Hver tredje med nyopdaget diabetes udvikler nyresygdom i løbet af 10 år

Op mod 36 procent af personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes udvikler kronisk nyresygdom (CKD) inden for det første årti efter diagnosen. Lav fødselsvægt er en væsentlig associeret risikofaktor.

Det viser et nyt studie publiceret i Diabetologia, som bygger på data fra den danske DD2-kohorte. I alt indgik 5.982 personer med nyligt diagnosticeret type 2-diabetes, som blev fulgt i op til 10 år (fra 2015 til 2024).

Forekomsten af CKD blev registreret via nationale laboratoriedata og defineret som enten to eGFR-målinger <60 ml/min/1,73 m² eller to UACR-målinger >3 mg/mmol, med mindst 90 dage og højst et år imellem.

I alt udviklede 1.501 deltagere CKD, svarende til en incidensrate på 42,4 per 1.000 person-år. Den standardiserede tiårige risiko var:

• 36,0 procent blandt personer med lav fødselsvægt (<2.500 g).
• 30,6 procent blandt personer med normal fødselsvægt (2.500–4.000 g).
• 33,1 procent hos personer med høj fødselsvægt (>4.000 g).

I studiet bliver lav fødselsvægt især associeret med højere risiko for udvikling af nyresygdom og med en justeret hazard ratio for CKD på 1,23 (95 procent CI: 0,98–1,55), og hver reduktion på ét kilo i fødselsvægt var koblet til en 6,6 procents stigning i UACR (95 procent CI: 1,9–11,1).

”Der er i princippet ikke en særlig grænse for, hvornår lav fødselsvægt spiller ind, men når man går under 2500 gram, bliver risikoen særlig fremtrædende,” siger førsteforfatter Aleksander Lühr Hansen, læge og ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Studiet er første gang, at man har opgjort tiårsforløb i nyrefunktion hos personer med type 2-diabetes ved hjælp af longitudinelle laboratoriedata og gamle jordemoderjournaler, hvori fødselsvægten står.

”Det fede ved den her kohorte er blandt andet, at vi i samarbejde med Rigsarkivet har fundet de gamle originale jordemoderjournaler, som vi så har fået digitaliseret til kohorten.  Derfor har vi helt originale data på fødselsvægt. Egentlig fik vi sidste år – sammen med Rigsarkivet og Center for klinisk forskning Forebyggelse på Frederiksberg Hospital – et legat, der gør, at  alle de jordemoderjournaler, der ligger på alle danskere i Danmark fra cirka 1920 til 1988, får vi ved hjælp af en AI-algoritme digitaliseret til et stort register, som alle i Danmark så kan bruge til forskning fremadrettet,” siger Aleksander Lühr Hansen.

Studiets vækker begejstring hos medforfatterne, der også ser resultaterne som et call-to-action.

“Én ud af tre med nyopdaget diabetes får nyresygdom over de næste ti år. Det skal bremses – vi har midlerne!,” skriver en af studiets to sidsteforfattere, Reimar Thomsen, på LinkedIn. Han er professor i epidemiologi på Aarhus Universitet.

Lav fødselsvægt er væsentlig faktor

Ifølge Aleksander Lühr Hansen kan der være flere årsager til, at barnet fødes med lav vægt, men lav fødselsvægt indikerer overordnet ringe omstændigheder for forsteret, hvilket igen kan have påvirket udviklingen af fosterets organer.

”Hvis vi kunne få præcise målinger fra fosteret og blodgennemstrømningen fra moderkagen under graviditeten og efter, så kunne det kaste lys over, hvad der sker helt konkret biologisk, siden at nogle fødes med lav fødselsvægt og øget risiko for diabetes og nyresygdom. Men det har vi ikke – og det er nærmest umuligt at få på store populationer. Så derfor bruger vi fødselsvægt som en proxy-markør for et dårligt føtalt miljø,” siger han.

Aleksander Lühr påpeger, at forebyggelsen af nyresygdom hos nydiagnosticerede personer med diabetes kan  være blevet bedre, end studiets data viser. Studiets data strækker sig nemlig fra 2015 og frem til marts 2024, hvilket betyder, at en del af dataperioden er fra før udbredelsen af SGLT-2-hæmmere, GLP-1-RA og aldosteronhæmmere.

Alligevel mener han, at studiets resultater har potentialet til at hjælpe forebyggelsen af diabetisk nyresygdom, men at det kræver yderligere forskning.

”Vi vil prøve at finde ud af, om der er nogen, der har behov for en mere intensiv behandling fra begyndelsen i højere grad end andre. Det er jo det, der er målet i hele min ph.d.-afhandling: Kan vi finde en population, som måske ikke har en speciel øget risiko for komplikationer, og som ikke behøver lige så intensiv behandling – og så er der andre, der måske er i risiko for at få et meget værre forløb, og de skal behandles meget mere intensivt,” siger Aleksander Lühr Hansen.