Erfaren praksislæge: Det slider at få de mange henvisninger tilbage

Som praktiserende læge i Roskilde oplever Gunver Lillevang næsten dagligt at få afvist henvisninger til hospitalerne. Noget som hun ikke oplevede i samme grad for ti år siden. Hun mener, at det både går udover fagligheden og trivslen.

”Det er tæt på, at det er dagligt, jeg får afvist henvisninger. Jeg har en oplevelse af, at sygehuset har et behov for at holde folk ude eller skubbe opgaver væk. Det er som om, at de spiller bordtennis i stedet for at gribe bolden.”

Sådan siger Gunver Lillevang, der er praktiserende læge hos Lægerne ved Røde Port i Roskilde, som hører under Region Sjælland. Hun oplever særlig hyppigt at få afvist henvisninger til psykiatrien.

”Jeg er ikke i tvivl om, at psykiatrien mangler personale og er nødt til at prioritere hårdt. Men hvis vores patienter bliver afvist i den regionale psykiatri, så ender svært psykisk syge i de privatpraktiserende psykiateres verden, hvor der kan være et til to års ventetid både for børn og voksne. Nogle af disse børn har skolevægring, og så er der både et barn og en forælder, der hverken kan komme i skole eller på arbejde i flere år,” siger Gunver Lillevang og uddyber:

”Jeg henviser kun, hvis jeg ikke kan håndtere patienten i almen praksis, enten udredningsmæssigt eller behandlingsmæssigt. Så hvis henvisningen bliver afvist, og en patient skal vente et til to år på at komme i behandling hos en privatpraktiserende psykiater, er det mig, der skal tage mig af patienten i mellemtiden. Men jeg henviste jo kun i første omgang, fordi jeg havde brug for specialiseret hjælp til patienten. Så det ender med nogle situationer, hvor det er rigtig svært at hjælpe patienten, og det bliver virkelig træls.”

Unødvendigt arbejde

Som et andet eksempel fortæller Gunver Lillevang, at hun for nylig har brugt meget tid på at hjælpe et par, der skulle henvises til fertilitetsbehandling på Rigshospitalet. Parret har tidligere fået hjælp til at få deres første barn på Rigshospitalet, så egentlig burde henvisningen være simpel. Det er den dog ikke, fordi Region Hovedstaden har nogle henvisningskriterier, som Gunver Lillevang som læge i Region Sjælland ikke er fuldt bekendt med. Derfor bliver hendes henvisning afvist flere gange med skiftende anvisninger om at få taget nye prøver på parret og derefter lave en ny henvisning. Tilsammen blev der på grund af adskillige afvisninger tilsammen sendt syv henvisninger over flere måneder og brugt to til tre timer på en opgave, der burde have taget en halv time.

”Det er bare virkelig enerverende, for parret har fået taget blodprøver to til tre gange hver, og både min sekretær og jeg har brugt lang tid på det. Henvisninger bliver jævnligt afvist, bare der mangler en enkelt oplysning, og så skal man have fat i patienten igen for at få formuleret og sendt en ny henvisning, i stedet for, at hospitalet bare kunne efterspørge den manglende oplysning.”

Situationen er forværret

Gunver Lillevang har været praktiserende læge siden 2011 og oplevet, at situationen med de afviste henvisninger er blevet meget værre.

”For ti år siden fandtes afviste henvisninger nærmest ikke. Måske ville jeg hvert halve år få besked om, at der manglede noget i en henvisning. Afvisningerne begyndte for seks til syv år siden, og så er det bare blevet værre og værre,” siger Gunver Lillevang. Hun tilføjer:

”Det betyder, at både patienterne og os læger føler, at vi ikke bliver hjulpet. Som læger bliver vi ekstremt pressede af det, fordi der i forvejen er mangel på praktiserende læger.”

Trivslen under pres

Gunver Lillevang har tidligere været med til at udarbejde to klyngepakker om trivsel og samarbejde til læger i almen praksis. Hun er bekymret for, om de afviste henvisninger får konsekvenser for trivslen i praksisklinikkerne.

”Det her er simpelthen en meget stor sten i skoen. For det handler om, at vi ikke får hjælp til de patienter, hvor vi har brug for hjælp. Hvis man får afvist 10 eller 20 procent af de henvisninger, man sender til hospitalet, så sidder man selv tilbage med aben. Og det slider rigtig meget. Der er formentlig nogle af mine kolleger, der ender med at gå tidligere på pension på grund af afviste henvisninger, for det er en hård belastning,” siger hun.

A- og B-holdet

I sin praksis oplever hun, at situationen med de afviste henvisninger allerede har skabt to hold i sundhedsvæsenet.

”Det er helt evident, at vi har et A-hold og et B-hold, fordi mange har en privat sundhedsforsikring. Jeg spørger ofte mine patienter, om de har en forsikring. For der er ingen grund til, at en patient, der skal henvises til for eksempel psykiatrien, skal være hjemme fra arbejde i længere tid, hvis patienten i stedet kan henvises til en privatpraktiserende psykiater med sin sundhedsforsikring og få hurtigere hjælp,” siger Gunver Lillevang. ■

Rapport bekræfter: Kraftig stigning i afviste henvisninger

En forskningsrapport fra forskningsenhederne i almen praksis på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet viser, at antallet af afviste henvisninger er i kraftig stigning. Andelen af henvisninger fra almen praksis, som afvises af sygehusene, er steget fra 3 procent i 2018 til nu omkring 15 procent. Forfatterne bag rapporten har bedt 15 klinikker i hver af landets 5 regioner om at svare på spørgeskemaer, hvor de opgør ekstraarbejdet forbundet med afviste henvisninger fra hospitalet i en måned i 2025. Her fandt de, at halvdelen af returneringerne indebærer overførsel af opgaver, og de fleste af disse opgaver handler om undersøgelse af, hvad patienten fejler.

Den voldsomme stigning i antallet af afviste henvisninger kan blandt andet forklares med, at hospitalerne i Danmark i 2018 overgik fra aktivitetsbaseret afregning – hvor det var en økonomisk fordel af se flest mulige patienter – til rammestyring, hvor der er et mindre økonomisk incitament til at modtage patienter.

Rapportens hovedforfatter, Jesper Lykkegaard, der er praktiserende læge og professor på Syddansk Universitet, har regnet sig frem til, at der i 2024 blev returneret omkring 200.000 henvisninger på landsplan, uden at hospitalet indkaldte patienten.

”Som følge af sundhedsreformen skal der flyttes opgaver ud til det nære sundhedsvæsen, men spørgsmålet er, om det er gået for hurtigt og i et større omfang, end almen praksis kan håndtere,” siger Jesper Lykkegaard.

”De fleste overførsler af opgaver sker uden koordination mellem hospitalsvæsenet og repræsentanter for de praktiserende læger, så vi skal finde ud af, hvordan vi sikrer tilpas koordination af opgaverne. Samtidig returneres opgaver ofte, fordi de ikke passer ind i den pågældende hospitalsafdelings selvdefinerede opgaveportefølje. Derfor skal vi også finde ud af, hvordan vi skaber et sundhedsvæsen, der virker for patienter med atypiske sygdomme, flere samtidig sygdomme eller usædvanlige omstændigheder omkring deres sygdom.