Nyt fra Vælg Klogt: Helbredstjek til raske gør mere skade end gavn
En ny anbefaling fra Vælg Klogt advarer mod systematiske helbredstjek til voksne uden symptomer. Forskningen viser, at effekten er ikke-eksisterende – og konsekvenserne kan være alvorlige, både for patienten og sundhedsvæsenet.
Mange praktiserende læger oplever, at borgere uden symptomer efterspørger et helbredstjek for "en sikkerheds skyld". Tendensen bakkes op af et voksende marked for private sundhedsforsikringer og klinikker, der reklamerer med scanninger og blodprøver uden nogen form for faglig indikation.
Men helbredstjek til raske gør ikke gavn. Tværtimod. Det er konklusionen i en ny anbefaling fra Vælg Klogt – et samarbejde mellem lægefaglige selskaber og patientforeninger. Anbefalingen bygger på stærk evidens og peger på en række alvorlige konsekvenser: overdiagnostik, unødvendige behandlinger og øget pres på et i forvejen belastet sundhedsvæsen.
Ingen effekt på dødelighed – men flere unødvendige diagnoser
Anbefalingen bygger blandt andet på et Cochrane-review fra 2019, der inkluderede 17 randomiserede studier med 251.891 raske deltagere. Reviewet viste ingen effekt af systematiske helbredstjek på hverken samlet dødelighed, kræftdødelighed eller dødelighed ved hjerte-kar-sygdomme.
"Vi har et solidt evidensgrundlag for, at systematiske helbredstjek ikke har nogen gavnlige effekter af betydning. Når man ser på alle studierne samlet, er risikoen for dødelighed præcis den samme, om man får tilbudt et helbredstjek eller ej," siger Karsten Juhl Jørgensen, professor i almen medicin ved Syddansk Universitet, til Vælg Klogt.
Derimod fandt man en øget forekomst af diagnoser i helbredstjekgruppen. Det drejede sig især om mindre afvigelser, for eksempel let forhøjet blodtryk eller let forhøjet kolesterol, som i mange tilfælde ikke har betydning for patientens helbred – men som alligevel førte til medicinering, henvisning og bekymring.
Overdiagnostik og unødig behandling
Ifølge Maria Krüger, praktiserende læge og næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin, er det netop det kliniske paradoks, som mange læger møder i konsultationen:
"Når man screener raske mennesker og undersøger flere organer, finder man næsten altid små afvigelser. Ofte er de ikke skadelige – men det er svært at ignorere fund, når de først er opdaget. Det kan føre til unødvendige udredninger og bekymringer," siger hun til Vælg Klogt.
Hun understreger, at selv fund uden betydning kan føre til bivirkninger og indgreb:
"Det kan betyde behandlinger, der i nogle tilfælde gør mere skade end gavn. Det kan være sygedage, bivirkninger og tab af livskvalitet – helt uden at det reelt forbedrer patientens sundhed."
Systembelastning og afkoblet ansvar
Et af hovedproblemerne er, at mange af disse helbredstjek starter i det private – men efterfølges af udredning og kontrol i det offentlige. Det fremhæver Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen:
"De private klinikker går uden om den offentlige prioritering og sender patienter videre til det offentlige, hvor sundhedsvæsenet skal bruge tid og ressourcer på at afkræfte ubetydelige fund. Det er dyrt, det er dårligt prioriteret – og det flytter fokus væk fra sundhedsvæsenets vigtigste opgave: at hjælpe dem, der er syge," siger hun.
Hun advarer samtidig mod den falske tryghed, der kan opstå, når en borger lader sig berolige af et "normalt" tjek og derfor ignorerer senere symptomer.
Klinisk værktøj til almen praksis
Vælg Klogts anbefaling er tænkt som et konkret redskab til praksis, der kan støtte læger i at sige nej til test og procedurer uden dokumenteret effekt. Anbefalingen formidles via Sundhed.dk, Lægehåndbogen og kliniske retningslinjer, så den kan indgå i daglig klinisk praksis.
"Sundhedspersonalet har brug for støtte til at sige nej til unødvendige test. Vælg Klogt-anbefalingen kan give dem faglig rygdækning og et klart grundlag for dialogen med patienterne," siger Maria Krüger.
Det understreges, at anbefalingen ikke gælder opportunistisk screening eller målrettede undersøgelser ved risikofaktorer som rygning, svær overvægt eller arvelighed. Her vil det fortsat være lægens faglige vurdering, der afgør behovet.
"Lægerne har fagligheden til at vurdere situationen, og hvorvidt patientens omstændigheder lever op til, at man kan undgå visse procedurer. Derfor kan de også trygt følge anbefalingerne fra Vælg Klogt, som er fagligt funderede," sagde Lizzi Krarup Jakobsen, direktør i Styrelsen for Patientklager, sidste år.