Syv kommuner testede demens-guide – erfaringerne giver klar retning for almen praksis

Ni plejeenheder i Roskilde, Svendborg, Gladsaxe, Helsingør, Aalborg, Egedal og Tårnby har gennem et år afprøvet Sundhedsstyrelsens nye guide til nedbringelse af antipsykotisk medicin.

Afprøvningen er beskrevet i Sundhedsstyrelsens nye erfaringsopsamling, som opsummerer afprøvningen og dens resultater i detaljer.

For praktiserende læger giver afprøvningen et detaljeret billede af, hvordan struktureret dokumentation, mere præcise observationer og faste samarbejdsrutiner kan forbedre beslutningsgrundlaget ved både nyordination og udtrapning. Og nu vil Sundhedsstyrelsen gerne have endnu flere til at tage guiden i brug for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Afprøvningen er gennemført som led i den nationale demenshandlingsplan, der siden 2016 har haft et politisk mål om at halvere forbruget af antipsykotika til mennesker med demens.

Forbruget har i en årrække ligget omkring 20 procent, men var i 2024 faldet til lige under 18 procent. De nye erfaringer viser, hvordan en plejeenhed gennem systematik kan skabe et klinisk robust grundlag for lægens vurdering af behandlingsbehovet.

Klar reduktion i behandling og sikre udtrapninger

De ni plejeenheder monitorerede i alt 37 beboere med demens eller demenslignende symptomer. I april 2024 var 24 beboere i fast behandling med antipsykotisk medicin. I februar 2025 var tallet faldet til 18, hvilket svarer til en reduktion på 25 procent blandt de monitorerede borgere. Det lykkedes samtidig at stoppe behandlingen helt for 17 borgere, hvilket svarer til 40 procent af alle i målgruppen.

Andelen af beboere med en plan for udtrapning steg fra 24 til 50 procent. Plejeenhederne beskriver, at udtrapningerne forløb sikkert, fordi lægen modtog mere detaljerede oplysninger om døgnrytme, triggere, søvn, somatiske symptomer og reaktioner på alternative indsatser. Personalet oplevede også, at de med bedre overblik kunne forudsige uroperioder og dermed mindske risikoen for akutte situationer under udtrapning.

En plejeenhed fandt, at en borger fik bedre mental stabilitet og mindre træthed, når den samlede døgndosis blev fordelt på to tidspunkter i stedet for én stor morgenordination. En anden enhed undgik igangsættelse af behandling ved at dokumentere, at beboerens aggressioner skyldtes uopdaget smerte og ikke psykotiske symptomer.

Observationer styrker diagnostikken og dialogen med lægen

De deltagende plejeenheder arbejdede systematisk med dokumentation, især gennem døgnobservationsskemaer, som blev brugt til at kortlægge adfærd time for time og forstå, om ændringer skyldtes demensprogression, delir, smerte, overstimulering eller bivirkninger. Når personalet beskrev, hvad der udløste uroen, hvordan den så ud, og hvad der virkede aflastende, gav det lægen en mere præcis differentiering mellem symptomer, som ofte kan være svære at skelne i praksis.

Beboerkonferencer blev brugt i flere kommuner som en struktureret, tværfaglig drøftelse af én beboer ad gangen. På møderne deltog plejepersonale, demenssygeplejerske og kommunens praksisteam, og hele forløbet, herunder medicinhistorik, funktionsniveau, livshistorie og somatiske observationer, blev gennemgået. Det gav praktiserende læger et mere samlet billede af situationen, når de blev kontaktet.

På en plejeenhed valgte man at kontakte alle cirka 30 praktiserende læger tilknyttet beboerne for at informere om afprøvningen. Ifølge personalet gjorde det lægerne mere nysgerrige på dokumentationen og mere tilbøjelige til at drøfte behandlingen frem for at videreføre tidligere ordinationer.

En praktiserende læge, som deltog i et af projektforløbene, gennemførte fælles undervisning for plejepersonalet om antipsykotika og demens og oplevede efterfølgende, at kommunikationen blev både hurtigere og mere præcis.

Når plejen kunne beskrive præcist, hvad der var afprøvet, og hvordan beboeren havde reageret, blev dialogen enklere. Personalet fortæller, at lægerne blev mere kritiske i vurderingen af nye ordinationer, blandt andet fordi de nu fik klar dokumentation for, hvilke non-farmakologiske tiltag der allerede var forsøgt.

Non-farmakologiske tiltag reducerer akutte henvendelser

Afprøvningen viser, at flere plejeenheder kunne reducere antallet af akutte kontakter til lægen ved at arbejde systematisk med personcentreret omsorg. Et centralt element var at forstå adfærden som kommunikation. Personalet fik her gavn af redskaber som BBAUM, som blev brugt til at gennemgå episoder trin for trin og identificere udløsende faktorer. BBAUM blev på nogle enheder oprettet som en ydelse i omsorgssystemet med en daglig fast handlingsanvisning.

I flere tilfælde fandt personalet løsninger, som fjernede symptomerne uden medicinsk behandling. En borger, der tidligere havde reageret med voldsom morgenuro, fandt ro, når vedkommende fik lov at sove længere og starte dagen langsommere. En anden borger, som ofte blev desorienteret hen på eftermiddagen, profit erede af korte gåture og musik, hvilket fjernede behovet for ekstra p.n.-medicin.

Døgnobservationsskemaerne gav samtidig et fagligt grundlag til at vurdere, om uro efter en medicinjustering var en forventelig reaktion, en bivirkning eller udtryk for progression i sygdommen. For praktiserende læger gjorde denne dokumentation det enklere at skelne mellem symptomer, som ellers kan være svære at tolke uden kontinuerlige observationer.

På en større plejeenhed gennemgik to sygeplejersker medicinlisten for over 100 beboere og fandt flere tilfælde, hvor antidepressiva var fortsat fra tiden før demensdiagnosen, uden at indikationen længere var tydelig. For andre beboere var antipsykotika oprindeligt ordineret for at afhjælpe uro i eget hjem, men viste sig ikke at være nødvendige i plejeboligen. Disse fund førte til udtrapning eller dosisreduktion og blev fulgt tæt i samarbejde med de praktiserende læger.

I den samlede afprøvning blev langt størstedelen af præparaterne vurderet som 2. generations antipsykotika, hvilket understøtter, at plejeenhederne arbejder inden for gældende anbefalinger. Der blev ikke registreret nye opstarter på 1. generations præparater.

Rikke Søndergaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, siger i en pressemeddelelse: ”Afprøvningen har vist, at vi med struktureret arbejde på tværs af fagligheder kan nedbringe brugen af antipsykotisk medicin. Det har ikke bare givet færre ordinationer, men også styrket personalets faglighed og skabt fokus på større trivsel for beboere med demens. Det er vigtigt at sige, at der samtidigt skal være et godt samarbejde mellem ældreplejen, borgerens egen læge og andre faggrupper i kommunen.”