb til tjeklister og ikke have patienterne i fokus.
De kommende kronikerpakker, der udrulles trinvist fra 2027, begynder med KOL-pakken. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fælles koncept – en generisk model – der skal danne grundlaget for pakkerne. I modellen beskrives patienternes vej gennem et helt pakkeforløb, hvor alle patienter får foretaget en systematisk vurdering og lagt en personlig behandlingsplan. Et centralt element er, at pakkeforløbene forankres i almen praksis, der som tovholder er ansvarlig for at koordinere og følge op. Men pakkerne skyder forbi mål og er for upræcise, lyder kritikken fra Christian Jensen, der er praktiserende læge hos Lægehuset Remisen i Præstø. Han stiller sig kritisk i forhold til det, han indtil videre har hørt om den første pakke, der skal sætte rammer for behandling af patienter med KOL i almen praksis.
“Med hensyn til KOL-pakken, men også til kronikerpakkerne i almindelighed, kan det vise sig at være et rigtigt svar på det forkerte spørgsmål. For hvad er det, pakkerne skal løse af problemer?”, lyder spørgsmålet fra Christian Jensen, der har en stærk faglig interesse i KOL. Han peger samtidig på, at arnestedet for kronikerpakkerne – altså de oprindelige kræftpakker – historisk blev indført for at løse et konkret problem; nemlig den lange ventetid, mens situationen for den kommende kronikerpakke til KOL er en anden.
“Man må sige, at dengang var kræftpakken det rigtige svar på det rigtige spørgsmål. Den situation er vi jo ikke i med KOL-patienterne.”
Byder ikke på noget nyt
Ifølge det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriums aftalepapir om tidsfrister i de kommende kronikerpakker har patienter i en kronikerpakke ret til en individuel tilrettelagt behandlingsplan, der udarbejdes hos egen læge inden for 30 dage efter diagnose. Men i almen praksis findes der allerede systematiske planer for de kroniske patienter, og de praktiserende læger udfører derfor allerede det arbejde, mener Christian Jensen.
“Vi laver i forvejen forløbsplaner og årskontroller for de patienter, som vi allerede har diagnosticeret, så jeg kan ikke se, at der er behov for noget yderligere. Jeg har svært ved at forestille mig, hvad det er, en KOL-pakke kan byde ind med i min dagligdag – både for mig og for patienterne,” siger han og understreger, at størstedelen af danske patienter med KOL allerede følges struktureret i almen praksis. Ifølge den nye generiske model fra styrelsen skal behandlingsplanen, der justeres løbende, “give dokumentation og overblik over patientens videre plan og mål for behandling, udredning, indsatser, støtte og opfølgning”. Den har desuden til formål at beskrive de psykosociale elementer frem for kun at fokusere på den biomedicinske del af patientens behandling og indsatser. Christian Jensen forklarer, at omkring 95 procent af KOL-patienterne i dag tilses i almen praksis, hvor de praktiserende læger netop har fokus på at komme godt omkring patienternes liv og levned – præcis som den generiske pakkemodel lægger op til.
De glemte patienter
Hvor politikerne fokuserer på strukturerede forløb, mener Christian Jensen, at hovedproblemet ligger et helt andet sted, når der tales om KOL.
“I min verden er det reelle problem de udiagnosticerede patienter – en udfordring, der ligger mit hjerte nær. Vi skal huske, at der er et sted mellem 160.000 til 200.000 patienter, som aldrig har fået stillet KOL-diagnosen,” siger han og fortsætter:
“De mennesker får ikke stillet en KOL-diagnose af, at vi laver en pakke, som hedder noget med KOL. Men det er dem, vi i virkeligheden skal have fat i. Det er dem, der er de svageste patienter, og det er dem, der har et diagnosticerings- og et behandlingsbehov.”
I rapporten til den generiske model for pakkerne lægges der dog ikke op til, at opsporing af patienter med KOL skal implementeres i den kommende KOL-pakke. Pakken omfatter alene dem, der har fået en KOL-diagnose. Christian Jensen ser særligt opportunistisk screening som en mere effektiv indsats end en decideret KOL-pakke.
“Jeg er en af dem, der taler for opportunistisk screening – noget, der er fuldstændig berøringsangst for rent sundhedspolitisk. Men der er lavet undersøgelser, som viser, at opportunistisk screening eksempelvis i forbindelse med tjek af luftvejsinfektioner er utrolig effektiv – særligt blandt rygere. Og ovenikøbet er det vanvittig kosteffektivt samtidig,” siger Christian Jensen.
