Bostedsbeboere ser markant flere læger: Nyt studie viser lav kontinuitet

Beboere på landets bosteder har markant lavere kontinuitet i almen praksis end andre voksne danskere – og de mest fragmenterede forløb ses hos de mest syge patienter.

Det viser et nyt landsdækkende registerstudie, som er publiceret i Scandinavian Journal of Public Health. Studiet er lavet af forskere fra Syddansk Universitet, Forskningsenheden PROgrez i Region Sjælland, Steno Diabetes Center Sjælland og Statens Institut for Folkesundhed og danner baseline for at følge effekten af de sundhedstjek, som siden 2022 har pålagt praktiserende læger at tilbyde beboere i bosteder et struktureret sundhedstjek hvert andet år.

I alt indgik 25.858 voksne i støttet bolig i Danmark i 2019. Forskerne matchede dem med en referencegruppe fra baggrundsbefolkningen på alder, køn og region. Lav kontinuitet blev defineret som kontakt til mere end én praksisklinik i løbet af året. Resultatet er tydeligt: 27,8 procent af beboerne havde kontakt til mere end én klinik i 2019, mens tallet i referencegruppen var 14,1 procent.

Mere fragmenterede forløb i almen praksis

Mennesker, der bor i bosteder, har ofte både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og et komplekst sygdomsbillede. Forskerne beskriver, at gruppen samlet set har flere kontakter til både almen praksis, lægevagt og hospital end deres matchede jævnaldrende.

Registerstudiet viser, at knap en tredjedel af beboerne i løbet af ét år ser to eller flere forskellige praksisklinikker. For den øvrige befolkning gælder det kun omkring hver syvende. Forskellen vækker bekymring hos forskerne bag undersøgelsen.

"Det bekymrer os, at mennesker på bosteder oftere ser flere forskellige læger i løbet af et år end andre. Det er jo netop de mennesker, der i forvejen har mange udfordringer og kroniske sygdomme, og derfor de har brug for kontinuitet," siger Sara Fokdal Lehn, forsker ved forskningsenheden PROgrez og Steno Diabetes Center Sjælland.

Hun tilføjer, at formålet med undersøgelsen er at skabe et udgangspunkt, før de overenskomstbestemte sundhedstjek slog igennem.

"Vi har lavet undersøgelsen for blandt andet at kunne følge, hvilken betydning sundhedstjekkene har for beboernes helbred," siger Sara Fokdal Lehn.

Studiet dokumenterer samtidig en højere forekomst af kroniske sygdomme blandt beboerne, herunder type 2-diabetes, lungesygdom og hjerte-karsygdom. Beboere med flere lægekontakter har også flere kroniske lidelser end beboere, der kun er tilknyttet én praksis.

Mest syge har flest lægekontakter

Særligt én gruppe skiller sig ud: Beboere, der i løbet af et år har kontakt til tre eller flere forskellige praksisklinikker. De har den højeste sygdomsbyrde og det største sundhedsforbrug.

I denne gruppe havde 27,4 procent hjerte-kar-sygdom. De havde i gennemsnit 15,7 kontakter til almen praksis, 2,87 kontakter til lægevagten og 0,88 akutte indlæggelser på et år. Andelen med kronisk sygdom var næsten dobbelt så høj som blandt beboere med kun én praksiskontakt.

"Undersøgelsen viser, at har man kontakt til flere forskellige læger, har man oftere også kroniske sygdomme. Samtidig har man også flere besøg på hospitalet end den øvrige befolkning. Fra andre studier ved vi, at det er uhensigtsmæssigt ikke at se den samme læge, i særdeleshed for mennesker i sårbare positioner," siger professor Lau Caspar Thygesen fra Syddansk Universitet.

Forskerne bag artiklen i Scandinavian Journal of Public Health planlægger at gentage registeranalysen om nogle år for at vurdere, om sundhedstjekkene forbedrer kontinuitet og reducerer sygdomsbyrden blandt beboere på bosteder.