Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Forbrugsmønstre for Wegovy kortlagt for første gang: Hver femte stopper inden for syv måneder

Den nyeste årsrapport fra databasen for svær overvægt (DBSO) viser for opgørelsesperioden (juli 2023 til juni 2024), at knap 20 procent af brugerne afbryder behandlingen med Wegovy inden syv måneders brug, mens 20 procent stopper efter op til 12 måneders forbrug.

Det er første gang man har opgjort mønstre for forbrug af Wegovy hos de knap 42.000 danske brugere med en mulig opfølgningstid på 15 måneder. Wegovy blev tilgængeligt herhjemme i december 2022, hvorfor opfølgningstiden for nuværende ikke er længere.

Det er en ret betydelig andel af brugere, som relativt hurtigt lægger medicinen på hylden igen, vurderer Sten Madsbad, klinisk professor og overlæge på endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital – som siden interviewet er gået på pension. Og det er formentlig ikke uden ricisi at stoppe behandlingen.   

”De patienter, der stopper den medicinske behandling, tager i reglen mellem 90 og 100 procent af den tabte vægtmasse på igen. Det sker tit ret hurtigt, og vi ved, at hos personer, der hurtig tager på i vægt, sætter det ekstra fedt sig ofte i og omkring lever og hjerte. Så som minimum vil patienterne være lige så ilde stedt, som inden de startede på medicin. Og i værste fald risikerer de at stå et dårligere sted, hvor den muskelmasse, de uundgåeligt har tabt under behandlingen, ikke er blevet genopbygget under vægtstigningen,” siger han.

”Vi har ikke haft adgang til GLP1-baserede vægttabspræparater særlig længe, og derfor ved vi af gode grunde ikke så meget om de her mekanismer. Men fra vægttabskirurgien ved vi, at patienter, der tager betydeligt på i vægt efter en gastric bypass-operation, har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.”

Ambition om at udvide

Steen Bønløkke Pedersen, overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) og formand for DSBO, ser ikke, at forbrugsmønsteret bør give anledning til større bekymringer.

”Der er selvfølgelig det åbenlyse problem, at de personer, der stopper behandlingen, med al sandsynlighed ikke vedligeholder deres vægttab og ender med at komme tilbage til deres udgangsvægt. Men derudover ser jeg ikke nogen sundhedsmæssige problemer i at afbryde behandlingen,” siger han.

”Når det er sagt, så vil vi gerne blive klogere på, hvordan Wegovy-brugerne har det, mens de er i behandling. Og hvorfor så stor en andel vælger at afbryde deres behandling. Er det grundet bivirkninger? Pris? Manglende effekt? Eller noget helt fjerde? Det er vores ambition at supplere databasen med indikatorer, der monitorerer effekt af medicinsk overvægtsbehandling – ligesom vi gør det med kirurgiske overvægtsbehandling.”

I DBSO-årsrapporten for 2023 til 2024 oplyses det, at DBSO til næste år planlægger ”at monitorere på brugen af vægttabsmedicin i månederne op til overvægtsoperationen samt i efterforløbet, desuden vil forbruget af medicinsk overvægtsbehandling monitoreres i forbindelse med plastikkirurgien.”

Det kan dog vise sig at blive en svær plan at følge til dørs. Hovedparten af medicinsk overvægtsbehandling ordineres i almen praksis, men Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) ønsker ikke at levere data til DBSO om de patienter, de har i behandling med Wegovy. DBSO har kontaktet DSAM ”med ønsket om at etablere et samarbejde mellem læger i almen praksis og DBSO for at udvikle måder at monitorere effekter og komplikationer ved brug af vægttabsmedicin. Desværre har DSAM ikke ønsket at deltage i denne udvikling og ønsker aktuelt ikke at levere oplysninger om f.eks. vægt og højde til DBSO,” lyder det i årsrapporten.

En palet af forklaringer

Årsrapporten kommer ikke med forklaringer på, hvorfor så stor en andel af Wegovy-brugerne afbryder deres behandling. Men der er, vurderer både Steen Bønløkke Pedersen og Sten Madsbad, to oplagte hovedårsager til, at medicinen vælges fra. Den ene er prisen, og den anden er bivirkninger.

”Wegovy er ikke tilskudsberettiget, så brugerne skal betale fuld pris for behandlingen – og det er der mange, som har svært ved at finde penge til. Min erfaring fra klinisk praksis er, at der i reglen er en stor entusiasme omkring at skulle starte i behandling, men efter nogle måneder bliver udgifterne til behandlingen for tung en post i budgettet. Og så stopper de,” siger Steen Bønløkke Pedersen.    

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den månedlige pris på Wegovy (fire injektioner) aktuelt ligger på godt 1.300 kroner for den laveste dosis og knap 2.400 koner for den højeste dosis. Tal fra et nyt dansk kohortestudie, der har undersøgt patientkarakteristika og dosis-titreringsmønstre hos real world Wegovy-brugere i Danmark, viser, at blot 13 procent af de knap 111.000 brugere, der udløste recept på Wegovy fra midt december 2022 til slut december 2023, var nået op på fuld dosis (2,4 mg) efter indløsning af femte recept. Samlet set indløste 25 procent af kohorten recept på 2,4 mg, mens 33 til 48 procent aldrig nåede op på den fulde dosis.

