En forkølet Sophie Løhde var for anden gang i sin karriere med til at præsentere en kræftplan. Hun præsentrerede også Kræftplan 4 i 2016.
Kræftplan V: En ny rolle til de praktiserende læger i et mere sammenhængende efterforløb for kræftpatienter
Kræftplan V tilfører 600 millioner kroner årligt til kræftområdet og rummer 36 initiativer, der skal gøre op med ulighed og manglende sammenhæng i opfølgningen på kræft. En stor del af den opgave placeres nu i almen praksis.
Det var en grå og fugtig forårsformiddag i Køge, da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fredag middag trådte frem foran pressen på Universitetssygehuset i byen. Hun var tydeligt forkølet: "Jeg skal lige sige, at jeg er lidt snottet i dag, så I må bære over med mig," sagde hunl, før hun præsenterede den i kroner og ører mest omfattende kræftplan i dansk historie.
Da mødet var slut, nåede hun knap at træde ned fra podiet, før hun sagde lavmælt: "Nu skal jeg altså pudse næse".
Men budskabet blev leveret: Kræft skal ikke længere defineres alene af behandling og overlevelse. Det handler også om livet efter — og her spiller de praktiserende læger en hovedrolle.
Med den nye Kræftplan V får almen praksis en stærkere og mere defineret rolle i opfølgningen på kræftforløb. Planen tilfører 600 millioner kroner årligt til området og introducerer 36 initiativer. For de praktiserende læger betyder det blandt andet en øget forpligtelse til at identificere og koordinere opfølgning på senfølger, vurdere rehabiliteringsbehov og sikre tryghed i overgangen fra hospital til eget hjem.
En særlig indsats rettes desuden mod patienter, der præsenterer uspecifikke symptomer i almen praksis. Kræftplan V understreger behovet for større fokus på tidlig opsporing i denne patientgruppe, hvor differentialdiagnostikken ofte er kompleks, og hvor risikoen for forsinket udredning er høj. Det fremgår, at almen praksis skal understøttes med bedre adgang til beslutningsstøtte og relevante diagnostiske tilbud, så patienter med vedvarende, men uklare symptomer hurtigt og effektivt kan vurderes for mulig alvorlig sygdom, herunder kræft.
Øget ansvar for opfølgning og planlægning
Egen læge skal fremover afholde en systematisk opfølgende samtale med alle patienter, der har gennemgået et kræftforløb. Der skal udarbejdes en individuel opfølgningsplan, hvor behov for henvisning til senfølgeklinik, rehabilitering, kostvejledning eller psykologisk støtte vurderes og igangsættes. Lægen bliver dermed tovholder på et efterforløb, der hidtil har været sporadisk og uensartet på tværs af landet.
"Vi lavede en vejledning om en sådan samtale for fem år siden, men det ønskede regionerne ikke at investere i dengang, så mange af os har foretaget den slags længere samtaler pro bono i stedet," fortalte formand for DSAM, Bolette Friderichsen, til Medicinsk Tidsskrift 22. januar 2025.
Denne udvidede rolle er et svar på den voksende gruppe af patienter, der overlever kræft og lever med fysiske og psykiske senfølger. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever 400.000 danskere med eller efter en kræftsygdom, og op mod 60 procent oplever senfølger som træthed, smerter, depression, tarmproblemer eller nedsat kognitiv funktion.
"På den måde har det stor betydning, om man fra starten af har patientens status som tidligere kræftsyg med i historikken, umiddelbart efter han eller hun har overstået behandlingen for sin kræftsygdom," sagde Friderichsen.
Senfølgeklinikker og klar ansvarsfordeling
Kræftplan V åbner for, at alle regioner skal etablere generelle senfølgeklinikker, som modtager patienter med komplekse og sammensatte senfølger. Klinikkerne får desuden en vidensfunktion, der skal understøtte almen praksis med sparring og henvisningsvejledning.
