Nye diabetes-tal: Store forskelle mellem regioner og sundhedsråd

Diabetesforeningen har for første gang gjort det muligt at se forskelle i type 2-diabetes helt ned på sundhedsrådsniveau. Tallene afslører store forskelle i både forekomst og sygdomskontrol.

Det nye talarbejde fra Diabetesforeningen viser, hvordan type 2-diabetes fordeler sig i Danmark – ikke kun på regions- og kommuneniveau, men nu også for første gang på sundhedsrådsniveau. Dermed får de kommende sundhedsråd et konkret redskab til at forstå de lokale udfordringer, sygdommen skaber.

"For første gang er det muligt at se forskelle i diabetes helt ned på sundhedsrådsniveau. Det betyder, at de nye sundhedsråd får et unikt redskab til at forstå, hvordan diabetes rammer lokalt – og dermed handle dér, hvor behovet er størst," siger Claus Richter på LinkedIn.

Store forskelle i forekomst

Tallene viser, at der på landsplan er 333.125 voksne danskere med type 2-diabetes, svarende til 6,9 procent af den voksne befolkning. Inden for det seneste år er 18.705 blevet diagnosticeret, og knap halvdelen – 45,8 procent – har mindst én diabetesrelateret komplikation som for eksempel hjerte-kar-sygdom, nyresygdom eller øjensygdom.

Men forskellene mellem landsdelene er markante. I Region Sjælland har 8,1 procent af de voksne type 2-diabetes, mens tallet i Region Hovedstaden er 5,9 procent. På sundhedsrådsniveau bliver forskellene endnu tydeligere: I Sundhedsråd Sønderjylland lever 8,7 procent med sygdommen, mens det i Hovedstadens sundhedsråd kun er 4,4 procent.

Et sundhedsråd er et nyt administrativt niveau, som blev indført med sundhedsreformen. Danmark er opdelt i 21 sundhedsråd, der hver dækker et geografisk område med flere kommuner. Sundhedsrådene skal skabe bedre samarbejde på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger og sikre, at sundhedsindsatser tilpasses lokale behov. De træder i kraft 1. januar 2027, men allerede i 2026 etableres der forberedende råd, så arbejdet kan komme i gang.

Forskelle i blodsukkerkontrol

Tallene viser ikke kun forskelle i, hvor mange der har sygdommen, men også i, hvor godt den er under kontrol. På landsplan har 6,8 procent af patienterne et langtidsblodsukker (HbA1c) på mindst 70 mmol/mol. Det er et niveau, som lægerne vurderer som alt for højt, fordi kroppen i længere tid udsættes for skadeligt høje blodsukker­værdier.

Langtidsblodsukker er et gennemsnitstal, som viser, hvor meget sukker der har været i blodet de seneste to til tre måneder. Jo højere tallet er, desto større er risikoen for følgesygdomme. Et tal på 70 mmol/mol eller mere betyder, at blodsukkeret har ligget så højt, at der er stor risiko for komplikationer.

Her er forskellene store: I Hovedstadens sundhedsråd gælder det hele 9,2 procent af de ramte, mens andelen i Vestjylland kun er 5 procent.

"Tallene viser, at ulighed i sundhed ikke er et abstrakt begreb. Det er konkrete udfordringer, som varierer fra område til område – og som kræver politisk opmærksomhed," siger Claus Richter.

Data skal føre til handling

Diabetesforeningen ser tallene som et oplagt udgangspunkt for politiske beslutninger, ikke mindst fordi kommunal- og regionsvalget nærmer sig.

"I Diabetesforeningen tror vi på, at data skal skabe indsigt, og at indsigt skal føre til handling. Det er en opgave, der kræver mere end valgkampens overskrifter – det kræver langsigtet politisk fokus," siger Claus Richter.

Han kommer også med en klar opfordring: "Derfor vil jeg opfordre alle, der interesserer sig for sundhedspolitik – men særligt kandidater til det kommende kommune- og regionsvalg – til at dykke ned i tallene for deres eget område på diabetestal.nu. Det er første skridt til at sætte ind dér, hvor behovet er størst."