Lægevidenskabelige selskaber advarer: Regeringens reform kan udhule fagligheden i almen praksis

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber advarer om, at regeringens ændring af almen praksis kan sende erfaring og lægefaglighed ud med badevandet – og gøre det sværere at tiltrække nye læger til faget.

Sundhedsvæsenets maskinrum er under forandring. Fremover skal det ikke længere være Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionerne, men Sundhedsstyrelsen, der beskriver de praktiserende lægers opgaver. For lægerne selv handler det om meget mere end jura og paragraffer. Det handler om, hvem der skal have reel indflydelse på, hvordan patienternes hverdag i klinikkerne ser ud.

Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) advarer i et høringssvar mod, at regeringens lovudkast til en reform af almen praksis kan ende med at svække både fagligheden og rekrutteringen af nye læger. Organisationen kræver, at loven fastslår, at lægefaglige eksperter fortsat skal sidde med ved bordet, når opgaver og standarder fastlægges.

"Man kan synes, hvad man vil om den nye organisering af almen praksis, men det er afgørende for både patienter og praktiserende læger, at vi ikke smider årtiers erfaring og ekspertise ud med badevandet," siger LVS’ formand, overlæge Susanne Axelsen.

Faglighed skal skrives ind i loven

Ifølge LVS er det åbenlyst, at høj kvalitet i patientbehandlingen bygger på, at lægefagligheden har vægt. Det gælder både i hospitalssystemet og i almen praksis. Erfaringen viser, at kvaliteten bliver højere, når beslutninger træffes med alle parter omkring bordet – ikke mindst dem, der leverer behandlingen.

Organisationen understreger, at de lægevidenskabelige selskaber historisk har spillet en central rolle i at beskrive sundhedsfaglige ydelser, og at selskaberne derfor er skrevet ind i en lang række love og bekendtgørelser. LVS frygter, at den tradition er ved at blive sat over styr, når opgavebeskrivelsen nu flyttes til Sundhedsstyrelsen uden en lovsikret garanti for lægefaglig indflydelse.

LVS foreslår samtidig, at en uafhængig instans etableres til at vurdere, om almen praksis lever op til kravene. Organisationen advarer mod, at regionerne sidder med kontrollen alene, fordi de samtidig driver egne klinikker.

"Det er vigtigt med en fagfællebedømmelse. Opgaven med at kontrollere må ikke ligge alene hos regionerne, som jo også driver klinikker og dermed er i konkurrence med de øvrige aktører. Erfaringen er, at det er gavnligt for alle parter – beslutningstagere, embedsværket og de lægevidenskabelige selskaber – at beslutninger træffes med alle parter omkring bordet. Alle bliver klogere," siger Susanne Axelsen.

Hun peger på, at traditionen for lægefaglig deltagelse i at udforme ydelser og standarder er en styrke:

"Vores lange tradition for at de lægevidenskabelige selskaber spiller en meget stor rolle i beskrivelsen af de lægefaglige ydelser har tjent alle godt. Det er derfor meget vigtigt at sikre en lovmæssig forankring af den lægefaglige indflydelse på opgavebeskrivelsen af de primære almen medicinske lægetilbud."

Kontinuitet og forskning under pres

LVS fremhæver, at almen praksis ikke blot handler om daglig patientbehandling, men også om forskning, kvalitetsudvikling og uddannelse af fremtidens læger. I partnerskab med Danske Regioner har PLO gennem årtier opbygget institutioner til efteruddannelse og kvalitetsarbejde, hvor LVS har været repræsenteret i styregrupper og råd. Ifølge høringssvaret må den erfaring og ekspertise ikke gå tabt i en ny organisering.

Samtidig understreger organisationen, at de bedste behandlingsresultater opnås, når patienten sikres kontinuitet – når vedkommende møder den samme læge eller det samme team over tid. Netop det har været svært at opretholde i de regionsklinikker, der er oprettet i lægedækningsområder. Her har højtlønnede vikarer givet høje udgifter, flere unødvendige indlæggelser og et tab af kvalitet, mener LVS.

Frygt for lægemangel i fremtiden

En af LVS’ største bekymringer er, at reformen kan underminere rekrutteringen af nye praktiserende læger. Uden sikker indflydelse på, hvilke opgaver de skal løse, risikerer faget at fremstå uattraktivt for de yngre generationer.

"Man kan ikke forvente, at de næste årgange af læger vil investere i almen praksis uden at have indflydelse på mængden af opgaver eller indholdet af disse," siger Susanne Axelsen.

LVS advarer om, at det kan føre til yderligere lægemangel og dermed flere regionsklinikker, som ifølge organisationen ikke kan levere den samme nærhed og kontinuitet som en fast praktiserende læge. Det vil især ramme de mest sårbare patienter, der har mest brug for en læge, der kender dem.

Ulighed og uklare kerneopgaver

Organisationen peger desuden på, at reformen risikerer at forværre den sociale og geografiske ulighed i sundhed. Ældre, multisyge og borgere i yderområder kan blive særligt hårdt ramt, hvis egen læge-modellen svækkes.

Samtidig kritiserer LVS, at lovudkastet ikke definerer, hvilke opgaver almen praksis skal have ansvaret for – og hvilke der skal væk. Uden en klar afgrænsning af kerneopgaverne vil systemet ifølge høringssvaret være ude af balance mellem krav og resultater.

"Når man har styr på opgavebeskrivelsen, kan man udarbejde en national fordelingsmodel baseret på, hvor mange kerneopgaver en given praksis må forventes at løfte, afhængig af patientlistens sammensætning," skriver LVS og kalder det nuværende forslag til en fordelingsmodel "præmaturt".

Ifølge organisationen bør emner som åbningstider og særlige funktioner på plejehjem og bosteder desuden forblive aftalestof lokalt og ikke skrives ind i en national opgavebeskrivelse.

LVS’ vigtigste pointer

1 Lægefaglige eksperter skal have lovfæstet indflydelse på opgaver og standarder i almen praksis.

2 En uafhængig instans bør vurdere, om krav i opgavebeskrivelsen overholdes, ikke alene regionerne.

3 Kontinuitet og nærhed er afgørende; regionsklinikker har haft svært ved at levere det samme som “egen læge”.

4 Forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse skal bevares og styrkes i en ny organisering.

5 Kerneopgaver i almen praksis skal defineres klart, før en national fordelingsmodel kan virke efter hensigten.

6 Åbningstider og særlige funktioner i pleje og botilbud bør aftales lokalt.