Resultater fra et nyt Aarhus-studie tyder på, at apopleksi-patienter, der tager antidepressiv medicin, får færre senfølger og har mindre risiko for nye blodpropper og vaskulær død. Desuden bliver de i mindre grad ramt af depression efter apopleksien.
Studiet fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, AUH, viser, at antidepressiv medicin hjælper apopleksipatienter, så de opnår en bedre funktionsevne og har formindsket risiko for ny apopleksi eller død i løbet af de første seks måneder. Vel at mærke patienter, som ikke i forvejen var deprimerede.
Studiet, TALOS, blev præsenteret på den netop afholdte European Stroke Organisation Conference 2017 i Prag som Late Breaking News. TALOS er et nationalt multicenter studie med deltagelse af Aalborg Universitetshospital, Glostrup Hospital og Aarhus Universitetshospital.
”Ideen var at kigge på rehabiliteringen, når man giver antidepressiv medicin. Studiet omfatter 642 voksne, der havde deres første apopleksi inden for de forudgående syv dage, som ikke havde blødning i hjernen efter skanning, og som ikke var deprimerede,” fortæller læge og Ph.d.-studerende Kristian Lundsgaard Kraglund, Neurologisk afdeling, AUH, der er leder af studiet.
Patienterne blev randomiseret i to grupper. Den ene fik lægemidlet Citalopram så hurtigt som muligt og senest inden for syv dage efter apopleksien, den anden gruppe fik placebo. I gennemsnit blev patienterne startet op inden for to dage. Dosis var 20 mg., 10 mg. til personer over 65 år.
Tog både små og store blodpropper med
”Vi har kigget på, om der var skift i funktionsevnen fra en til seks måneder, altså om patienterne i Citalopram-gruppen rykkede sig længere ned på den modificerede Rankin skala end placebogruppen. Resultatet var ikke signifikant, men i en størrelsesorden, som vi formodede ud fra et registerstudie, udført på samme afdeling ved læge, Ph.d Janne Kærgård Mortensen, og det tegner i retning af, at vi bekræfter det studie,” siger Kristian Lundsgaard Kraglund.
Men resultatet var ikke signifikant?
”Nej, det var ikke statistisk signifikant, måske fordi vi ikke havde nok patienter med, og vi har også været ret pragmatiske og taget både små og store blodpropper med. Det fortynder resultatet.”
Kristian Lundsgaard Kraglund håber at kunne foretage en samlet analyse af sine resultater i lyset af resultaterne fra det franske studie FLAME, et randomiseret, placebo-kontrolleret klinisk studie fra 2011, som dog brugte fluoxetin. Det viste, at fluoxetin, sammen med fysioterapi, signifikant forbedrede funktionsniveauet efter tre måneder, sammenlignet med den gruppe, der kun fik fysioterapi.
Desuden er der tre store studier vej på fra Storbritannien, Sverige, Australien og New Zealand, som omfatter i alt 6000 patienter, der vil afklare det yderligere, oplyser Kristian Lundsgaard Kraglund.
Mindre risiko for nye blodpropper
Studiets anden gren har set på risikoen for nye blodpropper: ”Også her er det positivt," siger Kristian Lundsgaard Kraglund, ”vi har undersøgt, om patienterne har været indlagt efterfølgende med blodprop i hjerte eller hjerne, eller om de er døde af vaskulær årsag. Risikoen er reduceret med 11 procent, og det ser ud til, at behandlingen med SSRI beskytter mod vaskulær død.”
Heller ikke her er resultatet signifikant, men forskerne arbejder videre med at analysere resultaterne, og Kristian Lundsgaard Kraglund oplyser, at der kører en del subprojekter på afdelingen.
En anden fordel for patienterne i Citalopram-gruppen var, at de ikke så ofte udviklede depression efter sygdommen, i modsætning til placebogruppen.
Indfører I nu SSRI i den akutte fase som standardbehandling på afdelingen?
”Nej, det bliver endnu ikke standardbehandling. Vi kan se nogle indikationer af, hvem der især har glæde af SSRI, og der kan man starte. Vi skal kigge på subgrupperne nu og publicere disse detaljer, før vi kan foreslå nye retningslinjer. SSRI er en rimelig veletableret behandling i dag, og der var folk, der talte for, at det skulle være standard allerede efter FLAME-studiet. Men vi skal have mere videnskabeligt belæg, og så må det også veje tungt, hvad den enkelte patient foretrækker af behandling på et oplyst grundlag.”
Signifikant eller ej. Kristian Lundsgaard Kraglund oplyser, at studiet har vakt international interesse blandt kolleger, der arbejder med behandling efter apopleksi og kan dermed få stor betydning for apopleksibehandlingen internationalt.
TALOS blev udvalgt blandt de fem bedste Late Breaking News og til det ærefulde Presidential Symposium på stroke-konferencen.
Desuden har en glad Kristian Lundsgaard Kraglund fået en henvendelse fra det britiske, velansete The Lancet om at publicere undersøgelsen der.
