FFR-CT kan udpege patienter med gavn af revaskularisering

En ny og avanceret analysemetode, FFR-CT, kan hjælpe patienter, der lever med stabil hjertekrampe.

I et studie publiceret i tidsskriftet Radiology, viser forskere fra Esbjerg Sygehus, at FFR-CT er pålidelig i forhold til at kunne skelne mellem de patienter, der klarer sig bedre med stabil hjertekrampe på længere sigt (tre år), og de patienter, som har større risiko for blodprop i hjertet eller død. Diagnostik af patienter med størst risiko giver lægerne en mulighed for at optimere behandlingen, hvilket kan omfatte medicin, ballonudvidelse med stent eller bypassoperation. Forskerholdet fra Esbjerg fremlagde resultaterne på den hjertemedicinske kongres, TCT, der fandt sted i San Francisco i oktober. 

Samlet set er der inkluderet 900 patienter fra Aarhus, Odense og Esbjerg i projektet. Alle patienterne har oplevet periodevise smerter i brystet og fået konstateret forsnævring af deres kranspulsårer via en hjerte-CT-scanning.

”Overordnet set har patienter med stabil hjertekrampe ikke nogen prognostisk gavn af at blive tilbudt revaskulariserende behandling med ballonudvidelse eller bypass frem for medicinsk behandling. Det er i hvert fald det resultaterne fra de seneste store studier har vist. I vores studie finder vi dog nu, at FFR-CT måske kan hjælpe med at identificere en subgruppe af patienter hvor revaskularisering faktisk reducerer risikoen for hjertedød og blodprop i hjertet. Indtil videre har vi blot observeret en sammenhæng, men hvis vores fund kan eftervises i et nyt og større randomiseret studie så kan det potentielt være banebrydende for behandlingen af disse patienter,” siger Kristian Tækker Madsen, som er læge ved Hjertesygdomme på Esbjerg Sygehus og førsteforfatter til studiet.

Flere resultater på vej

Den nye analysemetode FFR-CT består af komplekse, matematiske beregninger baseret på 3D-information fra patientens hjerte-CT-scanning. Det kan beskrives som en avanceret computersimulering af blodgennemstrømningen i patientens kranspulsårer, som med høj præcision kan vurdere, hvordan åreforkalkningen påvirker blodforsyningen til hjertet. I Danmark anvendes metoden til klinisk undersøgelse i Region Syddanmark og på Aarhus Universitetshospital.

Planen er i øvrigt at forskerholdet fra Esbjerg Sygehus, som har en af ganske få nye scannere med foton-teknik, planlægger at undersøge omkring 150 patienter med tilbagevendende brystsmerter trods tidligere indsættelse af stent i hjertets kranspulsårer. Det vil være banebrydende, og muligvis kunne danne grundlag for nye internationale retningslinjer for udredning af patientgruppen, hvis det kommende studie viser, at undersøgelse med den nye foton-scanner er lige så akkurat til at vurdere forekomst af nye forsnævringer inde i stenten, som den nuværende standard i form af invasiv KAG.