Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Så meget øger glukokortikoider risikoen for diabetes

Behandling med glukokortikoid (binyrebarkhormon) er en kendt risikofaktor for at udvikle diabetes og nu har forskere fundet ud af, hvilke doser, der øger risikoen.

{snippet start}

Undersøgelsen fra University of Manchester har nærstuderet patientjournaler for over 20.000 patienter med leddegigt i Storbritannien og sammenlignet diabetes-risikoen for patienter, der fik eller ikke fik glukokortikoider.

De fandt, at glukokortikoider var forbundet med et nyt tilfælde af diabetes for hver 150-200 personer, der blev behandlet årligt.

Men risikoen blev kun påvirket af dosis i de seneste seks måneder. Risikoen for en dosis på 5 mg efter 1, 3 og 6 måneder var hhv. 20, 43 og 48 procent højere end for deltager, der ikke havde brugt glukokortikoider i perioden.

Patienter, der havde taget hhv. 30 mg pr dag havde hhv. næsten 3 gange, 8,5 gange og 10,4 gange højere risiko efter 1, 3 og 6 måneders brug.

Hver forhøjelse på 5 mg prednisolon pr. dag medførte således en 25-30 procents stigning i diabetes-risikoen.

Men en dosis på mindre end 5 mg var dog ikke forbundet med en målbar risiko for diabetes.

"Læger, der behandler mennesker med gigt, er nødt til at træffe en beslutning om hvordan de bedst ordinerer glukokortikoider så de afbalancere fordele og risici. Men indtil nu, har ingen undersøgelser vist hvor meget dosis og varighed påvirker risikoen," siger dr. Will Dixon, direktør for Arthritis Research UK Centre for Epidemiology ved University of Manchester, der stod bag undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Arthritis and Rheumatology.

Udover de 21,962 patienter i Storbritannien tjekkede forskerne også deres resultater hos yderligere 12.657 patienter i USA. Resultaterne tog også hensyn patienternes BMI og ryge status, samt sværhedsgraden af deres sygdom.

Forskningen giver ikke belæg for, at folk holder op med at bruge glukokortikoider, der har været brugt effektivt siden 1948 til behandling af akutte ledsmerter eller i længere perioder med en lav dosis for at hjælpe folk, der ikke reagerer på andre behandlinger.

Diabetes | okt 03, 2018

Steno i Region S: Diabetesbus skal screene sårbare patienter

Borgere i Region Sjælland vil i fremtiden kunne screenes for senkomplikationer i en bus,…

"Denne forskning viser, at lave doser af glukokortikoider på 5 mg/dag ikke øger risikoen for diabetes. Men vi kan nu kvantificere den forøgede risiko for at få diabetes hvis man bruger dem i lange perioder eller i høje doser."