”Udbyttet af behandlingen er meget dosisafhængig, og alligevel ser vi, at størstedelen af patienterne bliver på 1,0 mg. Jeg tror, at det primært kan forklares med prisforskellen. 1.100 kroner mere om måneden er mange penge for de fleste. Hvis brugerne aldrig når op på fuld dosis, så bliver effekten jo også derefter – og så ender de måske med at vælge behandlingen fra, fordi effekten er mindre end forventet,” siger Sten Madsbad.

Bivirkninger spiller ind

Bivirkninger er en anden problematik, der kan forklare en del af frafaldet. I de studier, der ligger til grund for markedsføringen af Wegovy (STEP-studierne red.), fik cirka ti procent af patienterne bivirkninger, der førte til behandlingsstop.

I DSAM’s anbefalinger vedrørende semaglutid skriver DSAM, at patienter i behandling med semaglutid typisk oplever bivirkninger fra mave og tarm, og at disse er en hyppig årsag til behandlingsophør. Andre oplever svimmelhed. Patienter med type 2-diabetes risikerer også hypoglykæmi, når behandlingen kombineres med insulin (risikoen er dog mindre end ved insulinbehandling alene). I meget sjældne tilfælde er der beskrevet en forværring af diabetisk retinopati, formentlig grundet hurtig og stor reduktion i blodglukose.

”Bivirkninger spiller helt afgjort en rolle, når vi taler frafald. Jo højere dosis, des større er risikoen for at opleve bivirkninger til Wegovy, og for nogen opleves bivirkningerne så invaliderende, at de ikke ønsker at fortsætte behandlingen,” siger Steen Bønløkke Pedersen.

Endelig er der den gruppe, som oplever, at effekten af behandlingen udebliver – eller i hvert fald er betydeligt mindre, end de havde forventet. I STEP-studierne er det 10 til 15 procent af de inkluderede patienter, som ikke har effekt af behandlingen. Og op imod 23 procent oplever et mindre vægttab end forventet. Årsagerne hertil er fortsat ukendte.

Livsstil er en nøglebrik

Sten Madsbad påpeger, at årsager til behandlingsophør ikke kun skal findes i pris, bivirkninger og manglende effekt. Der er også en del patienter, der, efter at de har opnået et vægttab på eksempelvis 10 til 15 kilo, mener, at de ikke længere har brug for medicinen for at vedligeholde deres vægttab. En antagelse, der for de flestes vedkommende er forkert, viser studierne.

I STEP-4-studiet fik deltagerne således livsstilsindsats med slankekost og motion i tillæg til 2,4 mg semaglutid, og efter uge 20 blev de randomiseret til placebo eller fortsat semaglutid i høj dosering. Resultaterne viser, at de patienter, som stoppede med medicinen ved uge 68 mediant havde taget omkring halvdelen af de tabte kilo på igen, mens patienter, som fortsatte med semaglutid, vedblev at tabe i vægt.

”Når medicinen stoppes, vil kroppen modreagere og i langt de fleste tilfælde vende retur til udgangspunktet. Den evidens vi har tilgængelig, tyder på, at man for at vedligeholde vægttabet skal fortsætte med medicinen i mange år – måske trappe ned i dosis efter noget tid. Medicinen er ikke bare en starthjælp til vægttab. Det er dér, vi står lige nu,” Sten Madsbad.

Han efterlyder studier, der afdækker, hvilke strategier, der er bedst til at vedligeholde et vægttab efter ophør af medicinske vægttabspræparater.

”Firmaerne har brugt milliarder og atter milliarder på at vise, at lægemidlerne virker. Og det er der ingen tvivl om, at de gør hos langt de fleste. Men næste vigtige skridt er nu, at vi bliver klogere på, hvornår og hvordan patienterne bedst trapper ud af behandlingen igen og samtidig vedligeholder vægttabet. Jeg forestiller mig, at man eksempelvis designer et studie, hvor patienter ved behandlingsstop randomiseres til flere forskellige interventioner, såsom vedligeholdelsesbehandling, livsstilsændring og en kaloriereduceret diæt,” siger han.   

”Men også uden resultater fra et sådant studie vil jeg gerne understrege, at der fremover bør lægges mere vægt på livsstil hos patienter, som får ordineret medicinsk vægttabsbehandling. Den del er trådt i baggrunden efter tilkomsten af de effektive lægemidler. Patienterne skal forberedes bedre på, at motion og fornuftige spisevaner med et proteinindtag på omkring to gram per kilo kropsvægt skal sameksistere med medicinen – og nok især, hvis de trapper ud. Den del er blevet forsømt.”

Mangler støtteredskaber

Data fra den danske kohorte viser, at det i 86 procent af tilfældene var en praktiserende læge, som udskrev Wegovy. 1,5 procent af recepterne blev udskrevet på hospitaler, mens de resterende recepter formentlig var udstedt fra vægttabsklinikker.

”Ansvaret for at guide patienterne og hjælpe til livsstilsinterventioner ligger primært i almen praksis – men i princippet også i kommunerne. Det er en stor opgave, som kun bliver større og større de kommende år. Vi bliver tykkere og tykkere, og stadig flere danskere vil komme til at døje med overvægt,” siger Sten Madsbad. 

I DSAM’s anbefalinger vedrørende semaglutid understreger selskabet, at semaglutid sammen med diæt og motion er effektivt til vægttab hos personer med BMI over 30 eller BMI over 27 med komorbiditet. ”Det er dog tvivlsomt, om man kan opnå samme store vægttab i almen praksis, hvor der ikke er samme støtte til højintensive livsstilsindsatser, som man har kunnet levere i studierne,” lyder det. 

 

Artiklen er fra Medicinske Tidsskrifters magasin for specialister fra marts 2025