Der udarbejdes nationale retningslinjer, som fordeler opgaverne mellem sygehus, kommune og praktiserende læger. Det skal være entydigt, hvem der har ansvar for opfølgning på for eksempel træningsbehov, lindrende behandling eller psykosocial støtte.
Egen læge får også en rolle i vurderingen af patientens behov før behandlingsstart. Det kan dreje sig om præhabiliterende indsatser som fysisk træning, ernæringsvejledning og rygestop. Særligt for ældre og multisyge patienter kan det forbedre forløbet og mindske komplikationer under og efter behandling.
Forebyggelsesdelen af Kræftplan V skærper desuden krav til tobaks- og nikotinregulering samt indfører 18-års aldersgrænse for solariebrug. Det skal understøtte de praktiserende lægers arbejde med risikovurdering og livsstilsintervention.
Bedre datagrundlag og patientinddragelse
Kræftplanen indeholder flere initiativer, der skal forbedre informationsudvekslingen på tværs af sektorer. Det omfatter udviklingen af digitale visningsløsninger, der giver overblik over patientens samlede kræftforløb. Derudover skal PRO-data (patientrapporterede oplysninger) udbredes, så lægen kan få direkte indsigt i patientens vurdering af helbred og livskvalitet.
Systematisk patientinddragelse i hele forløbet fremhæves som et mål. Den praktiserende læge skal være en del af dialogen, fra før behandling igangsættes til opfølgning på senfølger, og aktivt medvirke til at afstemme behandlingsmål og forventninger.
For at sikre ens adgang til ny og avanceret kræftmedicin foreslås det, at behandling af ansøgninger om individuel ibrugtagning samles i én regional lægemiddelkomité. Det skal styrke retssikkerheden og sikre lægefagligt funderede beslutninger.
Læs Kræftplan 5 her. Den har fået navnet ´Et bedre liv med og efter kræft´
Kræftplan V indeholder 36 initiativer fordelt på fire indsatsområder:
Kræftpatienters livskvalitet skal øges
- Egen læge skal sikre opfølgning efter kræftforløb
- Styrkede rehabiliteringstilbud
- Nye krav til indsatser før kræftbehandling
- Hjælp til at undgå hårtab under kræftbehandling
- Senfølgeklinikker i hele landet
- Klar rollefordeling på senfølgeområdet
- Hjælp til tandproblemer efter kræftbehandling
- Tryghed og lindring i rette tid
- Døgndækket palliativ rådgivning
Kræftforløb skal tilrettelægges efter den enkelte patient - Videreudvikling af kræftpakkerne
- Effektive screeningsprogrammer
- Flere skal have glæde af screeningstilbuddene
- Systematisk patientinddragelse i kræftforløb
- Udvikling af digitale løsninger til patientinddragelse
- Mere tryghed og sammenhæng i kræftforløb
- Styrket information på tværs af sundhedsvæsenet
- Bedre behandling gennem tidlig opsporing
- Styrket oplysning om sundhedstilbud og symptomer på kræft
Flere gode og kræftfrie leveår - Aldersgrænse for solariebrug for børn og unge
- Kvalitetstjek af solarieloven
- Oplysningsindsats om solariebrug
- Målrettet, datadrevet kommunal forebyggelse
- Færre forhandlere af tobak og nikotin
- Nye sundhedsadvarsler på nikotinprodukter
- Anmeldelsespligt for nye nikotinprodukter
- Bedre hjælp til rygestop
- Øget kendskab til alkohol som risikofaktor for kræft
- Bedre hjælp til børn med svær overvægt
- Markedsføringsrestriktioner på usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år
- Styrket brancheansvar
Kvaliteten på kræftområdet skal udvikles og styrkes - Bedre brug af kunstig intelligens og sundhedsteknologi
- Styrket brug af data på kræftområdet
- Lige adgang til kræftmedicin
- Bedre brug af sundhedsdata til kræftbehandling tilpasset den enkelte
- Mere viden om kræftbehandling i det nære sundhedsvæsen
- Mere robust kræftbehandling