Diabeteseksperter fra hele verden går sammen om ny deklaration for fremtidens diabetesbehandling

En ny deklaration sætter ambitiøse mål for, hvordan verden bør bekæmpe den stigende globale diabetesbyrde. Selvom målsætningen i deklarationen er ambitiøs, er man tidligere lykkedes med lignende projekt, lyder det fra Steno-direktør Troels Krarup Hansen og professor Peter Rossing, der begge er medunderskrivere på deklarationen.

Deklarationen er resultatet af et års arbejde i Global Diabetes Forum med over 50 eksperter fra hele verden – herunder Troels Krarup Hansen, professor og direktør på Steno Diabetes Center Aarhus, og Peter Rossing, overlæge og forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen. Begge har bidraget til både anbefalingerne og udarbejdelsen af deklarationen.

De mener, at deklarationen, som har den fulde titel ’Copenhagen Declaration: A Blueprint for Diabetes Care and Research in an Interconnected World’, er vigtig for at sætte den voksende diabetesbyrde i perspektiv og drage nytte af de muligheder, vi allerede har til rådighed, lyder det fra Troels Krarup Hansen.

”Deklarationen er et forsøg på at skitsere en vej frem. Den identificerer, hvor hullerne i vores viden og behandling er, og peger på, hvordan vi gennem forskning og samarbejde kan skabe bedre adgang til behandling – særligt i verdens fattigste lande,” siger Troels Krarup Hansen,

Peter Rossing bakker op og fremhæver, at problemerne ikke skyldes mangel på behandlingsmuligheder – men på implementering.

"Vi har et kæmpe problem med diabetes på globalt plan, mange dør tidligt, mange udvikler nyresvigt og andre følgesygdomme, og samtidig har vi potentielt tilgængelige løsninger. Hvis vi handler klogt og koordineret, kan vi virkelig gøre en forskel,” siger Peter Rossing.

Inspireret af fortidens succeser

Deklarationen, som er publiceret i tidsskriftet The Lancet og præsenteret på den amerikanske diabetes kongres ADA 2025, udgør en global køreplan for håndtering af type 2-diabetes og svangerskabsdiabetes (GDM) og blev til efter en afsluttende konference i København. . Mødet blev støttet af Novo Nordisk Fonden og samlede forskere, klinikere og repræsentanter fra diabetesmiljøer fra hele verden.

Deklarationen er inspireret af St. Vincent-erklæringen fra 1989, hvor klinikere på et flere uger langt møde satte nogle internationale mål for diabetesbehandlingen.

”Dengang lykkedes det faktisk at lave en ambitiøs plan for diabetesbehandling i Europa,  og at nå den inden for en årrække. Vi spurgte os selv, om vi kunne gøre noget lignende igen – men denne gang med fokus på de globale uligheder og med ambitionen om, at landene skal lære af hinanden," siger Troels Krarup Hansen.

Peter Rossing tilføjer, at dokumentet ikke kun er et sæt visioner, men også en praktisk ramme at arbejde ud fra.

"Deklarationen er ikke kun en ambition, den er også et signal om, at vi har brug for at tænke globalt og samarbejde konkret. Der er skabt en ramme for, hvordan vi kan forbedre prognoserne for diabetes, reducere komplikationer og sikre bedre implementering af de mange behandlingsmuligheder, vi allerede har," siger han og understreger, at nuværende medicinske og teknologiers potentiale endnu ikke er fuldt udnyttet:

"Vi har aldrig haft så gode teknologiske og medicinske muligheder, som vi har i dag – nye behandlinger, kontinuerlig blodsukkermåling, AI-løsninger. Men vi ser, at de ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad. Enten fordi de er for dyre, eller fordi sundhedssystemerne ikke er klar. Spørgsmålet er derfor: Hvordan udnytter vi præcisionsmedicin klogt, så vi behandler de rigtige, uden at overbehandle eller spilde ressourcer,” siger Peter Rossing.

Konkrete mål for det næste årti

Deklarationen opstiller en række konkrete måltal, som skal bruges til at evaluere fremskridt på globalt plan.

De konkrete måltal lyder:

• 80 procent af personer med diabetes skal være diagnosticerede
• 80 procent af disse skal have god blodsukkerkontrol
• 60 procent af personer over 40 år skal være i statinbehandling
• 100 procent af personer med type 1-diabetes skal have adgang til overkommelig insulin og glukosemåling
• Over 30 procent af personer med overvægt skal være tilknyttet forebyggelsesprogrammer

”Nogle af målene i deklarationen kan virke urealistiske i dag. Men det samme sagde man om St. Vincent-deklarationen. Og dengang viste det sig jo, at det faktisk kunne lade sig gøre. Vi skal turde sætte høje mål – for selv hvis vi ikke når hele vejen, så kan vi nå langt," siger Peter Rossing.

Troels Krarup Hansen understreger, at deklarationen også har til hensigt at guide de lokale diabetesmiljøer mod nogle konkrete målsætninger.