Risiko for ’tjekliste’-behandling
Den praktiserende læge frygter samtidig, at de standardiserede pakkemodeller kan ændre selve logikken i behandlingen, hvis styring og dokumentationskrav kommer til at fylde mere end det kliniske arbejde. Ifølge Christian Jensen risikerer udviklingen at skubbe sundhedsvæsenet i retning af et system, hvor læger i højere grad må leve op til skemaer end til patienters behov. En udvikling han blandt andet har set tendenser til under faglige besøg hos kolleger i Storbritannien.
“Jeg er i høj grad bekymret for, at vi bliver reduceret til at tikke bokse af (i spørgeskemaer, red.) og opfylde krav i diverse pakkeløsninger. Hvis det er det, vi bliver målt og honoreret på, så risikerer vi at miste det kliniske fokus på patienten. Det individuelle indblik i mennesket foran os er jo selve DNA’et i almen praksis; det er det, der gør os i stand til at individualisere behandlingen. Hvis det forsvinder, er det en katastrofe,” siger han og peger samtidig på det paradoksale i, at pakkeforløb netop markedsføres som en styrkelse af individualiseret behandling.
“Man taler om personlig behandling, men i praksis kan resultatet blive det stik modsatte.”
I Sundhedsstyrelsens rapport ”Generisk Model for pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom” står der ellers, at patienten i et KOL-pakkeforløb tilbydes en differentieret og behovsorienteret indsats, der tager afsæt i den enkelte patients behov, ressourcer, motivation og livssituation for at skabe det bedst mulige forløb.
Tovholder og rambuk
Trods intentionen om en målrettet og personlig behandling tvivler Christian Jensen på, at den praktiserende læges rolle som tovholder i praksis vil styrke det kliniske arbejde. Tværtimod frygter han, at funktionen kan blive mere administrativ end behandlingsfaglig.
“Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan den rolle skulle blive klinisk meningsfuld. I min verden risikerer den at blive administrativ, hvor den praktiserende læge ender med at skulle være rambuk over for andre aktører i systemet,” siger han. Ifølge ham er det allerede i dag en velkendt del af hverdagen i almen praksis, at en del tid bruges på at kæmpe med henvisninger og koordinering.
“Vi har blå mærker af de kampe, og en række kronikerpakker risikerer at flytte fokus fra patienten foran mig til computer, telefon og system.”
Kvalitetsløft frem for pakkeløsning
Derfor vurderer Christian Jensen, at kronikerpakkerne i praksis kan skabe en falsk tryghed hos patienterne.
”Pakkerne vil naturligvis styre samtalen i retning af KOL, og det er i sig selv godt, men kunne vi ikke også forsøge at få substans i samtalen. Vi kan blandt andet stille kvalitetskrav til alle i praksis om, at man kan leve op til kvaliteten i forhold til diagnostik og behandling. Det er jo helt afgørende,” siger han og peger på, at KOL-vejledningen fra DSAM ifølge ham er forældet, da den senest blev opdateret i 2017.
”Det er en af undladelsessynderne, at vi ikke har en opdateret vejledning. Det er grundlæggende DSAM’s opgave, men i et lille land som vores, forstår jeg ikke, hvorfor lungemedicinere og DSAM ikke går sammen om at lave sådan en til almen praksis. Det vil da være helt oplagt. Vi kan tilmed kalde den for de nationale KOL-guidelines,” siger Christian Jensen.
Sundhedsstyrelsens generiske model for pakkeforløb opstiller ikke konkrete kvalitetskrav, men indeholder mekanismer til kvalitetsudvikling, monitorering og systematisk opfølgning. Det er dog ikke en beskrivelse, som får begejstringen frem hos den praktiserende læge.
“Jeg tror, at beslutningstagerne undervurderer vores evne til både at diagnosticere og behandle patienterne. Det er min opfattelse, at håndteringen af patienter med KOL generelt fungerer godt. Der kan være brug for et kvalitetsløft, for nogle læger oplever stadig behandlingen af KOL-patienter som vanskelig, men der er ikke brug for en pakke. Det er uambitiøst,” siger Christian Jensen og fortsætter:
”Med en pakke finder vi ikke alle de patienter med KOL, som fortjener at blive diagnosticeret og komme i behandling, inden deres lungefunktion er negligibel. Det, synes jeg, er en forbrydelse. Prøv at forestille dig, hvis det her skete for patienter med cancer eller hjertesygdom.”
Artiklen har en let redigeret udgave af artikel fra Medicinsk Tidsskrifts printmagasin fra april 2026