Lovende data for JAK-hæmmere mod vitiligo

JAK-hæmmer kombineret med smalbåndet ultraviolet B-lysterapi (NB-UVB) synes at være mere effektiv  mod vitiligo end JAK-hæmmer-behandling alene, og effekten af JAK-hæmmer-monoterapi forbedres støt over tid.

Sådan lyder konklusionerne i to fase IIb-studier, som blev præsenteret på American Academy of Dermatology’s (ADD) årsmøde, der fandt sted i midten af marts.

I det ene studie, hvis abstract ikke er offentliggjort, blev 364 patienter med ikke-segmental vitiligo randomiseret til Litfulo (ritlecitinib) en gang dagligt i doser fra 10 til 50 mg med eller uden et fire-ugers loadingregime.

I det 24-ugers forlængede studie modtog 187 patienter et fire-ugers loadingregime på 200 mg Litfulo dagligt efterfulgt af 50 mg Litfulo dagligt i de resterende 20 uger. Yderligere 43 patienter blev randomiseret til en af to arme: Det samme fire-ugers loadingregime med 200 mg Litfulo dagligt efterfulgt af 50 mg Litfulo dagligt eller 50 mg Litfulo dagligt uden en startdosis, men kombineret med NB-UVB to gange om ugen.

Patienter i den randomiserede arm, som havde mindre end 10 procent forbedring i det totale vitiligo-arealsværhedsindeks (T-VASI) i uge 12, udgik af undersøgelsen. Det gjaldt ni patienter (21 procent). 

Ved udgangen af de 24 uger havde begge grupper en væsentlig respons på deres tildelte behandling, men tilføjelsen af NB-UVB øgede responsraterne – dog ikke altid på et niveau af statistisk signifikans. Specifikt for den procentvise forbedring i det primære endepunkt facial vitiligo area scoring index (F-VASI) nåede stigningen ikke signifikans (57,9 procent mod 51,5 procent; P = .158), men var meget signifikant på basis af observerede responser (69,6 procent mod 55,1 procent; P = 0,009). For T-VASI opnåede forskelle for supplerende NB-UVB i forhold til monoterapi ikke betydning for responserne, men de var signifikante for observerede responser i patienternes selvrapportering (Global Impression of Change).

Samlet set konkluderer forskerne bag studiet, at tilføjelsen af NB-UVB til Litfulo synes at være mere effektiv end Litfulo alene. Højere doser var generelt forbundet med større effekt på F-VASI og indebar ikke en større risiko for bivirkninger.

Emma Guttman-Yassky, leder af Institut for Dermatologi, Icahn School of Medicine, Mount Sinai, New York City, som præsenterede dataene på årsmødet, erkender, at designet af analysen var 'kompliceret', og at antallet af randomiserede patienter var lille.

Hun mener dog, at resultaterne understøtter potentialet for fordele ved kombinationen af en JAK-hæmmer og NB-UVB. Et af de spørgsmål, der kan stilles i en større undersøgelse, er timingen af NB-UVB, såsom om det skal forbeholdes patienter med utilstrækkelig tidlig respons på en JAK-hæmmer, eller om der opnås optimale resultater, når en JAK-hæmmer og NB- UVB initieres samtidigt. 

Effekt forbedres over tid

Udvidede resultater fra det andet fase IIb-studie, som blev offentliggjort i British Journal of Dermatology umiddelbart inden AAD-årsmødet, omhandler JAK-hæmmeren Rinvoq (upadacitinib). Præsentationen på ADD’s årsmøde omhandlede data fra studiets placebokontrollerede del, hvor 185 patienter med omfattende ikke-segmental vitiligo blev randomiseret til enten 6 mg, 11 mg eller 22 mg Rinvoq. Patienterne i placebogruppen blev randomiseret til 11 mg eller 22 mg, mens patienterne i grupperne med højere dosis forblev på deres tildelte behandlinger.

Fra uge 24 til uge 52 var der næsten en fordobling af den procentvise F-VASI-reduktion, idet den steg fra 32 procent til 60,8 procent i 11 mg-gruppen og fra 38,7 procent til 64,9 procent i 22-mg-gruppen.

Placebopatienter, der blev skiftet til aktiv behandling efter 24 uger, nærmede sig hurtigt frekvensen af F-VASI-respons hos dem, der blev påbegyndt med Rinvoq. De procentvise reduktioner i T-VASI fulgte, selvom de var lavere, det samme mønster. For 11 mg-gruppen steg reduktionen fra 16 procent efter 24 uger til 44,7 procent efter 52 uger.

For 22 mg-gruppen steg reduktionen fra 22,9 procent til 44,4 procent. Patienter, der blev skiftet fra placebo til 11 mg eller til 22 mg, oplevede også forbedringer i T-VASI i op til 52 uger, selvom niveauet af forbedring var lavere end hos patienter, der oprindeligt var randomiseret til de højere doser af Rinvoq. 

Der var ingen nye sikkerhedssignaler for Rinvoq. Acne-lignende læsioner var den mest generende bivirkning, og tilfælde af herpes zoster var sjældne.