MS-leder er blevet praksislæge: Systemet forhindrer, at MS-patienterne kan komme tidligt i behandling

Den tidligere leder på MS-området, Merete Stubkjær Christensen, er tilbage som praktiserende læge, og oplevelsen har chokeret hende. På trods af sit gode netværk i det faglige sclerose-miljø, kan hun ikke trænge igennem med henvisninger om udredning og hjælpemidler til MS-patienter. Vi må se i øjnene, at vi allerede er ved at skabe et A-hold og et B-hold på sundhedsområdet, siger hun.

Efter 14 år med topposter i sundhedsvæsenet er den tidligere leder på Regionshospitalet og universitetsklinikken Hammel Neurocenter og senere på Sclerosehospitalerne tilbage ved sit oprindelige speciale som praktiserende læge i Nr. Snede i Midtjylland. Det har givet hende chokerende nye perspektiver på det danske sundhedsvæsen.

”Jeg er virkelig blevet chokeret. Jeg synes, at jeg har været meget tæt på sundhedsvæsenet, men det har alligevel overrasket mig at se det fra den anden side og opleve, hvor svært det faktisk kan være at få blandt andet MS-patienter vurderet på sygehusene,” siger Merete Stubkjær Christensen.

”Det er blevet meget tydeligt for mig, at vi er godt på vej til at have skabt et sundhedsvæsen med et A-hold og et B-hold. For dem, der har en sundhedsforsikring eller har økonomisk mulighed for selv at tilkøbe noget, får løst deres problemer – og de andre må vente.”

Henvisning blev afvist

Merete Stubkjær Christensen fortæller om en ung kvinde på 27 år, der kommer til hende i klinikken med symptomer på noget, der kunne være multipel sclerose. Kvinden har følelsesløshed på områder ved foden og benet, og Merete Stubkjær Christensen undersøger hende neurologisk og får taget blodprøver på hende. Ved næste konsultation har kvinden et nyt følelsesløst område. Merete Stubkjær Christensen vurderer nu, at kvinden bør udredes for MS hurtigst muligt og eventuelt sættes i behandling. Så hun sender en henvisning til hospitalet. Men den bliver afvist.

”Jeg får besked om at henvise til en speciallæge i neurologi. Det betyder, at hun mister sin udrednings- og behandlingsret på hver 30 dage, fordi de privatpraktiserende speciallæger ikke er underlagt denne rettighed. At være ’afvist’ betyder også, at man ikke fra hospitalet viderehenviser til det private,” siger hun.

Men Merete Stubkjær Christensen giver ikke op så let. Hun ringer til regionens patientkontor for at høre, om udredningsretten på 30 dage kan komme i spil, men der er ingen muligheder, fordi neurologerne har afvist henvisningen. Dernæst ringer hun direkte til den neurologiske overlæge, der har afvist henvisningen, men han kan ikke gøre noget, fordi de har fået besked på at afvise alle henvisninger med ”uspecifikke symptomer” – og hos dem er følelsesforstyrrelser blevet defineret som ”uspecifikke symptomer”.

”Jeg kender neurologen som både dygtig, omhyggelig og erfaren, og han kender alt til betydningen af hurtig behandling for MS, men han har accepteret forholdene.”

Enden på historien bliver, at den unge kvinde må vente – i lang tid, for i hendes område er der otte til ni måneders ventetid på en privatpraktiserende neurolog. I de følgende måneder ser Merete Stubkjær Christensen patienten en gang om måneden for trods alt at følge hende, og følelsesløsheden hos den unge kvinde bliver mere udbredt. Og som studerende har patienten ikke råd til at betale for en privat sundhedsforsikring.

”Det var forfærdeligt frustrerende at se på – og svært at blive ved med at holde til som praktiserende læge,” siger hun.

Ville ikke bevilge en vippeseng

Merete Stubkjær Christensen fortæller også om en ældre kvinde med MS i klinikken, hvor sygdommen er så fremskreden, at hun ikke længere får medicinsk behandling og derfor ikke ses på en scleroseklinik. Men hun kommer stadig hos sin praktiserende læge, da hun har store problemer med spasticitet i benene om natten og derfor har svært ved at sove.

Gennem Sclerosehospitalerne bliver der ansøgt om at få bevilget en specialseng, der kan vippe om natten og afhjælpe spasmerne i benene. Sengen koster 35.000 kroner, men hjælpemiddelcentralen i kommunen ville ikke bevilge sengen, fordi hun ikke har truende tryksår. Til gengæld vil hjemmeplejen i kommunen gerne fortsætte med at bevilge en natlig vending i døgnet til knap 1.000 kroner.

”Så kommunen sagde reelt set nej til en besparelse på over 300.000 kroner om året ved at sige, at hun ikke måtte få sengen. Men det er der ikke nogen, der får øje på, for pengene kommer fra forskellige små kasser i kommunen, og der er ikke nogen, der har overblikket over dem, siger Merete Stubkjær Christensen.

I tilfældet med den ældre kvinde endte det med, at de pårørende valgte at betale for sengen selv.

Bedre samarbejde nødvendigt

Merete Stubkjær Christensen er frustreret over at opleve, hvordan virkeligheden er blevet ude hos de praktiserende læger. Før sine lederjobs i det danske sundhedsvæsen har hun arbejdet som praktiserende læge i Norge og her oplevet, hvordan de praktiserende læger alene på grund af de store afstande i Norge blev nødt til at påtage sig flere opgaver, før patienterne skulle henvises til specialiseret behandling på hospitalerne.

”Mange af de måder kunne man sagtens overtage her i Danmark, hvis man lod de praktiserende læger stå for flere opgaver sammen med kommunerne, siger Merete Stubkjær Christensen.

”På MS-området har en del patienter så fremskreden sygdom, at de ikke længere får medicin og derfor heller ikke ses på de neurologiske afdelinger. Men disse patienter kunne have stor brug for at få årskontroller hos de praktiserende læger og blive tilset af et tværfagligt team, som kunne optimere på deres situation og gøre dem selvstændige i længere tid.”