Fælles bekymring for unge ADHD-patienter
I februar kom der nye retningslinjer for samarbejdet mellem de forskellige instanser i sundhedsvæsenet i forbindelse med udredning og behandling af børn og unge med ADHD. Indtil videre mangler konsekvenserne at vise sig. Men både i DSAM og i BUP er man bekymret for, at de bliver mest af negativ art.
”Jeg har fornemmet en vis forståelse for den bekymring vi udtrykte allerede i februar. Men vi har stadig til gode at se den omsat i praksis,” siger Anders Beich, formand for DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin.
Han er enig i nødvendigheden af en tæt opfølgning af ADHD-patienter, men mener, at det er en meget vanskelig opgave at foretage en kvalificeret opfølgning og ikke en, der bør ligge hos de praktiserende læger, da de ikke fagligt er klædt på til opgaven.
Flere forudsætninger for succes
I Børne - og Ungdomspsykiatrisk Selskab, BUP, forstår man godt de praktiserende lægers bekymringer og mener også, at der er behov for fokus på, hvordan man får det samarbejde, som de nye retningslinjer foreskriver, til at fungere bedst muligt – så det ikke kommer til at gå ud over børnene og de unge.
Næstformand i BUP, Hanne Børner, peger på, at der er flere forudsætninger for succes. En ting er, at de praktiserende læger i hvert enkelt tilfælde skal sige ja til den plan for videre behandling og samarbejde med psykiatrien, som følger med patienten ud i almen praksis. En anden er, at lægen skal kunne få fat på en psykiater, når han står og har brug for svar på nogle spørgsmål. Og en tredje er, at lægen, hvis han synes, det bliver for kompliceret, skal kunne henvise barnet eller den unge med ADHD tilbage til psykiatrien. Og endnu en forudsætning er, at psykiaterne gør mere ud af undervisningen over for de praktiserende læger.
Således understreger Hanne Børner, at opfyldelsen af de nye retningslinjer fordrer et øget træk på ressourcerne. Og hun kan godt være bekymret for, om de vil være til stede. Men det vil tiden vise, som hun siger.
”Helt sikkert er det dog, at hvis disse forudsætninger ikke er til stede, kan det ikke undgå at få konsekvenser for børnene og de unge med ADHD,” påpeger hun.
Politikerne vender ryggen til lægerne
Også Anders Beich frygter for konsekvenserne, fordi udredning og opfølgning af ADHD er en opgave, der kræver høj faglig ekspertise og ikke en, som specialet almen praksis dækker uden videre.
”Vi kan godt vedligeholde med medicin og foretage nogle af de undersøgelser, der skal til ifølge planen. Men vi er bare ikke de rette til at foretage det lægelige skøn og vurderingen af, om det går, som det skal for denne gruppe. Vi gør det bedste, vi kan, hvor der er langt mellem børne- og unge psykiaterne. Men vi tror ikke, det bliver nemmere i fremtiden at få adgang til hurtig rådgivning fra en psykiater, der kender patienten. Jeg er bekymret for konsekvenserne for børnene og de unge med de retningslinjer, der ligger nu. Og vi ser dem som endnu et eksempel på urimelig opgaveglidning til almen praksis,” siger han og tilføjer, at det er tiden slet ikke til, så længe almen praksis-sektoren inden for en kort årrække vil mangle 1.500 læger alene for at kunne dække de opgaver, som den skal.
”Politikerne har vendt ryggen til dem, som de vil have til at løse opgaverne og laver programmer og retningslinjer uden at involvere de berørte fagpersoner,” siger Anders Beich.
De nye retningslinjer er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Danske Regioner og KL. Målet var fra start dels at gøre kommandovejene mere klare, dels at dæmpe omkostningerne på området ved at fordele opgaverne bedre.