Nordjyske læger klager: Regionen kræver penge tilbage for samtaleterapi

En lægeklinik i Nibe er blevet pålagt at tilbagebetale honorar for samtaleterapi til Region Nordjylland. Regionen anerkender ikke samtalerne som en del af et behandlingsforløb, hvis der er gået mere end seks måneder mellem dem. Ifølge praksislæge Helle Skou findes kravet kun beskrevet i aftalen for første og anden samtale – ikke for de efterfølgende. Hun er forbløffet over, at regionen uden juridisk grundlag straffer en aktiv indsats for psykisk syge.

Helle Skou ser som del af Lægerne i Nibe mange borgere, der har behov for en samtale omkring skilsmisse, fyring, depression, stress eller angst. En terapeutisk udveksling, som ligger ud over den gængse konsultation på et kvarter.

Den slags kan man i Region Nordjylland fakturere til en samtaletakst på 464 kroner (ydelse 6101), hvis terapien indgår i et forløb af samtaler. Den psykologiske samtale udgør en højere takst end den gængse for en basiskonsultation på 169 kroner (ydelse 0101).  

Denne mulighed har Helle Skou og hendes kolleger i Lægerne i Nibe benyttet, når de har mødt mennesker, der har det psykisk dårligt. Men controller-enheden i Region Nordjylland forlanger en del af pengene tilbage. 

I Region Nordjylland kan man nemlig ikke som i eksempelvis Region Syddanmark lave en enkeltstående krisesamtale, der skal være tale om et forløb. Og regionen mener, at der hos Lægerne i Nibe i flere tilfælde er gået for lang tid, over seks måneder, mellem samtalerne til, at det kvalificerer som et forløb.

Helle Skou er uforstående over for denne indvending og har derfor indsendt en klage.

”Der står udtrykkeligt i aftalen, at der skal være seks måneder mellem første og anden samtale. Men derefter står der ikke noget om, at der ikke kan gå længere tid mellem samtalerne. Det holder ikke vand rent juridisk,” siger Helle Skou.

En bred problemstilling

Lægerne i Nibe er en stor klinik og har personale ansat til at tage hånd om arbejdet med regnskabet. Helle Skou har formuleret klagen på vegne af hele lægehuset, som tæller syv speciallæger, tre uddannelseslæger, en bioanalytiker, fire sygeplejersker, tre sekretærer et hold på 10 lægestuderende og en regnskabsansvarlig. 

”Ikke alle orker den her slåskamp med regionen, hvis de eksempelvis har en solopraksis. Mit gæt vil være, at mange praktiserende læger taber penge på grund af den her type modregninger, og det finder jeg ikke i orden. Jeg har også i en Facebook-gruppe for praktiserende læger set eksempler på lignende sager i Region Midtjylland,” siger Helle Skou, der også sad med i udvalget, som med Leif Vestergaard i spidsen skulle lave et forslag til en ændret honorarstruktur.

Hun er forbløffet over, at regionen tilsyneladende holder fast i, at lægehuset skal tilbagebetale penge for længere samtaler, da hun mener, at de forlangte tilbagebetalinger er uden hjemmel i overenskomstaftalen. Hun fortæller, at regionens controller-enhed, som hun først var i kontakt med omkring kravene om tilbagebetaling, i første omgang gav hende ret i hendes indvendinger, men senere vendte regionen tilbage med en melding om, at man fortsat ville gøre krav på tilbagebetaling.

”Det handler ikke engang kun om pengene, det er også principielt meget problematisk, at regionen ikke vil aflønne os ordentligt og som aftalt. Vi har arbejdet loyalt og efter reglerne og bruger timevis på at arbejde med psykisk sårbare. Det er en opgave, som med sundhedsreformen sandsynligvis bliver større, også når vi står med en regulær tsunami af psykisk sygdom, så selvfølgelig skal det også hænge sammen for os som en forretning,” siger Helle Skou.

Hun tilføjer:

"Når regionen med tilbagevirkende kraft fjerner betalingen for samtaler, vi allerede har udført loyalt og efter reglerne, så undergraver det både vores arbejde med de psykisk udsatte og ikke mindst tilliden til regionen. Man kan ikke bede os løfte mere for de psykisk syge og samtidig fratage honoraret bagudrettet – den slags beslutninger hænger hverken fagligt eller aftalemæssigt sammen."

Et for enøjet syn på samtaleforløb

Typiske samtaleforløb hos Lægerne i Nibe kan være, at der først gennemføres to til tre samtaler, hvorefter der vil være en opfølgning den næstkommende vinter, hvor dagene bliver mørke, eller når patienten næsten er kommet på fuld tid efter en længere sygemelding. Der er også patienter, som Helle Skou tager en længere psykologisk samtale med, som derefter ikke ønsker nogen opfølgning. I de tilfælde ligger det ekstra tidsforbrug hos lægen, som ikke kan fakturere for et forløb ud over basiskonsultationen, som det er tilfældet i Region Syddanmark, og det er hun indforstået med.

Helle Skou og hendes kolleger følger ofte patienter med psykiske lidelser i længere forløb. Mange af kontakterne i forløbet kan dog af overenskomstmæssige grunde ikke afregnes som samtaleterapi. Det gælder for eksempel telefonkonsultationer, svangerskabsundersøgelser, årskontroller, attester til kommunen og forsikringsselskaber samt konsultationer med tillægsydelser som EKG, som er nødvendigt ved medicinsk behandling af depression.

Ifølge praksislægen betyder det, at tredje- eller fjerdesamtaler med et tydeligt psykologisk indhold ikke står alene, selvom der kan gå tid mellem dem. De er en del af et samlet behandlingsforløb – og ikke enkeltstående konsultationer, sådan som regionen vurderer det.

”Regionens antagelse om, at der ikke er sammenhæng i patientforløbene, stemmer ikke overens med, hvordan det faktisk foregår i praksis,” skriver Helle Skou i sit klagebrev.

Region Nordjylland videresender sagen til Landssamarbejdsudvalget for almen praksis for at få afklaret, om der skal være en tidsmæssig afgrænsning på samtaler, der ligger ud over første og anden samtale. Derudover ønsker regionen ikke at kommentere. Landssamarbejdsudvalget afholder som udgangspunkt fire møder om året, men Danske Regioner kan ikke oplyse, hvornår der foreligger en afgørelse i denne sag.