Ozempic-striden: Nye tilskudsregler følges – men konflikten ulmer stadig

Nye tal viser, at langt flere diabetespatienter i dag får billigere behandling først, før de kan få tilskud til dyr GLP-1-medicin som Ozempic. Samtidig er regionernes udgifter faldet markant. Men bag tallene ligger en hård konflikt mellem læger, patienter, regioner og myndigheder.

Ozempic er et lægemiddel, der på få år har ændret behandlingen af type 2-diabetes – og udløst en af de mest bitre medicindebatter i nyere tid.

Ozempic, som både sænker blodsukkeret og giver vægttab, blev hurtigt udbredt, men i takt med succesen voksede bekymringen over regningen. I 2023 brugte regionerne over 1,2 milliarder kroner på tilskud, og de klagede over store lommesmerter. Myndighederne mente, at for mange patienter fik medicinen uden først at have prøvet billigere alternativer.

Derfor ændrede Lægemiddelstyrelsen reglerne i november 2024. Tilskuddet til GLP-1-medicin blev klausuleret, så patienter først skulle afprøve ældre og billigere lægemidler – blandt andet SGLT-2-hæmmere – før de kunne få tilskud til Ozempic. Ændringen skabte øjeblikkeligt modstand fra både Diabetesforeningen og de praktiserende lægers organisation, PLO. Begge advarede om, at titusinder af patienter kunne risikere ringere regulering af deres sygdom og flere bivirkninger.

Nye tal: Lægerne følger reglerne

Forbruget i de første fem måneder af 2025 viser, at lægerne faktisk har ændret praksis. En større andel af nye patienter, der starter i behandling med Ozempic, har allerede prøvet en SGLT-2-hæmmer. Udviklingen kan også spores blandt alle patienter i behandling – selv dem, der var på Ozempic inden regelændringen.

Samtidig ses en lille stigning i brugen af andre typer medicin som betacellestimulerende midler og DPP-4-hæmmere. Dermed har mønsteret ændret sig i den retning, som myndighederne ønskede.

Ifølge Ulla Kirkegaard Madsen, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen, er det et tegn på, at omlægningen virker:

"Selv om der var kritik af ændringen undervejs i processen, har læger og patienter faktisk været rigtig gode til at omstille sig til de nye regler. Det har været med til at bremse den udvikling, som eskalerede for nogle år siden og toppede i 2023, hvor halvdelen af de nye Ozempic-brugere ikke havde afprøvet de andre typer diabetesmedicin, som anbefales i de faglige behandlingsvejledninger, og som er væsentligt billigere."

Den store strid

Men tallene ændrer ikke på, at konflikten har været voldsom. PLO og Diabetesforeningen har gentagne gange advaret om, at patienternes behandling er blevet forringet. I april 2025 skrev de i et fælles brev til sundhedsmyndighederne, at mange nu oplevede ringere blodsukkerkontrol, flere bivirkninger og i nogle tilfælde behov for mere insulin.

Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen, formulerede det sådan: "Den kortvarige besparelse, man opnår ved de ændrede tilskudsregler, kan risikere at blive dyrere på lang sigt, fordi man forringer behandlingen og helbredet for alt for mange."

Hos de praktiserende læger har flere fortalt, at de har følt sig presset til at følge de nye regler til punkt og prikke. "Ozempic-sagen har været den mest detaljerede indgriben i lægers ordinationsvalg, som jeg har oplevet i mine 22 år som praktiserende læge," sagde Christian Freitag, tidligere formand for PLO.

Også PLO’s nuværende repræsentanter kritiserede regionerne. Peder Reistad, formand for PLO Hovedstaden, forklarede, hvordan 125 klinikker fik breve fra regionerne og blev bedt om at redegøre, hvis de havde udskrevet Ozempic til seks eller flere patienter uden først at vælge en billigere behandling.

Regionerne har på deres side afvist, at patienter er blevet tvunget til ringere behandling. "Det er ikke meningen, at diabetespatienter skal leve med bivirkninger på grund af billigere Ozempic-alternativer," sagde Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, i april 2025 til DR.

Han understregede, at patienter naturligvis skal have Ozempic, hvis de har brug for det, og at lægerne altid har det sidste ord. PLO’s formand Jørgen Skadborg kaldte i den forbindelse regionernes melding for "en relativt billig omgang", fordi det reelt er Lægemiddelstyrelsen, der fastsætter tilskudsreglerne, mens regionerne ifølge ham har presset lægerne til at følge dem stramt.

Efter kritikken varslede regionerne en mere præcis fællesregional vejledning samt tættere overvågning af, hvordan det går de patienter, der er skiftet fra GLP-1 til andre midler. Udvalget, der skal arbejde med det, har holdt deres indledende møde 28. august.

Regningen falder

Samtidig har ændringen haft stor økonomisk betydning. Hvor under 1 procent af Ozempic-pennene i starten af 2024 blev solgt uden tilskud, er tallet nu over 10 procent. Samtidig blev prisen sat ned i forbindelse med klausuleringen.

Resultatet er, at regionernes udgifter er styrtdykket: Fra over 1,2 milliarder kroner i 2023 til knap 800 millioner i 2024 – og 246 millioner i første halvår af 2025. Hvis udviklingen fortsætter, vil regningen for hele 2025 lande på omkring en halv milliard kroner. Ved sammenligning med 2023, skal man være opmærksom på, at der i 2023 var perioder med forsyningsproblemer, hvorfor markedet i højere grad blev dækket af dyrere parallelimporteret Ozempic.

Tallene viser altså, at de nye regler bliver fulgt – men striden er ikke slut. Hvor myndighederne ser tegn på, at omlægningen virker efter hensigten, frygter Diabetesforeningen og de praktiserende læger fortsat for konsekvenserne for de patienter, der trives bedst med GLP-1.

Striden om Ozempic er derfor blevet en større fortælling om prioriteringer i sundhedsvæsenet: Hvor går grænsen mellem økonomi og faglighed, og hvor meget skal patienternes egne erfaringer vægte, når politiske beslutninger om medicintilskud bliver truffet?

Diabetesforeningen vurderer, at op mod 27.000 patienter kan være berørt. Organisationens rådgivning har siden foråret 2024 modtaget flere hundrede henvendelser fra patienter, der oplever bivirkninger, vægtøgning og dårligere blodsukkerregulering efter medicinskiftet.

I almen praksis har flere læger beskrevet en stigning i antallet af konsultationer, fordi flere patienter reguleres dårligere.

Ifølge Diabetesforeningen og PLO er der behov for, at myndighederne dokumenterer konsekvenserne og er klar til at ændre vejledningen, hvis mange patienter viser sig at have brug for deres oprindelige medicin.

Udviklingen fra januar 2022 til juni 2025 over antal solgte Ozempic-penne i alt

Siden januar 2024 har Lægemiddelstyrelsen specifikt fulgt udviklingen i salget hhv. med og uden tilskud

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Udviklingen fra januar 2022 til juni 2025 målt på samlet omsætning ved salg på apotekerne, og de regionale tilskudsudgifter i samme periode

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Udviklingen i andelen af nye brugere af GLP-1-diabetesmedicin med klausuleret tilskud, der har forsøgt behandling med en SGLT-2-hæmmere inden første køb af GLP-1-medicin

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Udviklingen i andelen af alle brugere af GLP-1-diabetesmedicin med generelt klausuleret tilskud, der forinden har forsøgt SGLT-2-hæmmere

Kilde: Lægemiddelstyrelsen