Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Hjerteforeningen: Dapagliflozin er banebrydende mod hjertesvigt

Godkendelsen af Forxiga (dapagliflozin) mod symptomatisk, kronisk hjertesvigt er en stor nyhed for hjertepatienter og kardiologer, da behandlingen kan lægges oveni standardbehandlingen og alligevel give markant effekt.

Det siger Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason. 

Tidligere har man forsøgt med andre lægemidler uden at lykkedes.

SGLT2-hæmmere havde i forvejen gået sejrsgang og begejstret som lægemiddelklasse på diabeteskongresser over en årrække, men i 2019 fik kardiologerne så mulighed for at stemme i med begejstring. 

De markante resultater fra fase III-studiet, DAPA-HF, hvor dapaglillozin var blevet afprøvet mod hjertesvigt blev nemlig fremlagt på kardiologikongressen The European Society of Cardiology, ESC 2019, hvor vi for første gang så i et kontrolleret fase III-studie, at SGLT2-hæmmeren, dapagliflozin, reducerer risikoen for forværring af hjertesvigt betydeligt hos personer uden type 2-diabetes. Resultaterne er sidenhen blevet udgivet i tidsskriftet The New England Journal of Medicine.

I november 2020 blev en ny indikation for dapagliflozin så godkendt til EU-markedet: mod symptomatisk kronisk hjertesvigt med reduceret ejektionsfraktion hos voksne uden type 2-diabetes.

Lægemiddelstyrelsen har herudover besluttet at tildele Forxiga 10 generelt tilskud. 

Det glæder Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason, for dapagliflozin mod hjertesvigt repræsenterer, ifølge ham, et stort fremskridt i behandlingen af hjertesvigt.

”Det er ret banebrydende, at vi kan lægge behandlingen med dapagliflozin oveni vores standardbehandling mod hjertesvigt og stadig opnå så markant en effekt. Det er sjældent, at vi ser den slags fremskridt,” siger Gunnar Gislason, der også er overlæge og klinisk professor i kardiologi ved Herlev-Gentofte Hospital og Københavns Universitet. 

For ham var det både forventeligt, at et diabetesmiddel kunne vise sig at virke mod hjertesygdom, men samtidig ret overraskende, at lægemidlet viste sig at have markant effekt for dem uden diabetes.

”Vi ved selvfølgelig, at sygdommene hænger meget tæt sammen, men vi havde nok ikke forventet så markant en effekt, som DAPA-studiet viser. Man kan ikke forklare det til fulde, hvad mekanismen er,” siger Gunnar Gislason og fortsætter: 

”Det har uden tvivl givet os en bedre mulighed for at behandle kronisk hjertesvigt, som vil føre til at langt flere overlever sygdommen.”

Mindre risiko for indlæggelse og død af hjertekarsygdom

I DAPA-HF-studiet var hjertesvigt det primære endepunkt og det kombinerede sekundære endepunkt var død pga. hjertekarsygdom og indlæggelse på hospital. Behandlingen med dapagliflozin sænkede risikoen for det sekundære endepunkt med 25 procent. Og den del har også stor betydning for patienterne med hjertesvigt. 

”Det er meget, meget vigtigt for patienterne, at de ikke genindlægges. Det påvirker deres livskvalitet positivt. Derudover har de patienter med hjertesvigt, som bliver genindlagt, en ringere prognose,” siger Gunnar Gislason.

Har har selv bidraget med patienter og data til DAPA-HF, og han erfarede under forsøget, hvor meget behandlingen betød for patienterne.

”Mange patienter havde stor glæde af det og oplevede færre symptomer, men som vendte tilbage, da forsøget var slut og de stoppede behandlingen. Det var virkelig noget, de kunne mærke. Flere bad også om at blive kontaktet, hvis og når det var muligt for dem at starte med behandlingen igen,” siger Gunnar Gislason.

Flere SGLT2-hæmmere på vej

Det er foreløbigt kun dapagliflozin af SGLT2-hæmmerne, der er godkendt mod hjertesvigt i Danmark. Men Gunnar Gislason ser positivt på, at der er to andre præparater, som ser ud til at have lignende effekt på hjertesvigt – nemlig empagliflozin og canagliflozin. 

”Det betyder selvfølgelig noget, at vi har flere præparater at vælge mellem, da de kan have forskellige bivirkningsprofiler. Og så kan man håbe, at konkurrencen presser prisen ned, hvad også betyder noget for patienten, da patienten betaler en del af behandlingen,” siger Gunnar Gislason.

”Derudover kan det muligvis også komme til at spille en rolle senere, hvis man finder ud af, at der er subgrupper, som har mere gavn af ét præparat fremfor andre.” 

Dapagliflozin kan altså overvejes som behandling til patienter med hjertesvigt, der er symptomatiske trods standardbehandling for hjertesvigt med ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika og aldosteronagonister.

 

Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer

EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.

Resistente hudsvampe breder sig i Europa

Nogle patienter med hudsvamp får i dag en behandling, som ikke virker. Det kan skyldes en svampemiddelresistens, som formentlig er mere udbredt end hidtil antaget.

Probiotisk kost kan gavne HS-patienter

Ubalance i tarmens bakterier kan spille en betydelig rolle ved udviklingen af hudsygdommen Hidradenitis Suppurativa (HS). Det viser et studie, som blev præsenteret på EADV 2021 Spring Symposium i den forgangne weekend.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo