Bolette Friderichsen: Maria vidste det ikke, men jeg vidste, at hun var klar

Bolette Friderichsen går ”ned på fuld tid” nu, hvor hun overlader formandsposten i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) til sin hidtidige næstformand, Maria Krüger.  Medicinsk Tidsskrift har ringet hende op og spurgt, hvad der har forandret sig siden generalforsamlingen i oktober måned, hvor hun enstemmigt blev valgt til en ny, sidste periode som formand.

Der er ikke sket noget dramatisk i de mellemliggende to måneder, indleder Bolette Friderichsen, der forbliver praktiserende læge i Hobro.

”Jeg stillede op igen, fordi vi i dialog med Sundhedsstyrelsen var midt i processen med opgavebeskrivelsen for almen praksis, der er central i sundhedsreformen. Den er nu landet et sted, hvor den kan stå selv. Jeg kunne ikke gå midt i den proces. Der er ikke noget drama, ingen der er syge, og ingen der er sure – timingen virkede bare rigtig til at fratræde nu. Vi har lagt kævler i ovnen, så DSAM kan brænde stærkt, hvad det faglige arbejde angår.”

Medicinsk Tidsskrift: Burde du ikke have truffet denne beslutning tidligere? Har du ikke ladet nogle af dem i stikken, som enstemmigt har valgt dig?

 ”Timingen er vigtig. Jeg har en næstformand, der er klar til at overtage – også selvom hun ikke selv har været klar over det, så har jeg vidst i noget tid, at hun var ved at være klar. Maria Krüger fortsætter i samme spor som mig og deler de samme værdier som mig. Hun er blot 17 år yngre,” siger den 66-årige Bolette Friderichsen. 

Hvornår tog du beslutningen?

 ”For to til tre uger siden. Beslutningen har været på vej flere gange, men jeg har bakket ud, fordi timingen ikke var rigtig. Da opgavebeskrivelsen for almen praksis i forbindelse med sundhedsreformen var landet, vurderede jeg, at tidspunktet var det rette.”

Faget har fundet sine ben

Almen praksis har historisk haft svært ved at finde sin plads, fortæller den afgående formand i et kort tilbageblik. Faget tiltrak læger, der ønskede den tætte kontakt med patienterne og rollen som generalist, mens hospitalslægerne tog sig af specialerne. Specialisering blev samtidig betragtet som finere og forbundet med højere status, vurderer praksislægen fra Hobro.

”Over tid har vi som praktiserende læger fået en tydeligere identitet og en klarere forståelse af, hvad det er, vi gør særligt godt. I ambulatorier kommer patienterne og går, men sygdomme består. Hos os er det omvendt: Patienterne bliver, men sygdomme kommer og går. Man bliver ikke afsluttet hos os, vi lærer patienterne at kende til en vis grad. Det giver os en særlig position. I arbejdet med Sundhedsstyrelsen omkring en opgavebeskrivelse har vi oplevet, at også en myndighed nu har fået blik for dette særlige aspekt ved almen praksis, og det er noget nyt.”

Bolette Friderichsen fortæller, at en god kollega og DSAM-konsulent opfordrede hende til at tage en vikar. En sådan har hun haft i perioder i sit formandskab tidligere, hvor opgaven har været løst af en forsker, der kendte lægehuset i Hobro i forvejen, og som gerne tog en enkelt ugentlig dag i klinikken. Men da Bolette Friderichsen skulle søge en egentlig vikar dette efterår, gik det op for hende, at det ønskede hun slet ikke.

”Da jeg nåede det tidspunkt, hvor jeg skulle sætte mig ned for at skrive stillingsopslaget, vidste jeg bare, at det var forkert. Jeg vil have mine patienter selv,” siger Bolette Friderichsen.

Var beslutningen blevet truffet, hvis der ikke havde været så travlt med sundhedsreformen?

”Det tror jeg faktisk. Havde der ikke været en sundhedsreform, havde jeg fundet noget andet at arbejde med og bruge min tid på. Man er der som formand for at præge, levere og tage ansvar.”

Arbejdet med sundhedsreformen har gjort PLO og DSAM mere ligeværdige, har blandt andet professor emeritus, sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen påpeget i Jyllands-Posten. Bolette Friderichsen vurderer ikke, at PLO og DSAM er rivaler, begge selskaber er derimod i en proces, hvor de bliver skarpere på deres roller og formål.

”Der har været en god personlig kemi mellem PLO formandskabet og mig, og det har haft betydning. Formandsskabet har hyppigt bedt om vores hjælp, og vi har banket på, når det er gået for stærkt, og det faglige selskab er blevet glemt.”

Den afgående formand fortsætter:

”Nu er det blevet mere eksplicit, hvad DSAM og PLO hver især skal. Den afgørende er, at opgaver ikke skal defineres i et forhandlingsrum, men i et fagligt rum, som det har været tilfældet i samarbejdet med Sundhedsstyrelsen omkring opgavebeskrivelsen. Først derefter skal opgaverne i forhandlingsrummet, hvor magt og penge drøftes af PLO og regionerne. Det er nemmere for alle, hvis opgaverne først er beskrevet uden for dét rum. Denne skelnen skal vedligeholdes.”