"Forfatterne til deklarationen repræsenterer alle verdensdele, og mange har en betydelig stemme i deres lokale sundhedssystemer og diabetesmiljøer. Tiden vil vise, hvor mange af målene, vi kan realisere – men der er allerede konkrete initiativer i gang og gode intentioner bag. Og der er aktører, som arbejder videre med at gøre det her til virkelighed," siger Troels Krarup Hansen

Deklarationen anbefaler samtidig oprettelse af databaser og systemer til at måle kvaliteten af behandlingen og patientnære outcome-mål, herunder livskvalitet og diabetes-relateret stress.

"Copenhagen Declaration fungerer både som en køreplan og et opråb til handling for nationale og globale aktører om i fællesskab at styrke diabetesforskning, forebyggelse og behandling – og reducere de globale uligheder i sundhed," lyder det fra forskerne i deklarationen.

Et redskab – ikke en konklusion

Deklarationen er ikke sat i verden for at afslutte debatten om god diabetesbehandling, men at starte en konkret og målbar implementeringsfase, siger Peter Rossing.

"Deklarationen er også tænkt som en katalysator. Den skal samle folk, starte diskussioner og forhåbentlig føre til konkrete samarbejder. Måske mellem Danmark og Indien, eller mellem afrikanske og europæiske centre. Vi kan ikke lave ét projekt, der gælder for hele verden, men vi kan inspirere til mange lokale eller regionale projekter, hvor man lærer af hinanden og udvikler løsninger sammen," siger Peter Rossing.

Forskerne understreger, at deklareringen skal opdateres regelmæssigt og tilpasses lokale kontekster. Forudsætningen for succes er politisk vilje, koordination mellem sektorer og investering i sundhedssystemer – ikke mindst i de lande, hvor diabetesbyrden er størst.

"Troels Krarup Hansen og jeg er blandt andet i dialog med Venkat Narayan, som var formand for processen og førsteforfatter på deklarationen, om, hvordan vi konkret kan følge op. Der er allerede ideer på bordet, som kan blive til samarbejdsprojekter på baggrund af det her arbejde," siger Peter Rossing.

Troels Krarup Hansen supplerer:

"I Danmark har vi nok verdens bedste diabetesbehandling. Vi har et stærkt sundhedsvæsen og en høj grad af datadreven indsigt, som gør det muligt at målrette behandling på en måde, få andre lande kan. Det forpligter. Vi føler, vi har noget, vi kan dele, og måske endda skalere og tilpasse til andre kontekster," siger Troels Krarup Hansen og fortsætter:

"Men det går begge veje. Vi kan også lære af lande som Indien, hvor man – på grund af store befolkninger og færre ressourcer – har været tvunget til at være meget innovative. De har blandt andet udviklet AI-baseret øjenscreening med kameraet i en smartphone. Det lyder måske overraskende simpelt, men de har faktisk dokumenteret rigtig gode resultater."

Seks kerneområder i fokus

Deklarationen samler en lang række anbefalinger under syv hovedtemaer. Centrale budskaber omfatter:

1. Forebyggelse og tidlig opsporing
Deklarationen opfordrer til øget fokus på forebyggelse gennem sundhedsfremme og screening i højrisikogrupper, eksempelvis  personer med prædiabetes, tidligere GDM, PCOS eller familiær disposition. Der anbefales udvikling og udbredelse af enkle, populationsspecifikke risikoscorer til brug i primærsektoren – også i lavressourceområder.

2. Præcisionsmedicin og subtypning
Et centralt mål er udvikling af værktøjer, der gør det muligt at identificere forskellige fænotyper af type 2-diabetes og GDM. Det skal sikre, at behandling og opfølgning målrettes bedre. Brug af AI til risikostratificering og beslutningsstøtte anbefales.

3. Adgang til behandling og sundhedsteknologi
Deklarationen peger på udbredt mangel på insulin og moderne medicin – især i lav- og mellemindkomstlande. Den anbefaler universel adgang til insulin, glukosestrimler, biosimilære præparater, langtidsholdbar insulin og ny teknologi som kontinuerlig glukosemåling og automatiserede insulinsystemer.

4. Behandling af hyperglykæmi
Et særligt fokus er tidlig indsats med multifaktoriel behandling og sygdomsmodificerende lægemidler for at bevare beta-cellefunktion og forebygge følgesygdomme. Deklarationen anbefaler også at integrere nye biomarkører og AI-løsninger i behandlingsbeslutninger.

5. Samtidige sygdomme og multisygdom
Diabetes ses i stigende grad sammen med både fysiske og psykiske komorbiditeter. Deklarationen opfordrer til mere forskning i sygdomsklynger og til udvikling af helhedsorienterede, integrerede behandlingsmodeller – både for somatiske og psykosociale følgesygdomme.

6. Psykosocial belastning
Dokumentet peger på udbredt diabetesrelateret stress, isolation, angst og depression – især i lavindkomstområder og blandt unge med type 2-diabetes. Der efterlyses uddannelse af sundhedsprofessionelle i psykologisk støtte, digitale værktøjer og peer-to-peer programmer.

7. Ulighed i forskning og datadeling
Mere end 85 procent af al diabetesevidens er i dag baseret på data fra højindkomstlande. Deklarationen opfordrer til investeringer i forskningsinfrastruktur og datadeling med lav- og mellemindkomstlande, herunder globale kohorter og fælles standarder for biomarkører og behandlingsevaluering.