Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


Hjertesunde vaner er en kæmpe udfordring

Mange mennesker med høj risiko for hjertesygdom mener ikke, at de har behov for at forbedre deres sundhedstilstand. Den femtedel, der er i størst fare, dvs. dem med mere end en håndfuld risikofaktorer (f.eks. forhøjet blodtryk og diabetes), har end ikke ønsker om  livsstilsændringer.

"Som læger bruger vi meget tid på at finde måder til effektivt at ændre patientens adfærd. Men skal vi være ærlige, ved vi ikke, hvordan vi gør det bedst,” siger Daniel Ramirez, MD ved University of Ottawa Heart Institute i Canada, der ledede et team af forskere bag en ny undersøgelse.

Forskerne ser undersøgelsen som bevis på kompleksiteten i at få folk til at skabe hjertesunde vaner. Selvom en patient er opmærksom på potentielle risikofaktorer, følger erkendelsen af behovet for livsstilsændringer ikke altid med, noterer de.

Yngre mindst tilbøjelige til at ændre noget

Studiet fra Canada omfattede 45.000 patienter i seks provinser. De blev bl.a. spurgt, om de selv mente, at der var noget, de skulle gøre for at forbedre deres fysiske helbred. Hertil svarede 73,6 procent ja, og blandt dem sagde fire ud af fem, at de havde planer om gøre noget ved det inden for det næste halve år. Yngre mennesker og minoriteter var mindst tilbøjelige til at ville ændre noget og ældre mest.

Samlet set opfattede 33,2 procent og 27,1 procent af deltagerne med en eller to risikofaktorer det ikke nødvendigt at forbedre deres fysiske sundhed. Tilsvarende tal for dem med tre eller fire risikofaktorer var henholdsvis 23,3 procent og 19,4 procent. Blandt dem med den højeste risiko – med fem eller flere risikofaktorer – oplevede 17,7 procent ikke noget behov for ændringer.

Risikofaktorer som rygning, fedme og lav fysisk aktivitet viste sig at være stærkest forbundet med ønsket om at ændre livsstilsvaner. I modsætning hertil skabte hypertension, diabetes og overdrevent alkoholforbrug ikke samme ønske og behov.

Tror, der ikke er noget at gøre

Michael Miller, MD ved University of Maryland School of Medicine i Baltimore, noterede sig i en kommentar til undersøgelsen, at når hypertension og diabetes ikke fører til en ny livsstil, kan det være, fordi patienterne mener, at de så er nødt til at indarbejde nye vaner, såsom at øge deres fysiske aktivitet, tabe sig og spise anderledes.

”Det er jo i store træk, hvad mange af os konstant prædiker for vores patienter,” siger han.

En anden forklaring kan være, tilføjer han, at når først diagnosen er stillet, så tror patienten, at der ikke er noget gøre, andet end at tage medicin.

Svært at ændre sygdomsbilledet

Mens man skulle tro, at højrisikopatienter ville være særligt motiverede for at ændre sig, viser undersøgelsen, at det altså ikke nødvendigvis er sandt. Nogle kan endda blive vant til at leve med komorbiditeter og andre tilstande.

"Vi har fundet, at fire ud af fem højrisikopatienter vil ændre livsstil, hvilket er godt. Men for en af fem ser det ud til, at de hverken føler behovet eller kan se, at det haster,” siger dr. Ramirez.

At folk selv opfatter et behov for at ændre livsstil er meget vigtigt for at få skabt ændringer i sygdomsbilledet blandt hjertepatienter, tilføjer han. Så når folk ikke engang er kommet dertil, at de kan se behovet, bliver det svært at få succes. 

Ifølge den canadiske undersøgelse angav patienterne deres barrierer for positive livsstilsforandringer som værende mangel på viljestyrke og disciplin, samt job- og familiemæssigt ansvar. Derimod blev pris, stress, mangel på ressourer og fravær af transportmidler ikke opfattet som forhindringer.