Forskere: Almen praksis skal med fra start, hvis sundhedsreformen skal lykkes

Nye sundhedsråd og flytning af opgaver tættere på patienterne risikerer at falde til jorden, hvis almen praksis først bliver koblet på, når løsningerne er færdigudviklede. Det konkluderer forskere fra Aalborg Universitet, som peger på, at praktiserende læger skal have reel indflydelse på arbejdsgange, ansvar og mål.

Sundhedsreformen lægger op til, at flere patienter skal behandles tættere på hjemmet, og at hospitaler, kommuner og almen praksis skal arbejde langt tættere sammen. Nye organisatoriske rammer løser dog ikke i sig selv problemerne i de komplekse patientforløb.

”Der er ofte en forestilling om, at nye strukturer i sig selv kan løse udfordringerne. Men forskning viser, at samarbejdet også kræver nye måder at arbejde, lære og lede på tværs af sektorer,” siger Charlotte Laubek, postdoc og ekstern lektor ved Aalborg Universitet, i en pressehistorie fra universitetet.

Hun har sammen med professor Jacob Brix samlet forskningen i publikationen ´Ledelse og udvikling af det nære sundhedsvæsen – et fælles ansvar for borgerværdi´.

Forskerne fremhæver især almen praksis som en afgørende part, fordi de praktiserende læger følger mange af de patienter, der bevæger sig mellem hospital, kommune og eget hjem. Samtidig adskiller almen praksis sig fra de to øvrige sektorer, fordi lægerne driver selvstændige klinikker og ikke indgår i en fælles ledelseskæde.

En erfaren praktiserende læge beskriver udfordringen sådan i Charlotte Laubeks ph.d.-afhandling, som er gengivet i publikationen:

”Og det er jo så udfordringen med de praktiserende læger, for de har ikke nogen leder. En garvet praktiserende læge er vant til at bestemme selv. Og vil selv bestemme. Og har meget lidt respekt for folk, der siger, man skal noget. Og det betyder, at man skal være meget, meget forsigtig, hvis man gerne vil have en ændring hos de praktiserende læger. PLO kan komme med opbakning til det, de synes, vi skal gøre sådan og sådan. De kan heller ikke sige, vi skal. De kan bare sige, de synes det er en god ide. (…) Det er den selvbestemmelsesret, som er så væsentlig for de praktiserende læger”.

Almen praksis skal ind i maskinrummet

Ifølge forskerne kræver forandringer i almen praksis derfor dialog, tillid og fagligt meningsfulde løsninger frem for klassisk styring oppefra.

De lokale PLO-afdelinger kan få en central rolle som bindeled mellem klinikkerne og de nye samarbejdsfora. Forskerne peger på, at almen praksis skal have involvering og indflydelse i det strategiske arbejde, hvor nye patientforløb og arbejdsgange bliver udviklet.

”Hospitaler, kommuner og almen praksis har forskellige opgaver, rammer og prioriteringer. Derfor opstår der også forskellige perspektiver på, hvad de grundlæggende problemer er og derfor også de rigtige løsninger. Det gør samarbejdet komplekst, men også nødvendigt,” siger Charlotte Laubek.

Mere end 30 arbejdsgange bag ét tilbud

Et nordjysk projekt om geriatri på kommunale pladser viser, hvor omfattende opgaven kan være. Her kunne praktiserende læger visitere skrøbelige patienter til kommunale pladser, hvor en geriater fra hospitalet gik daglig stuegang og havde behandlingsansvaret døgnet rundt.

Bag tilbuddet lå udviklingen af mere end 30 nye arbejdsgange og procedurer. Hospital, kommune, almen praksis og den præhospitale indsats skulle blandt andet afklare ansvar, medicinhåndtering, logistik, ligsyn og dødsattester.

Arbejdsgangene blev afprøvet i konkrete patientforløb og løbende justeret efter tilbagemeldinger fra frontpersonalet. Ifølge forskerne viser projektet, at nye samarbejdsmodeller skal udvikles sammen med de fagpersoner, der senere skal få dem til at fungere.

”Hvis vi vil skabe mere sammenhængende forløb for borgere med komplekse behov, skal vi også investere i de samarbejdsformer, læringsprocesser og ledelsespraksisser, der får samarbejdet til at fungere i hverdagen,” siger Charlotte Laubek.

Hun tilføjer:

”Og vi skal turde bruge nye evalueringsformer til at skabe ny viden og løbende læring, som hjælper os til at reformen reelt skaber værdi for borgerne og ikke kun måler på systemernes performance.”