DSAM: Kræftplan V rummer forslag, som vi kom med for over fem år siden

Praktiserende læge, DSAM-formand Bolette Friderichsen er glad: Selskabets over fem år gamle vejledning om opfølgning til kræftpatienter bliver nu med Kræftplan V anbefalet som fremtidig praksis af landets øverste myndighed.

Det er en positiv DSAM-formand, som Medicinsk Tidsskrift får i telefonen efter offentliggørelsen af Kræftplan V.

”Her er en masse godt,” siger Bolette Friderichsen, og fremhæver senfølger som det vigtigste punkt. 

”Vi har i mange år mærket i almen praksis, at der er 300.000 i Danmark, som lever med senfølger af en art efter en kræftsygdom. Mange patienter er lettede over at være færdige med behandlingen for deres sygdom, men de er stadig rundtossede efter forløbet. Derfor kan det for mange give mening med en kræftopfølgningskonsultation, hvor man taler med lægen og kommer hele kompasset rundt, lægger en plan og skaber et overblik. Vi lavede en vejledning om en sådan samtale for fem år siden, men det ønskede regionerne ikke at investere i dengang, så mange af os har foretaget den slags længere samtaler pro bono i stedet.”

Kræftplan V lægger nu vægt på at styrke indsatsen for senfølger i almen praksis og sikrer ressourcer og kapacitet til at håndtere opgaven.

I det faglige oplæg står der blandt andet (på side 56), at det er ”afgørende, at almen praksis fremadrettet får de rette rammer, herunder kapacitet, viden og kompetencer samt den rette information om patientens forløb, for at kunne bistå med håndtering af senfølger til kræft og i det hele taget tage større del i kræftopfølgningen.”

I punkt 6 af anbefalingerne lyder det ligeledes, at i ”alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en integreret del, så der tages stilling til patienter/borgeres rehabiliteringsbehov før, under og/eller efter endt behandling. Der skal være ensartede indsatser landet over for at fremme borgernes funktionsevne og livskvalitet.” 

Tydelig inspiration er hentet fra DSAM’s vejledning fra 2019, siger Bolette Friderichsen. Hun har også deltaget i møder op til udformningen af kræftplanen, hvor medarbejderne fra Sundhedsstyrelsen havde medbragt DSAM-vejledningen.

”Du vil genkende mange ting fra vores vejledning i det aktuelle forslag. Og det glæder jeg mig naturligvis over, for vi er kede af det, når regionerne ikke vil betale for de forslag, DSAM kommer med. Jeg var i radioen med formanden fra Senfølgerforeningen, og hun udtalte, at ingen kerer sig om den her gruppe, men her måtte jeg svare, at vi har i DSAM altså haft øje for det her behov i de seneste fem år.”

Forskellige tilgange på hospitaler og i lægehuse

Senfølger bliver håndteret forskelligt i almen praksis og på hospitalerne, påpeger Bolette Friderichsen også.  

Man møder patienter med senfølger på en anden måde hos den praktiserende læge end i senfølge-ambulatoriet eller hos onkologer og hæmatologer, hvor patienten har deres kræftdiagnose skrevet hen over panden, mener hun. 

”Det kan få betydning for deres behandling. Et vilkår som hjernetræthed vil man i almen praksis ikke altid koble med et kræftforløb.  Måske har patienten været hos en anden familielæge, dengang han eller hun havde kræft, og derfor er lægen slet ikke opmærksom på, at en borgers problemer kan have forbindelse til en tidligere kræftsygdom.  Derfor kan det medføre sygemeldinger, stress og sure arbejdsgivere for borgere, hvis læge ikke har mulighed for at tage tilstrækkelig højde for tidligere sygdomshistorie.”

Hvis hjernetræthed derimod opdages som en senfølge i tide, kan den praktiserende læge hjælpe patienten med at acceptere situationen og eventuelt drøfte muligheden for nedsat arbejdstid.

”På den måde har det stor betydning, om man fra starten af har patientens status som tidligere kræftsyg med i historikken, umiddelbart efter han eller hun har overstået behandlingen for sin kræftsygdom,” siger DSAM-formanden.

Efterlyses: Velovervejede kontroller

Bolette Friderichsen har også en enkelt bekymring, der knytter sig til det fremtidige arbejde med kræftpatienterne i lyset af forslaget til Kræftplan V.

”Der står et sted i forslaget, at flere slags kræftsygdomme skal overgå til kontrol i almen praksis. Det kan gælde for eksempelvis lungekræft eller modermærkekræft. Faste kontroller i form af eksempelvis scanninger kan på én gang medføre over- og underdiagnostik, da man vil finde ubetydelige fund, samtidig med at der kan opstå falsk tryghed mellem kontrolundersøgelserne.”

Bolette Friderichsen håber derfor, at de enkelte subspecialer overvejer grundigt, hvornår det faktisk giver mening, at praktiserende læger overtager de her kontroller med fastlagte intervaller, og at det ikke er en opgave, som almen praksis skal overtage, blot fordi hospitalslægerne finder den meningsløs.

”Det er min opfordring til hvert enkelt subspeciale: Tænk lige godt igennem og afsøg i litteraturen, hvad der egentlig giver mening for jeres patientgruppe, inden I giver os nye opgaver.” 

Danske Regioner overser palliativ indsats i almen praksis

Når Bolette Friderichsen overvejende er positivt stemt over for kræftplanen, er det også fordi, at den stiller skarpt på palliation og almen praksis.

Danske Regioner fokuserer ifølge den faglige formand meget lidt på palliation i almen praksis, da det for regionerne tilsyneladende kun er noget, der udgår fra sygehusene. Før jul fik sundhedsministeren stillet et spørgsmål, som gik på palliation og bad Danske Regioner redegøre for situationen. Her fokuserede Danske Regioner kun på udkørende teams fra hospitalerne, og ikke det store arbejde, praktiserende læger udfører.

”Hospitalernes tilbud er fine, men dækker slet ikke behovet. Og det er forbløffende, at Danske Regioner som driftsherrer slet ikke medtænker os, når de redegør for området. I Region Nordjylland er palliation ikke dækket af en regional aftale, men er fritidsarbejde, som ikke bliver honoreret ud over basisbesøget. Men palliativt arbejde er ofte meget mere omfattende, og man bruger hele sin person, og ens egen dødsfrygt kommer i spil, når det palliative arbejde gælder terminale patienter.” 

Som det er nu, må praktiserende læger selv ligge og “rode med det” i Region Nordjylland, hvor Bolette Friderichsen har sin egen praksis, i Hobro.   

“Derfor er det godt, at den nye kræftplan også har blik for almen praksis og palliation, for patientvolumen er alt for stor til, at hospitalerne kan varetage opgaven selv,” siger hun.

PLO-formand Jørgen Skadborg skriver kortfattet i en mail til Medicinsk Tidsskrift, at man i PLO ser frem til at studere planen nærmere.

”Overordnet ser vi positivt på, at almen praksis skal spille en større rolle og løse flere opgaver i fremtidens sundhedsvæsen. Men det kræver, at vi bliver væsentligt flere praktiserende læger, og at man tilfører mere økonomi til vores del af sundhedsvæsenet, sådan som det forudsættes i sundhedsreformen”.