Retspsykiatriske patienter og læger vurderer fysisk helbred helt forskelligt

Dansk studie viser, at retspsykiatriske patienter selv mener, at de har et godt fysisk helbred. Det står i kontrast til patienternes klinisk vurderede helbredstilstand. Vi skal blive bedre til at forstå patienterne, siger medicinstuderende Nikoline Busk.

Det danske studie, som er publiceret i Nordic Journal of Psychiatry, sætter fokus på en velkendt problemstilling i psykiatrien: Patienter med psykisk sygdom dør i gennemsnit 15 til 20 år tidligere end baggrundsbefolkningen, og overdødeligheden skyldes primært somatiske sygdomme. Men hvorfor er overdødeligheden så markant? Og kan man gøre noget ved det?

”Uenigheden mellem læge og patienter kan muligvis forklares af forhold som begrænset sundhedskompetence og den måde, som psykiske og somatiske symptomer påvirker hinanden og opleves på,” siger Nikoline Busk, der er førsteforfatter til studiet. Hun er medicinstuderende og har lavet analysen af de retspsykiatriske patienters helbred som et forskningsprojekt under studiet.

84 procent var overvægtige

I studiet deltog 69 patienter fra de retspsykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg. De udfyldte dels et spørgeskema (kaldet SF-12), hvor de vurderede deres eget helbred på en skala fra 1 til 5. Disse vurderinger blev sammenholdt med en læges vurdering af patienternes fysiske helbred ved brug af Clinical Frailty Scale (CFS).

Resultaterne viste, at 79 procent af patienterne vurderede deres somatiske helbred som ’godt’ eller ’bedre’. Derimod viste den lægelige vurdering, at patienterne havde en række somatiske risikofaktorer: 25 procent havde forhøjet blodtryk, 84 procent var overvægtige, 55 procent havde metabolisk syndrom, og i gennemsnit havde de røget en pakke cigaretter om dagen i 20 år.

”Vi kunne se en meget dårlig overensstemmelse mellem hvordan patienter og læger vurderede det somatiske helbred. Vi havde forventet en se en uoverensstemmelse, men ikke så udtalt. Lige gyldigt hvordan vi gik til det metodologisk, så var der stor uenighed om patienternes og lægernes opfattelse af det fysiske helbred,” siger Nikoline Busk.

”Studiets resultater kan bruges til at kigge på, hvordan vi taler sammen klinikere og patienter imellem, når vi håndterer en sårbar gruppe patienter. Og det tyder på, at vi i hvert fald ikke taler helt samme sprog. Måske studiet kan være med til at se på, om opfattelse af sundhed og sygdom er anderledes hos personer med alvorlig psykisk lidelse.”

Nikoline Busk er selv på vej til at blive kliniker, når hun er færdig med medicinstudiet. Og forskningsprojektet har fået hende til at tænke over, hvordan hun skal møde patienterne.

”Typisk vil jeg indlede en konsultation med at spørge patienten, hvordan det går. Men nu vil jeg lægge mere mærke til, hvordan patienten ser ud til at have det, og hvordan vi får talt om det. Resultaterne fra undersøgelsen viser i hvert fald, at vi som fagfolk skal være forsigtige med at bruge selvvurderet helbred som indikator for patienternes faktiske helbredstilstand.”

Samme problem i almenpsykiatrien

Internationalt findes der stort set ingen videnskabelig litteratur, hvor man har sammenlignet selvvurderet somatisk helbred og lægeligt vurderet helbred blandt retspsykiatriske patienter. Det danske studie er foretaget blandt indlagte retspsykiatriske patienter, fordi det er et godt udgangspunkt for dataindsamling, da de har lange indlæggelsesforløb og faste kontaktpersoner, som kunne hjælpe dem med spørgeskemaerne.

”Hvis vi havde lavet undersøgelsen i den almene psykiatri, tror jeg dog også, at vi havde set samme forskel mellem det selvvurderede helbred og det lægevurderede helbred. Det er selvfølgelig gisninger, for vi har ikke undersøgt det i vores studie, men vi kan se på anden litteratur, at alment psykiatriske patienter og retspsykiatriske patienter ligner hinanden på somatisk sygdom, og når det kommer til dødelighed,” siger Nikoline Busk.

Lige nu sker der en organisatorisk sammenlægning af somatik og psykiatri i regionerne, hvor et af formålene netop er at tænke behandlingen af fysiske og psykiske sygdomme sammen.

”Vores resultater taler lige ind i den sammenlægning og er kun blevet mere relevante, siden vi begyndte med vores projekt. Det bliver vigtigt at sikre, at vi forstår hinandens sprog, når vi taler om fysisk helbred,” siger Nikoline Busk.